Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Forfølgelse af ældre i Rudersdal Kommune

Først melder borgmesteren ud, at man slet ikke har råd til at passe alle de ældre i kommunen, og nu vil Rudersdal Kommune fratage ældre plejehjemsbeboere deres ret til en halv times ekstra hjælp hver uge, skriver Bente Flindt Sørensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Man må sige, at Rudersdal Kommune er førende, når det drejer sig om at forfølge de ældre medborgere. Først melder borgmesteren ud, at man slet ikke har råd til at passe alle de ældre i kommunen, hvoraf en del dog stadig betaler en betydelig skat til kommunen. De pårørende må derfor fremover forberede sig på at påtage sig væsentlige plejeopgaver, da kommunen ikke længere har råd til at levere den pleje, som borgerne hidtil har været berettiget til.

Oveni skal vi nu se, at denne rige kommune står som en skamplet på det danmarkskort, hvoraf fremgår, at 18 af landets kommuner har frataget ældre plejehjemsbeboere den ret til en halv times ekstra hjælp hver uge, som kunne bruges til et ekstra bad, en tur til frisøren eller andet efter borgerens eget ønske. Klippekortsordningen blev indført i 2017, og finansieringen er fra at have været et øremærket beløb til kommunerne til finansiering af ordningen i 2019 overgået til at være en del af bloktilskudsordningen, hvorfor kommunerne fra dette tidspunkt selv har kunnet bestemme, om de vil bruge pengene til andre formål.

Hvornår stopper forfølgelsen af ældre medborgere, der efterhånden gruer for, hvad den næste udmelding mod de mennesker, der trods alt har været med til at bygge vores samfund op og med rette haft tillid til, at de kan få en værdig alderdom?

Bente Flindt Sørensen, Skodsborg

Ingen studehandel, Morten Hesseldahl

Hvorfor påstår Morten Hesseldahl noget, som han intet ved om, og som er lodret forkert? Han kalder udnævnelsen af mig til formand for Det kgl. Teater for en »politisk studehandel« og skriver om »politiske rævekager« (22. januar). Jeg sværger ved den hellige skrift, at Mette Frederiksens opringning lige før jul var en total overraskelse. Min partiformand og jeg var til IT-kursus, da hun ringede og var begge glædeligt overraskede. Morten Hesseldahl må i sit mistænksomme sind gøre plads til den mulighed, at politikere somme tider handler ud fra, hvad de mener er det rigtige! I stedet for som kommentatorerne at se politik som en ormegård, hvor taktik og beregning betyder alt.

Bertel Haarder, formand for Det kgl. Teater

Berlingske dumper faktatjek

Den seneste uge har Berlingske endevendt Oxfams ulighedsrapport. Man har ladet Cepos-folk skrive kritiske kronikker (fint), konstateret at der er danskere blandt verdens 4,6 milliarder mindst formuende (sikke en overraskelse), og fået en professor til at sætte ulighed ind i en kontekst (klogt). Men filmen knækker, når Berlingske over to sider forsøger sig med genren faktatjek og fuldstændig ignorerer virkeligheden.

Det lykkedes ikke at finde faktuelle fejl. Så i stedet skriver Berlingske en overskrift om, at vores tal om skattely er 13 år gamle.

Vi henviser i rapporten til forskning fra 2017, der senere er udgivet i et af verdens førende økonomiske tidsskrifter. Det er samme forskning, danske myndigheder bruger, fordi det er anerkendt som den nyeste og bedste på området. Den bygger på flere datakilder, noget er fra 2007, mens andet går op til midten af 2010erne. Det ville journalisten have fundet på side 1, hvis han havde orket at klikke på henvisningen i rapporten.

Oxfam IBIS har i et årti arbejdet for åbenhed om skattely, men trods fremskridt er vi ikke i mål. Hele pointen er, at formuernes ejermænd er skjult. Der findes ikke et register, hvor man kan slå den slags op – ny viden kommer kun frem gennem whistleblowere eller god graverjournalistik, som Berlingske for eksempel har præsteret ved diverse hvidvaskskandaler.

Det er underligt, at samme avis nu trykker et faktatjek, hvor man selv overser fakta og endda skriver det på forsiden. Jeg havde forventet et højere niveau.

Kristian Weise, Oxfam IBIS

Svar til Oxfam

Berlingske har i det journalistiske arbejde med at vurdere påstandene om skattesnyd i Oxfam IBIS-rapporten brugt forskningspapiret Tax Evasion and Inequality (Zucman, Johannsen, Alstadsæter, 2017). Her skriver forskerne, at forskningen især bygger på Swiss Leaks fra 2007: (»The main leak used in this research is from HSBC Private Bank Switzerland, the Swiss subsidiary of the banking giant HSBC«) - formuleringen er en henvisning til Swiss Leaks fra 2007).