Foreningslivet og integrationen

Se på de landshold, som har succes til EM i fodbold. Det er en god blanding af spillere, der afspejler befolkningen. Ikke nok med, at det bidrager sportsligt, dolerne bliver også rollemodeller for børnene.

Både socialt og økonomisk burde politikere i højere grad støtte projekter og foreninger, hvor mennesker med forskellig baggrund mødes. Vi ser, hvilken gavnlig effekt det har, når Muhammed og hans familie deltager i idrætsforeningens aktiviteter. Desværre er faktum nu, at børn med indvandrer-baggrund ikke starter i sportsklubber fra de er små. Det skyldes flere faktorer:

Ofte arbejder forældrene på skæve tidspunkter, så de ikke kan følge børnene. Dernæst er der ikke samme tradition for at deltage i organiseret foreningsliv. En sidste overset faktor er, at mange fodboldklubber i København og på Frederiksberg simpelthen har ventelister pga. banemangel. Tænk, hvis politikerne mere aktivt støttede tiltag, der oplyste familierne og støttende de klubber, der fik flere efterkommenre af indvandrerne til at begynde tidligere i klubberne.

Se på de landshold, som har succes til EM i fodbold. Det er en god blanding af spillere, der afspejler befolkningen. Ikke nok med, at det bidrager sportsligt, dolerne bliver også rollemodeller for børnene. Tillige manifesteres det, at spillernes baggrund ikke er det vigtigste, da holdet har et fælles formål. Det kunne blive en øjenåbner for mange mennesker, hvis historier om efterkommere pludselig får en positiv vinkel.

Ligesom danske familier er forskellige, så kan indvandrer-familiernes tilgang til opdragelse ikke sættes på formel. Ikke desto mindre, er indsigt i andre kulturer gavnlig, hvis mødet mellem træneren og familien skal lykkes.

Politikerne kunne afsætte et endnu større beløb, som klubberne kunne bruge til interkulturelle aktiviteter og vidensudvekslinger mellem familierne og foreningen. Det er højst sandsynligt mere produktivt end en indfødsretsprøve, og et middel til bedre integration.