Vi står over for en stille sundhedskrise blandt unge. Brugen af nikotinposer er eksploderet blandt teenagere, og det kan have alvorlige konsekvenser, hvis vi bare lader stå til.

I 2020 brugte 8,7 procent af de 15-17-årige røgfri nikotinprodukter. Blot to år senere, i 2022, var dette tal steget til 12 procent. Ser man på de lidt ældre, er næsten 20 procent af de 18-24-årige i dag brugere af røgfri nikotinprodukter. Det er alarmerende tal, som kalder på handling.

Mange unge tror fejlagtigt, at nikotinposer er harmløse, men den høje nikotinkoncentration i mange af de produkter, der er tilgængelige på markedet, kan skabe afhængighed på få uger. Nikotin virker som en kemisk fælde, der kaprer hjernens belønningssystem, og unge er særligt udsatte, da deres hjerner stadig er under udvikling. Vi risikerer derfor at skabe en ny generation af nikotinafhængige.

Nikotin kan forstyrre hjernens udvikling og påvirke områder, der styrer beslutningstagning, impulskontrol og følelsesregulering. Desuden er nikotin forbundet med kognitive problemer, såsom nedsat opmærksomhed, hukommelse og indlæring, og det øger risikoen for psykiske problemer som angst og depression.

I min praksis som psykolog har jeg mødt mange unge, der har oplevet negative konsekvenser af at bruge nikotinposer. En af mine klienter begyndte at bruge dem, fordi han som mange andre troede, det var uskyldigt. Efter blot få ugers brug var han imidlertid blevet afhængig og begyndte at lide af angst, koncentrationsbesvær og søvnproblemer.

Selvom han til sidst overvandt afhængigheden og fik det markant bedre, måtte han gennem en længere periode med abstinenser, hvilket resulterede i, at han blev nødt til at udskyde sine eksamener og forsinke sin uddannelse.

For at beskytte unge mod at udvikle afhængighed er det sund fornuft at regulere mængden af nikotin pr. pose og sænke grænsen for, hvor meget nikotin der må være i hvert produkt. Ved at reducere nikotinindholdet kan vi mindske risikoen for hurtig afhængighed og dermed gøre det sværere for unge at udvikle et skadeligt forbrug.

Vi står over for en udfordring, der kan have vidtrækkende sundhedsmæssige konsekvenser, og derfor er det godt, at regeringen nu gennemfører sidste del af den forebyggelsesplan, der skal mindske risikoen for, at unge udvikler afhængighed af nikotinprodukter, og som indebærer højere priser og lavere nikotinindhold.

Rasmus Lund-Nielsen (M), formand for Sundhedsudvalget