Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Forgældelse? Nej tak – bevar SUen

»Jeg er med på, at man ud fra forskellige modeller kan argumentere for, at vi kan bruge SU-pengene bedre samfundsøkonomisk, og jeg er heller ikke imod at tilføre uddannelsessystemet flere midler til højere undervisningskvalitet. Men når det så er sagt, så er det altså ikke nogen fabelagtig idé at starte vores unges voksenliv med en gæld på flere hundredetusind kroner. Rentefri eller ej,« skriver Christian Sørensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIels Ahlmann Olesen

Det har efterhånden været debatteret igennem en hel del år, hvorvidt vi skal fortsætte med at tilbyde SU til vores studerende. Omend jeg med mit liberale udgangspunkt godt kan se argumentet for at fjerne SUen, eller konvertere den til lån, så er jeg ikke tilhænger heraf. Årsagen er simpel: En af de store gaver, vi kan give vores børn, er at få dem gældfri igennem deres studier.

Jeg er med på, at man ud fra forskellige modeller kan argumentere for, at vi kan bruge SU-pengene bedre samfundsøkonomisk, og jeg er heller ikke imod at tilføre uddannelsessystemet flere midler til højere undervisningskvalitet. Men når det så er sagt, så er det altså ikke nogen fabelagtig idé at starte vores unges voksenliv med en gæld på flere hundredetusind kroner. Rentefri eller ej.

Når man skal starte sit »voksenliv« efter endt uddannelse, så er der RIGELIGT af andre udgifter. Og med konstant stigende boligpriser i og omkring hovedbyerne samt løbende øgede krav til bankerne om kapitalisering etc., så er en ekstra gældspost i starten af livet at skyde de unge i foden.

Tidligere generationer forgældede sig selv med diverse SU-lån, og det tog dem ofte årtier at få den gæld ud af verden. Jovist, der var nogle grimme renter på dengang, men som nyuddannet slipper du stadig ikke »bare« lige af med en gæld på flere hundredetusind kroner, og får du behov for et lån i banken til boligkøb eller lignende, så er det ikke fordrende herfor at komme anstigende med en anden gældspost i baglommen.

Lad nu den SU være i fred.

Christian Sørensen, Kgs. Lyngby

Et forsvar for frihedsrettigheder er ikke fundamentalisme

Jeg havde en kommentar i avisen 24. marts om manglende opbakning til lærernes ytringsfrihed, som Troels-Henrik Krag (THK) har svaret på 29. marts. Han anerkender, at der er et problem, når kun 25 procent af folkeskolelærerne i historie og samfundsfag ikke er bekymrede for at vise Muhammedtegningerne. Løsningen for THK er, at tegningerne ikke skal vises, da man risikerer at støde en minoritet. Det er en forfejlet og bekymrende vej at gå.

Vi skal turde stå fast på vores frihedsrettigheder. Det gælder i undervisningssektoren, såvel som for resten af samfundet. Eftergivelse af friheder i forhold til religiøse særrettigheder for én bestemt religion nærer fundamentalismen. Det vil være skruen uden ende. De religiøse fanatikere vil ikke stoppe, som vi senest har set med læreren i England, der nu er suspenderet for at vise en Muhammedtegning.

THK er imod ethvert tiltag, der vil kunne være med til at skabe tryghed for lærere, men hvis han går så højt op i lærernes frihed til at undervise, hvorfor harcelerer han så ikke mod muslimske fundamentalister?

Carten Gormsen, lektor, Kolding

Bournonville revisited

Den Kgl. Ballet søger ny chef efter en række år under ledelse af New York-veteranen Nikolaj Hübbe og indtrykket, at balletten under hans ledelse har udviklet sig til et multietnisk cirkus langt fra det tidligere pantomimeteater og har fraveget Bournonville-arven og traditionen.

Alene derfor er det nok på sin plads med nye boller på suppen og gerne fremdeles med rødder i Bournonville og også gerne forsøg på at genoptage traditionen for samarbejde med diplomati og erhvervsliv om turné og eksportfremstød.

Udviklingen kan dermed måske understøttes af den altid balletglade majestæt som primus motor og mentor.

En nyskabelse i øvrigt er en ny balletskole filial i Odense med respekt for traditionen.

Christian Jørgensen, Sorø

Nye tider – nye navne

Vi er efterhånden vant til det. Firmaer og varer skifter navne, især når der er problemer, så man tror, at der er tale om nogle helt nye firmaer eller varer. Så går alt bedre, og ingen lægger mærke til, at intet, bortset fra navnet, i virkeligheden er forandret. Gennem de sidste par år har ændringen af navne grebet om sig. En speciel is fra Hornsherred fik pludselig nyt navn, og skulpturer på diverse museer fik nye navne. Elselskabet Dong Energy, der oprindelig var et olieselskab, blev til Ørsted. Og det meste af TDC hedder vist nok YouSee for tiden.

Nu drejer det sig så om vaccinen AstraZeneca, som skifter navn til Vaxzevria. Mon den bliver bedre af den grund? Vi får se!

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk