Forbeholden over for EU

Danske – og andre europæiske – debattører taler med flere tunger og undlader at drage konklusionerne af de indsigter, de deler med deres medborgere.

I Berlinske søndag den 24. april skriver pastor Katrine Winkel-Holm under rubriktitlen Gud og Fanden om EU. Hun roser Uffe Østergaard for nogle udtalelser om EU.

På forsiden af samme avis er der en artikel om udenrigsminister Kristian Jensens vurderinger af udfordringerne for EU.

De to artikler har det til fælles, at de leder efter anledninger til at være forbeholden og afvisende over for det europæiske samarbejde. Sagens kerne er dog, at det netop er denne søgen efter fejl ved EU, som er det største problem for EU. En kritisk holdning er en sund forudsætning for et demokrati. Samtidig er det vigtigt at fastholde, at EU er et demokratisk projekt. Der er langt fra den enkelte borger til kommissærer (europæiske ministre) og parlamentsmedlemmer i EU. Men at benægte, at deres tillidsposter er givet dem som et led i en demokratisk proces, er i strid med sandheden. Men det er en indviklet og vanskelig proces!

I begge artikler omtales problemerne med kontrol af EU’s ydre grænser. I ministerrådet og EU-Parlamentet er der vedtaget regler for, hvordan indvandringen til EU skal reguleres. Men administrationen af dem er overladt de europæiske medlemsstaters administration. Når disse stater har andre holdninger til administrationen af reglerne end de myndigheder, der har vedtaget dem, er det ikke nogen overraskelse, at administrationen fungerer dårligt.

De danske – og andre europæiske – debattører taler med flere tunger og undlader at drage konklusionerne af de indsigter, de deler med deres medborgere.