Anne Sofie Allarp havde 12. oktober en kommentar om Københavns bystyre, der ikke lytter til borgerne.

Her spidsede jeg ører. Især da Christianshavns Torv blev nævnt.

Jeg bor på Christianshavn, og det er jeg glad for. Men når jeg skal over torvet for at rejse med bus eller Metro, får piben straks en anden lyd.

Torvet er hele bydelens torv, men der er kun plads til en større og større flok fordrukne mennesker fra ind- og udland. Alle andre viger uden om. Og så er der svineriet. Jeg vil undlade at nævne, hvad man dagligt støder på af uhumskheder. Hvad med sygdom og smitte?

Jeg har i årenes løb kontaktet lokalråd, politi, Kosmopol TV, og Teknik- og Miljøforvaltningen på Rådhuset, Line Barfods domæne.

Svaret jeg modtog på min henvendelse, var forventet, overfladisk, i retning af blablabla, der skal være plads til alle, osv.

Substansen i min henvendelse blev slet ikke berørt eller hørt, som eksempelvis den dag jeg kom ud fra Metroen og så en ung kvinde komme ud fra Brugsen med en flaske vodka. Hun skruede proppen af, satte den for munden og skyllede en halv flaske ned, i et hug! Værsgo.

Tænk, at man lukker øjnene for, at så mange unge mennesker sidder og mere eller mindre drikker sig ihjel. Hvilket hykleri! Jeg kan ikke finde andet ord.

Vi, der bor her, vil ikke finde os i det mere. Der er en beslutning at tage, forbyd druk på Torvet! Det har kunnet lade sig gøre andre steder.

Luk ørene op på rådhuset og hør, hvad der bliver sagt!

Vibeke Bregnhardt, København

Skrot SUen for velhavende gymnasieelever

Begge mine forældre er uddannede advokater. De er begge relativt godt lønnede. Jeg har aldrig i mit liv reelt manglet noget.

Hvordan kan det så være, at jeg i gymnasietiden havde gjort mig fortjent til at modtage lige over 1.000 kroner om måneden i statslig støtte, alene af den grund, at jeg var over 18 og gik på en ungdomsuddannelse? Det giver ingen mening.

Jeg syntes dengang, at det var rart. Pengene gik primært til finansiering af fester, mad i skolens kantine og benzin, så jeg komfortabelt kunne køre rundt i bil. Men helt ærligt – var det virkelig for samfundets bedste, at jeg modtog de penge? Nok ikke.

I Danmark findes der folk, der er hjemløse. Folk, der knap nok har råd til at få mad på bordet. Folk, der ikke har råd til at købe ordentligt vintertøj til deres børn.

Jeg synes oprigtigt ikke, at det er solidarisk over for de mennesker, at sådan en som mig har kunnet modtage SU i gymnasiet.

Lad os i stedet fordele midlerne, så det er dem, der har mest brug for dem, som får hjælpen.

For en privilegeret lille Hellerup-unge som mig selv, kan godt selv klare mig. Det er der andre, der ikke har mulighed for.

Mikkel Krüger Andersen, Hellerup

Overilet handling

Forsvundne sms’er eller ej, skal man af hensyn til fremtidige afgørelser ikke slippe godt fra at handle overilet og ignorere ekspertråd.

Steen V. Skånstrøm, Nærum

DFs værdifællesskab med konservative muslimer er skørt

Dansk Folkeparti har i årevis brystet sig af at være frontkæmpere mod konservative muslimske miljøer, som de mener truer danske værdier. 

Det er derfor helt paradoksalt at høre Kenneth Kristensen Berths udtalelser om både transkønnede og homoseksuelle. Hvis man virkelig tror på dansk frihed, må man også tro på retten til at være den, man er – uanset hvem man elsker, og hvilket køn man identificerer sig som.

I Berlingske kunne man læse, at Berth følte sig misforstået, fordi han ikke ordret havde sagt, at det er »unormalt« at være homoseksuel. Han har kun sagt, at »Det naturlige for et menneske, det er, at man føler sig tiltrukket af det modsatte køn«, fordi det er det som langt de fleste mennesker gør. 

Men det grundlæggende er jo, at han dermed for mig at se forsøger at rangordne mennesker, alt efter om de passer bedst ind i naturen.

At nogle menneskers kærlighed så må være unaturlig, lyder som noget, man kunne høre fra prædikestolen i en konservativ moske. Samme logik, samme moral – bare med et dannebrogsflag i stedet for en halvmåne.

Det er et paradoks, der burde få enhver borgerlig dansker til at løfte øjenbrynene. For de værdier, som Danmark bygger på – frihed, individualisme, retten til at leve sit eget liv – undermineres i samme øjeblik, partiet begynder at diktere, hvad der er naturligt eller rigtigt for andre mennesker.

Vi lever i en tid, hvor det liberale demokrati er under et voldsomt pres. Højreekstreme kræfter strømmer frem overalt, både i USA og i Europa. Vi ser det også i Danmark, hvor Dansk Folkeparti har stor medvind i sejlene. Kristensen Berths udtalelser er en del af en større bevægelse. En bevægelse som vi må sige klart fra over for, hvis vi ønsker at bevare troen på individets grundlæggende værdighed og ret til selvbestemmelse.

Vi tror på et Danmark, hvor mennesker får frihed til at leve, som de ønsker – ikke som andre ønsker, de burde. Det er det, danskheden handler om: Frihed, frisind og fællesskab.

Tobias William Marney, politisk leder, Unge Moderater

Der er huse, der skal rejses, der er rør, der skal svejses

Der er sikkert flere klaverer i gymnasiehjem end i erhvervsuddannelseshjem. Det tyder den reviderede gymnasiale danskkanon på, selvom kanonen ikke omhandler musik.

Nu venter vi så med spænding på, hvilke værker der skal med i erhvervsuddannelsernes danskkanon, udover Stærkstrømsregulativet, Ohms lov, Termodynamikkens lov, Arbejdsmiljøloven, Bygningsreglementet etc.

Benny Wielandt, pens. blikkenslager/faglærer/studievejleder, Virum

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk

Få ugens debat direkte i indbakken

Debatredaktør Aminata Corr Thrane samler hver søndag de mest tankevækkende og opsigtsvækkende debatter i nyhedsbrevet »Ugens debat« – og tilsætter et overset perspektiv.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.