Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Forsvar for Henrik Sass er farlig erindringsforskydning

sads
Det socialdemokratiske folketingsmedlem Henrik Sass Larsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

H. Bockhoff, Helsingør, må lide af svært hukommelsessvigt, idet han/hun her i avisen 1. maj i et forsvar for Henrik Sass Larsen hævder, at Socialdemokratiet »altid har stået for en ansvarlig økonomisk politik«. Det er bestemt ikke det billede, jeg har af partiet, og erindringerne fra 1970erne taler sit tydelige sprog: Tocifrede inflationsrater, eksploderende udlandsgæld, tocifrede årlige milliardunderskud på betalingsbalancen og en økonomi i stagnation, hvor Danmark var på kanten til at blive sat under administration af vores udenlandske långivere.

Den daværende socialdemokratiske regering måtte til sidst smide håndklædet i ringen og overlade styringen til den konservative Poul Schlüter, der de følgende år bragte landet på ret køl. Socialdemokratisk »ledede« regeringer har typisk kun ført nogenlunde ansvarlig økonomisk politik, hvis Det Radikale Venstre eller den borgerlige blok har haft noget at skulle have sagt. Nils Thygesen, Nivå

Dansk mumleri

Ifølge Sabine Kirchmeier, fhv. direktør for Dansk Sprognævn, volder det problemer at digitalisere den almindeligt praktiserede udtale af dansk med henblik på udviklingen af kunstig intelligens (Berlingske 30/4).

Eufemistisk kalder Sabine Kirchmeier det for »fonetiske reduktioner«, som udlændinge, nydanskere og ældre danskere oplever som mumleri. Benny Andersen, afdød digter, komponist og forfatter, var mere direkte. Han kaldte det danske sprog for »muddermålet«.

Tendensen i almindelige danskeres udtale af dansk går desværre i retning af mere sjusket artikulering. Lyde sluges, og stavelser forsvinder. Måske er de korrekte bløde udtaleformer for »d« og »g« medvirkende til, at vores sprog virker så mudret for den lyttende part.

Når det engang bliver almindeligt for danskerne at tale direkte med deres computer, bliver et velartikuleret dansk igen en nødvendighed. De unge må derfor i gang med at træne deres artikulationsmuskulatur med henblik på fremtiden. Sven Pauner, Birkerød

Ren energi

2. maj skriver lektor Holger Skjerning, DTU, i vores avis: Der findes kun to energikilder, som ikke er miljøbelastende: vandkraft og atomkraft. Det ved vi jo godt  i forvejen, men ingen politikere tager emnet atomkraft op. HS nævner, at beslutningen om at droppe atomkraft blev truffet for 34 år siden. Atomkraft er siden blevet renere og sikrere.

Hvis vi mener, at den menneskeskabte klimapåvirkning er en trussel for vor fremtid, hvor er så de politikere, der tør stå op for os alle? Der er kævl nok om dit og dat mellem politikere og meningsdannere, men hvad nytter det, når ingen tør tage kampen om det, der virkelig gælder. Når vindmøllerne må på pension, kan ren og stabil energi være klar. Tak til Holger Skjerning. Hvilket parti er for atomkraft? Mange vælgere flagrer rundt og søger et ansvarsfuldt ståsted. Dorte Curtz, Gentofte

Kapitalens smutveje

Når man fra politisk hold argumenterer for bekæmpelse af økonomiske transaktioner, der har til formål at undgå skattebetaling eller anden form for unddragelse af betalinger, bør man først læse bogen »Kapital uden grænser«, skrevet af den meget kompetente økonom ved CBS, Brooke Harrington. Bogen omhandler flere former for akrobatisk-økonomiske krumspring, ofte styret af personer der har specialiseret sig i dette område. Der findes endda uddannelser, som er rettet mod fagområdet.

Derfor vil jeg appellere til politikerne om ikke at bilde befolkningen ind, at man kan lovgive sig ud af problematikken. At banker er kommet i uføre på grund af denne økonomiske trafik, skyldes mere end blot bankernes uopmærksomhed. De eksperter, der opererer på området, ofte på vegne af kapitalejerne, er meget professionelle og finder nye veje, når der lovgives på området. Selv inden for de 28 EU-lande, er der lande, som drager fordele på bekostning af de andre lande. Jesper Philipson, Herlev

Økonomisk ansvarlighed

Niels Fuglsangs epilog om mediernes EU-dækning 29. april endte i »fine« belæringer om politics og policy, som intet sagde mig om EU. Fuglsang undlod helt at nævne det største problem for EU-politikere: Økonomisk ansvarlighed for EUs udgifter. Vi har kirkeskat, kommunale skatter, selskabsskatter, told- og forbrugsafgifter samt statsskat. EUs parlamentarikere har intet ansvar for EUs udgifter. Med et fællesskab for fri bevægelighed i EU er det logisk, at EU må have en fælles selskabsskat, der bidrager til lige konkurrence. Nu finansieres EU automatisk som et nationalt bidrag uden diskussion om behovet. Hans Kloster, Frederiksberg