Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Forbud mod motionsløb er en falliterklæring

Motionsløb i naturen skal ikke forbydes, skriver en læser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Motionsløb i offentligt rum

Holger Hagelberg skriver i Berlingske 8. januar, at motionsløb i det offentlige rum bør forbydes.

Status i Danmark er pt., at fitnesscentre er lukkede, og det er de færreste mennesker, der i privaten har mulighed for en tur på løbebånd eller spinningcykel.

Motionsløb er ikke en del af problemet i forhold til spredning af sygdom. Det er en del af løsningen. Motion styrker immunforsvaret og mindsker risikoen for et svært sygdomsforløb.

Motion forbedrer også psykisk velvære og kan være med til at forhindre både stress, angst og depression. Forhold med forøget risiko under lockdown.

Med coronavirus i luftvejene vil det være langt de færreste, der har overskud og lungekapacitet til at løbe en tur. Så mundbind gør næppe en forskel.

Jeg forstår godt, at Hagelberg føler sig utryg på sine gåture langs Gentofte Sø, hvor stierne er smalle. Jeg undgår dem selv til både løbe- og gåture. I stedet kan jeg anbefale ham at gå tur i Bernstoffparken eller Mindelunden. Her er mere plads.

Vi skal være her alle sammen. Både dem der vil gå tur, og dem der gerne vil løbe. Motion er den bedste gave, vi kan give kroppen, uanset motionsform, og det bør aldrig være forbudt at løbe i det fri. Et forbud er en falliterklæring for folkesundheden. Sanne Piltoft, Hellerup

Jeg kan vente med vaccine

Er du klar til at bringe et offer lige som Brian Mikkelsen, spørger Berlingskes erhvervskommentator Birgitte Erhardtsen på bagsiden af business sektionen. Ja, selvfølgelig, svarer jeg som sund og rask 78-årig.

Spørgsmålet stilles, fordi Dansk Industris direktør har argumenteret for, at sunde og raske over 65 træder lidt tilbage i vaccinationskøen til fordel for nøglemedarbejdere i eksportvirksomheder. Det giver da god mening, at f.eks. vigtige eksportsælgere fra Novo, Danfoss eller Vestas får mulighed for at rejse ud i verden og tjene milliarder hjem til Danmark. Det er jo de milliarder, der er med til at sikre velfærden og et godt sundhedsvæsen.

Jeg er overbevist om, at tusinder og atter tusinder af sunde og raske i min aldersgruppe gerne venter en måned eller to på at få stikket til gavn for Danmarks økonomi. Husk, hvad John F. Kennedy sagde, da han blev indsat som præsident: Spørg ikke, hvad Amerika kan gøre for dig, men spørg, hvad du kan gøre for Amerika. Dette til overvejelse for sunde og raske Birgitte Erhardtsen, der ikke har lyst til at vise samfundssind. Helge Adam Møller (K), Næstved

Min sidste respekt for Lykketoft

I Berlingske fredag har Mogens Lykketoft et indlæg om bl.a. Lars Løkke Rasmussen. Der var engang, hvor jeg havde stor respekt for Lykketoft som menneske, men ikke som politiker. Nu har jeg også mistet denne respekt. For hans udtalelser er mere beskrivende om ham selv end om Lars Løkke. Og jeg er ikke fan af Lars Løkke. Jens Chr. Fjeldborg, Vedbæk

Kom til fornuft

Jeg appellerer til politikerne om at komme til fornuft i Støjberg-sagen og ikke misbruge rigsretten til at afklare deres personlige vendettaer. Jeg er ingen tilhænger af Inger Støjbergs holdninger, og jeg fulgte med forbløffelse hendes ret åbenlyse omgåelse af sandheden i stort set hvert svar i Instruktionskommissionen høring.

Men denne sag kan slet ikke bærer en rigsretssag. Det er misbrug af det ultimative middel, vi har til at retsforfølge politikere i meget alvorlige sager, og Inger Støjberg er ingen Alberti. Man kunne ønske, at hun havde været klogere og mindre stejl ved at have indtaget en noget mere ydmyg holdning under afhøringerne f.eks. med beklagelse over måske at have udtrykt sig lidt for kategorisk.

Der er sjældent noget, der provokerer folk mere end en stejl holdning, som nærmer sig løgnagtighed. Men denne sags substans er jo ikke stor. De få par, som uretmæssigt blev adskilt – kortere end en sømand er på havet, som en politiker har sagt – er i mine øjne ikke i nærheden af at berettige en rigsretssag. Det er et meget stort apparat at sætte i sving, og det vil belaste vort i forvejen overbelastede retssystem i op til to år. Kom til fornuft! Allan Troels-Smith, Fredensborg

Også i Danmark skal lov være lov

Minkskandalen og skænderier i Venstre har blottet en mangel på retskaffenhed blandt mange danskerne. Ellemann har bekendtgjort, at Venstre vil støtte en rigsretssag mod Støjberg, hvis der er grundlag for det. Mange ser Ellemanns linje som et »knivstik i ryggen« på Støjberg. Når en minister handler uden lovhjemmel, er det den dømmende krafts ansvar at holde vedkommende til ansvar. Hvis man beskriver den procedure som et knivstik, mener jeg, at det er udtryk for en mangel på respekt for loven.

Den liberale luft kradser, når den blæser forbi DF og NB, der er klar til at male et billede af en slap Ellemann på udlændingeområdet. Hvis retskaffenhed og retsstaten bliver gjort til modsætning af en stram og konsekvent udlændingepolitik, er vi sandelig drevet langt fra den liberale sti. Alle er lige for loven, om vi er enige med dem eller ej.

Jeg troede ikke, at det var i Danmark, at jeg skulle opleve en regeringsleder, der mener, at det vil »klæde os som folk« at »acceptere fejl«, når regeringen krænker ejendomsretten og ulovligt tvinger borgere til at ødelægge deres ejendom. Man er hurtig til at blive stemplet som »usympatisk«, når man anfægter et handlingsforløb, der mest af alt ligner et, man finder i historiebøgerne fra steder og årtier, vi helst ikke ser os sammenlignet med.

Det er skræmmende, hvor mange der er parate til at vurdere en retssags nødvendighed ud fra, hvorvidt de sympatiserer med den anklagede. Hvis rammerne om det frie samfund skal holde, må vi indse, at et bestemt politisk mål ikke er hjemmel i sig selv. Målet må ikke hellige midlet.

Vi må stoppe med at belønne politikere for at udfordre vores retsstat. Politikerne må stoppe med at sætte retsstaten og magtens tredeling i modsætning til deres politiske dagsorden.

Vi må huske, at vi altid er en grundlov væk fra et Danmark, ingen af os ønsker. Martin William Dinesen, Køge, aktiv i VU

Lån staten grønne penge

Som økonom spørges jeg tit af folk, om jeg kan rådgive dem om et rimeligt afkast af deres opsparing uden aktiekursrisiko og gerne på en samfundsgavnlig måde. De er trætte af en bankkonto uden rente og tit med tab pga. gebyr. Jeg ville gerne give dem et bedre råd end »skjul under madrassen« og ærgrer mig over, at der ikke er indført lavtforrentede statslån til den meget omtalte, men lidet realiserede grønne omstilling.

Mange vil sikkert gerne købe statsobligationer til en lav rente, f.eks. en halv pct. årligt, hvis pengene går til et godt formål. Præmieobligationer vil sikkert være endnu mere populære. Mange har lige nu penge tilovers pga. udbetaling af feriepenge og besparelser på underholdning, cafébesøg og rejser. Måske vil også nogle firmaer, der har tjent penge på forbrugsomlægningen, hjælpe staten ved billige lån.

Men har staten overhovedet brug for at låne penge af danskerne? Det har den i høj grad, og den kan låne dem billigere sådan end gennem de tidligere udenlandske lån. Der er store huller i vores velfærdssystem og uddannelsessystem, og klimaudfordringen stiller store krav. På lang sigt er klimaforbedrende investeringer nødvendige og profitable, men på kort sigt koster de mange penge.

Hertil kommer udgifterne til de store vedtagne hjælpepakker til erhvervslivet. Herom kan man sige, at de kan være nødvendige for at redde uskyldigt ramte virksomheder fra konkurs. Men man kan også sige, at behovet herfor havde været mindre, hvis virksomhederne havde været mere forsigtige i deres brug af penge. De kunne have sparet mere op til dårlige tider ved at undlade store dividender til aktionærerne og gigantiske lønstigninger til bestyrelse og direktion.

Faktisk har sundhedsforskere i nogle år gjort opmærksom på, at der let kunne komme en økonomisk krise ved en verdensomspændende udbredelse af en hidtil ukendt sygdom.

Der tales meget om det økonomiske råderum, der kan finansiere øgede statsudgifter. Men det kan hurtigt blive brugt op. Så borgerne og staten har en fælles interesse i grønne statslån. Peter Neersø, Frederiksberg

John Dillermand og giraffen Marius

Jeg befandt mig i USA i de dage for seks år siden, hvor giraffen Marius blev aflivet og derefter parteret. Den amerikanske nyhedskanal CNN havde hele dagen indlæg om »these cruel Danes that kills giraffes«, og adskillige eksperter var inde og forklare om det skadelige i at lade børn overvære hele dette forløbet. USA er ikke blevet mindre dobbeltmoralsk siden dengang, og jeg tør slet ikke tænke på den forargelse, der vil rejse sig i Guds eget land, når de hører om John Dillermand. Mitzie Pitzner, Frederiksberg