Når man kan skrive folketingsmedlem på cv'et, følger der allerede en lang række særlige privilegier med. Høj løn, pensionsordning, eftervederlag, boligordninger og parlamentarisk immunitet er blot nogle af de særlige privilegier, som helt almindelige danskere ikke har adgang til.

Alligevel har et enigt præsidium nu besluttet, at Folketinget også skal have tilknyttet en præst.

Da Ida Auken (S) fejrede beslutningen i en video, var begejstringen til at tage og føle på. Til gengæld var det sværere at få øje på, hvilket problem ordningen egentlig løser.

Folketingsmedlemmer er valgt til at lovgive på vegne af danskerne. De er ikke en særlig samfundsgruppe, der behøver mange flere offentligt finansierede tilbud end resten af befolkningen.

Især ikke, når der ikke er et veldokumenteret behov. Hvis et folketingsmedlem ønsker dialog med en præst, kan vedkommende kontakte præsten i sit eget sogn, præcis som alle andre medlemmer af folkekirken kan.

Derfor er der ingen grund til, at Folketinget skal have sin egen særlige ordning.

Danmark står over for langt større udfordringer. Alt fra et presset sundhedsvæsen, en stigende ulighed for folk i landdistrikterne, klimakrisen, et svækket forsvar og meget andet – endda i en tid, hvor der konstant bliver talt om nødvendige besparelser og en ansvarlig økonomi. Det kaster igen dårlige skygger over Folketingets Præsidium, når man vælger at lave endnu et privilegium til landets mest privilegerede arbejdsplads.

For os handler det ikke om religion, det handler simpelthen om et princip.

Politikere bør leve under vilkår, der minder om dem, som de forventer, at resten af befolkningen lever under. Hver gang Folketinget giver sig selv en ny særordning, vokser afstanden til de mennesker, som politikerne er valgt til at repræsentere.

Politikernes opgave er at repræsentere befolkningen, ikke gradvist at adskille sig fra os. Derfor bør Folketinget sige nej til flere særordninger og ja til den samme virkelighed, som resten af danskerne lever i.

Victor Kaus, formand for Politik og Presse i Danmarksdemokraternes Ungdom, samt Joseph Jaber, medlem af Rød-Grøn Ungdom

Med bankende hjerte 

For et par dage siden modtog jeg, som mange andre husejere, en e-mail om, at der lå en ny årsopgørelse i e-Boks og ventede på mig på grund af en ændring i min ejendomsvurdering.

Uha, uha, jeg har for år siden opgivet at forstå min ejendomsvurdering, som hele tiden ændrer årstal, status, grundlag, etc., så det var med bankende hjerte, at jeg fandt frem til den nye årsopgørelse.

Hvilket chok skulle den gamle pensionist nu udsættes for?

Stor var derfor min forbløffelse (og lettelse), da jeg kunne konstatere, at jeg nu (efter allerede én gang at have betalt en restskat for 2025) havde fået en ny restskat for 2025 på siger og skriver 18 kroner. Det venlige skattevæsen oplyste, at de 18 kroner vil blive afregnet med en kommende skattebetaling i 2027 inklusive de på det tidspunkt påløbne renter.

Jeg takker de omhyggelige skattemyndigheder for således at tilføre min stille pensionisttilværelse et værdsat pift af spænding og for deres rettidige omhu.

Og den kætterske tanke om en bagatelgrænse overdøves ganske af lettelsen over ikke at skulle gå fra hus og hjem i denne omgang.

Peter I. Hinstrup, Nærum

Hold nu kæft

Egespinderlarve, stormøde, hold nu kæft. Brand- og vandmænd, hold nu kæft. Hedebølge og tørke, hold nu kæft. Hvor er livet dog besværligt med de kæmpestore udfordringer, som vi danskere står overfor. Hold da kæft!

Jesper Fischer, Bagsværd

Tørklæder og præstekraver

Sveriges statsminister Ulf Kristerssons hustru, Birgitta Ed, er præst og har valgt at bære sin præstekrave også uden for kirken og dermed også ved offentlige begivenheder, hvor hun ledsager sin mand.

Det har vakt en del opsigt, specielt ved et møde i Tyrkiet med den tyrkiske præsident Erdogans hustru, som er muslim.

Det kan dog undre, at det skulle være noget særligt at vise sin tro ved sin påklædning. Det er jo det, som muslimer gør, når de vælger at bære deres hovedtørklæde, også uden for de muslimske lande.

Der er nok ingen, der ville undre sig, hvis Erdogans hustru mødte op med hovedtørklæde ved et besøg i et kristent land, så hvorfor dette postyr over en kristen kvinde, der tør stå ved sin tro?

Helle Marckmann, Dragør

S og kapitalen

Som de facto det eneste parti i Danmark, der kan få statsministerposten for tiden, har S et særligt ansvar for hele landets vel og ve.

Derfor er Mette Frederiksens omfavnelse af det økonomisk uansvarlige yderste venstre dybt alvorlig. Og noget, som Danmark slet ikke har råd til, især ikke i den geopolitiske tumult, som vi i dag lever i.

S ved udmærket, at der skal to ting til for at bygge velstand – arbejdskraft og kapital. Derfor er det ubegribeligt, at man nærmest skræmmer kapitalen og dens ejere væk fra Danmark, både med lovgivning og signaler om at kapitalejere (læs: investorer) ikke er velsete her.

Bygger man fremgangsrigt en virksomhed op i Danmark og skaber både arbejdspladser og velstand (og bliver »rig«), er man – for mig at se – i Mette Frederiksens optik nærmest et problem, fordi man også skaber ulighed. Og så skal man straffes med en af verdens højeste kapitalskatter, en fordobling af arveskatten over et vist beløb, trussel om formueskat og avanceskat af boliger.

Hvortil kommer særbeskatning af banker og andre virksomheder i finanssektoren, som fremskaffer den kapital, der er nødvendig for alle investeringer. Kapital er en knap og meget flygtig ressource, som der er hård konkurrence om. Og som søger over grænserne til de lande, hvor den bliver bedst behandlet.

S skylder danskerne en forklaring på, hvorfor denne naturlov ikke gælder for Danmark. Og hvordan Danmark skal klare sig i konkurrencen imod eksempelvis Sverige, som har langt mere fordelagtige skattevilkår for kapital og investorer.

Nils Sjoegren, Rungsted Kyst

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk