Forsvar for den danske model

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et flertal af politiske partier er klar til at udvise imamer, der arbejder imod alt det, vi står for i Danmark.

I sin tid – jeg tænker på 1970erne og 1980erne – var det mainstream at være tilhænger af voldelig revolution og af ideologier, der kun havde hån tilovers for »det borgerlige demokrati«. De fleste af dem, der mente sådan, gik heldigvis ikke længere med til at støtte den terror og vold, der i ideologiens navn blev begået i udlandet – faktisk griben til våben og terror på dansk grund forekom dengang (som indtil videre nu) kun i minimalt omfang. Men selvom det ikke gik videre end det, så provokerede de revolutionære holdninger mig egentlig også en god del.

Takket være det, som de revolutionære kaldte »en repressiv tolerance« (og som andre kaldte ytrings- og meningsfrihed), blev fronterne aldrig kørt mere op, end at samfundet bestod og udviklede sig i en på mange måder udmærket retning. En retning, hvor de revolutionære idéer i øvrigt havde en betydelig indflydelse. Og dette uden at vi dengang gav køb på friheden til at mene også det, der gik udviklingen og demokratiet ret imod.

Lad os prøve denne åbenbart ganske robuste del af den danske model igen. Imamerne og deres pæredanske meningsfæller (tænk bare på talsmanden for Hizb ut-Tahrir) skal udfordres på det, de mener og siger. Udelukkelse fra samfundet – det være sig ved udvisning eller fængsling – kan og bør først komme på tale, når de klart måtte overtræde dansk lovgivning.

Thomas Krag, Wilhelm Marstrands Gade 11

2100 København Ø