Forskelsbehandling

"Kære Inger Støjberg. Dette er ikke en fortale for eller imod 24-års reglen eller andre politiske påfund. Og det er ikke for at sige, at der ikke er udfordringer på integrationsområdet, for det er der. Dette er blot en påmindelse om, at hvis, du så gerne vil forskelsbehandle, så lad være med at skære alle over én kam."

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Min mor kom til Danmark fra Pakistan i 1974, blot 18 år gammel. Hun var lige blevet gift med min far, og var sprunget fra sin uddannelse for at kunne bosætte sig i Danmark. Havde det været i dag, var hun aldrig kommet ind i landet, da hun var under 24 år gammel, og ikke havde en længere videregående uddannelse. Hvis Inger Støjberg og Venstres nye forslag bliver en realitet, så kunne hun have skudt en hvid pil efter nogensinde at få adgang, blot fordi hun er fra Pakistan og muslim, og Danmark ville have været et fattigere land!

Hvad er der så blevet af min mor, der i år kan fejre 40-års jubilæum i Danmark? Blev hun en ikke-vestlig muslimsk samfundsnasser, der lever i et parallelsamfund? På ingen måde. Efter seks måneder fik hun et job, har arbejdet lige siden og jubler over, at de skattekroner, hun glædeligt betaler, går til at opretholde det velfærdssamfund, som vi alle nyder godt af. Hun gik til danskundervisning, men droppede ud af sprogskolen, da undervisningen var for langsom, og endte med at score et 13-tal, da hun var til prøve. Hun har set julekalender med os børn og heppet på det danske fodboldlandshold. Hun har opfostret to døtre, der begge ser sig selv som danskere, der begge har taget en længere videregående uddannelse, har gode job, og som har måttet alle de ting, som alle de andre også måtte. Faktisk måtte vi mere end mange af vores etnisk danske venner, fordi vi blev opdraget med frihed under ansvar og altid kunne ringe hjem, hvis vi (læs: især jeg) engang imellem skulle afprøve grænserne for, hvor høj en promille min teenagekrop kunne håndtere. 

Betyder dette så, at hun opgav sit ophav og rødder? På ingen måde. Hun er stadig muslim, og tager ofte til Pakistan for at besøge sin familie. Hun er med til at tage sig af min pæredanske farmor, der er blevet en ældre dame, til trods for, at mine forældre blev skilt for 28 år siden. Dette gør min mor blandt andet, fordi hendes opdragelse, og forståelse af islam i øvrigt, er, at man tager sig af og tid til hinanden, og giver til dem, der ikke selv har. Derfor har hun også lavet frivilligt arbejde, og hvert år samler hun ind for nogle af de store hjælpeorganisationer. Hvor ville det have været ærgerligt, hvis min mor var blevet nægtet adgang til det land, som hun elsker og kalder hjemme, blot fordi hun er den, hun er.

Så kære Inger Støjberg. Dette er ikke en fortale for eller imod 24-års reglen eller andre politiske påfund. Og det er ikke for at sige, at der ikke er udfordringer på integrationsområdet, for det er der. Dette er blot en påmindelse om, at hvis, du så gerne vil forskelsbehandle, så lad være med at skære alle over én kam.