Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Forbindelser til USA er vigtigere end til nordiske lande

»De bilaterale forbindelser til de store lande, USA - og i Europa, Storbritannien, Tyskland og Frankrig - er simpelthen vigtigere end dem, vi har til de nordiske lande.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Nordisk sirenesang

Bertel Haarder beklager, at min analyse af, hvor forsvarspolitikerne bør se hen, når de nye penge skal bruges, ikke ser mod Norden. Haarder skriver vægtigt i sin egenskab af tidligere og kommende præsident for Nordisk Råd, og jeg er enig i, at det altid er vigtigt at have blik for vores fællesskab med de andre nordiske svaner.

På Center for Militære Studier har vi da også for nylig analyseret nordisk forsvarssamarbejde og set på muligheder for at øge det. På politisk plan er der også voksende interesse for det nordiske i forhold til sikkerhedspolitikken. Vores norske kolleger på NUPI har netop analyseret mulighederne for mere sikkerhedspolitisk samarbejde ti år efter den første Stoltenberg-rapport. Inden for NORDEFCO, som er den formelle ramme for det nordiske forsvarssamarbejde sker der også rigtige fremskridt - senest på et forsvarsministermøde denne november, hvor ministrene offentliggjorde en kronik med en lang liste af emner. Det er alt sammen tegn på, at der er grøde i det nordiske samarbejde, ikke mindst inden for forsvars- og sikkerhedspolitikken.

Men Norden er kun er et kulturelt og politisk fællesskab, ikke en geopolitisk enhed, med tyngde til at forsvare sig selv alene. Norden er i geopolitisk forstand nærmere en bufferzone mellem stormagter. Ideen om et nordisk forsvarssamarbejde til erstatning for eksempelvis NATO har altid været en sirenesang. Kun ved stærk udefrakommende bistand kan vi sikre freden i Østersøområdet.

Det betyder ikke, at vi ikke skal samarbejde mere om både sikkerheds- og forsvarspolitik mellem de nordiske lande, når der er noget praktisk at deles om, også for at vise sammenhold. Men vi skal gøre det med åbne øjne, og vide, at det altid vil være en slags glasur på kagen. De bilaterale forbindelser til de store lande, USA - og i Europa, Storbritannien, Tyskland og Frankrig - er simpelthen vigtigere end dem, vi har til de nordiske lande. Svanesangen må ikke blive en sirenesang. Henrik Breitenbauch, centerleder, Center for Militære Studier, KU

Virkelighedsfjerne prioriteringer

En uge med demonstrationer og stærk utilfredshed på Aalborg Universitet er nu gået. For knap en uge siden blev det meddelt, at tre internationale, sproglige uddannelser ville blive lukket fra næste semesterstart. Med konstante besparelser på studierne virker beslutningen om at lukke dem som en ureflekteret og drastisk løsning.

Tysk har været en fast del af Aalborg Universitet siden 1976 og manglen på tyskkompetente kandidater er stadig stor. Der er brug for tyskkompetente kandidater ude i Danmark. Der er brug for gymnasielærere, der fremkalder glæden, inspirationen og optimismen ved at lære et sprog som tysk, men uden uddannelserne til at forme sådanne eksperter er det blot drømmetænkning.

Den generelle tendens blandt danske universiteter er dog, at sproglige fag bliver nedprioriteret. Sprogfag bliver igen og igen negligeret og med tiden afskaffet, når disse ikke er bæredygtige nok – lige meget dennes relevans – som tysk tidligere så, da det blev afskaffet på RUC i 2013 og på CBS i 2015. Med fagets relevans på internationalt som specielt også nationalt plan, er det ikke en ufordelagtig beslutning?

Beslutningen er kommet som lyn fra en klar himmel – både for studerende som også underviser. Normalt tages beslutningen om lukning af uddannelser i forbindelse med dialog med de involverede, men alt er blevet drøftet bag lukkede døre. Hvordan kan et universitet beslutte at lukke et betydningsfuldt studium, hvis ekstrabevilling for dets overlevelse lyder på ca. en million kr., spendere 850.000 kr. på billetter til Barack Obamas besøg i Aalborg tilbage i september? Aalborg Universitets økonomiske prioriteringer er virkelighedsfjerne og forkerte. Emil Christian Bang Andersen, Aalborg Øst

Larmende jingler på TV 2

Jeg ser en del programmer fra TV 2, især nyhedsudsendelser, både på TV2 og TV2 News, og jeg er stærkt utilfreds med de meget højlydte »jingler«, der er mellem de forskellige indslag. Jeg mener ikke, at det er nødvendigt, at de er så larmende, der må kunne findes en mere afdæmpet udgave, der alligevel kan fungere som overgang til et nyt indslag. Jeg håber på forståelse for forslaget. Johnny Olsen, Charlottenlund