Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Forældreindkomst som adgangsbillet er skamløs ideologi

»Regeringens vedtagelse af forældrenes indkomst som fordelingsnøgle ved optagelse på gymnasierne vækker i disse dage berettiget opsigt.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringens vedtagelse af forældrenes indkomst som fordelingsnøgle ved optagelse på gymnasierne vækker i disse dage berettiget opsigt.

Det undrer mig, at man ikke har brugt en nærliggende og pædagogisk gulerod som fordelingsnøgle og incitament, nemlig karakterer, samtidig med, at man opretholder elevernes valgmuligheder. Forældreindkomst som adgangsbillet er skamløs ideologi, som ufrivilligt fastholder de unge uden indflydelse selv på deres muligheder i en form for socioøkonomisk social arv. Egen indsats, som dygtighed og flid, ses der bort fra.

Der er flere fordele ved at bruge karaktererne. Ordningen er let at håndtere, fordi systemet er der i forvejen. Eleverne blive belønnet for deres indsats, samtidig med at deres faglige forudsætninger ved start i gymnasiet bliver forbedret, fordi de har gjort sig umage for at få belønningen i form af optag på det ønskede gymnasium. Og der er mange vidnesbyrd om, at der er brug for bedre faglige kundskaber, når eleverne starter i 1.g. Ofte går næsten hele det første år med indlæring, som eleverne burde have tilegnet sig i grundskolen.

Folkeskolens afgangsprøve er ikke sværere, end at stort set enhver ved flid og indsats, uanset hvilken social baggrund eller etnicitet man har, kan »bestås« med et godt resultat.

Anvendelsen af elevernes karakterer som fordelingsskriterium vil være et incitament til at tage sin skolegang seriøst og et håndgribeligt eksempel på, at det at gøre en indsats giver bonus. Lyder det gammeldags? Måske men derfor behøver forslaget ikke at være dårligt – måske endda det rigtige. Carsten Hogstad, tidl. lærer, skoleleder og forvaltningschef, Roskilde

Lønkvoter i Folketinget

Er det ikke på tide at indføre lønkvoter i Folketinget og i regeringen? De har så travlt med at fordele folk, så vellønnede ikke klumper sig sammen, hvor der er godt at være.

Vi kan ikke gøre noget ved, hvem der bliver valgt, men vi kan gøre noget ved, at de alle får den samme, høje topløn for den samme, usle automatindsats. Fordel lønnen, så den afspejler samfundets sammensætning. Så kan ministrene lade gå på tur, hvem af dem der vil have integrationsydelsen, sygeplejerlønnen, landmandens, HKerens og direktørens løn. Og husk: Mette Frederiksen kan ikke bare tage sidstnævnte til sig selv, for hun har jo lige besluttet, at de rige ikke må bestemme noget selv. Så må det samme også gælde den anden vej. Hans Jørgen Pedersen, Skovlunde

En meget mild straf

Anklageren kalder det en »meget hård straf«, at en 21-årig er idømt seks års fængsel for at køre en femårig pige ihjel (og et hav af andre forhold), mens han var under indflydelse af narko.

Pigen mistede sandsynligvis 70+ år, han mister vel tre, hvis han udviser »god opførsel«.

Jeg kalder det en meget mild dom – og tror dommer og anklager, at han ændrer opførsel, når han løslades? Jeg tror det ikke. Niels B. Larsen, Svenstrup

Følg udviklingen i andre lande

I en kommentar 11. juni tilslutter Jens Lundgren, Lars Østergaard m.fl. sig Sundhedsstyrelsens heppekor i magtkampen mod politikerne: Styrelsen må modstå det politiske pres, så vi bevarer den klare grænse mellem faglighed og politik.

Dette er falsk varedeklaration. Sundhedsstyrelsens arbejde er naturligvis et sammensurium af videnskab, faglige kæpheste, prestige, økonomi osv. Hvis de folkevalgte ikke må blande sig, er der tale om en uigennemsigtig stat i staten, og vi borgere står uden indflydelse på vores eget sundhedsvæsen.

Folketingets vedtagelse om ME (postviralt træthedssyndrom) bruges som eksempel på uønsket indblanding. Men netop her har Sundhedsstyrelsen sorteret ensidigt i tilgængelig viden samt misinformeret om sundhedsfaglig praksis i andre lande.

I Sverige, USA og mange andre lande forskes der intenst i biomedicinske sammenhænge mellem covid-19-senfølger og ME. I Danmark ignoreres fagområdet til fordel for legitimering af en egenopfunden diagnose, »Funktionelle lidelser«.

I håndteringen af coronapandemien er der talrige andre eksempler på Sundhedsstyrelsens dårlige dømmekraft og internationale enegang. Politikerne bør fastholde, at Sundhedsstyrelsen skal følge udviklingen i andre lande frem for et kontroversielt prestigeprojekt. Jørgen Michelsen, Roskilde