Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Folketinget har spillet roulette med tilliden til skattesystemet i mange år
Skattesystemet og retssikkerheden
Det er på det seneste væltet frem med historier om borgere, som har skullet betale millioner af kroner i skat på baggrund af nogle skatteregler, som er fremkommet ved, at politikerne har lavet stramninger/lovændringer, der direkte har udløst utilsigtet eller hård dobbeltbeskatning.
De seneste mest omdiskuterede er »skatten fra helvede«, »aktionærlånsloven« og »reglen om rette indkomstmodtager«. Alle disse skatteregler har udløst det, som hedder multibeskatning – hvor borgere altså er blevet beskattet to eller tre gange af indtægt.
Disse lovgivninger har »overlevet« i utallige år på trods af stor modstand og kritik fra erhvervsorganisationer, revisorer og uafhængige skatteadvokater, fordi det særligt strider mod proportionalitetsprincippet. Politikerne har i over et årti valgt at sidde kritikken overhørig, selv om de var vidende om at borgere endte i økonomisk ruin med konkurser, skilsmisser, afmagt og tab af retsfølelse.
I 2024 valgte politikerne at afskaffe »skatten fra helvede« med ti års tilbagevirkende kraft, efter et massivt pres.
I 2025 fulgte ændringen af »aktionærlånsloven« uden tilbagevirkende kraft. Hovedargumentet herfor var, at staten skulle betale milliarder af kroner tilbage til alle de selskabsejere, som siden 2012 har været ramt af dobbeltbeskatning – og det ville give for stort et hul i statskassen.
Folketinget har altså selv vedtaget regler, som medfører dobbeltbeskatning – og Skattestyrelsen har nidkært fulgt denne lovgivning med hård hånd og uden nåde – med store konsekvenser for mange borgere. Nogle er blevet »reddet« af ændringer med tilbagevirkende kraft – medens de mange borgere, som blev ramt af »aktionærloven« mellem 2012 og 2025, er blevet beskattet af den samme indtægt to gange og må »leve med det«.
Dobbeltbeskatning hører ikke til i et retssamfund. De mennesker, som bliver ramt, er ikke svindlere. Det er mennesker, som går på arbejde hver dag eller forsøger at skabe nye virksomheder, og som forsøger at navigere gennem skattejunglen, og som måske begår fejl – eller bliver ramt af dårlig lovgivning.
At betale skat er noget af det mest indgribende i borgernes liv – og den skal være rimelig, gennemsigtig og logisk. Det er dobbeltbeskatning ikke. Tilliden til skattesystemet er fundamentet for velfærdsstaten – den har Folketinget spillet roulette med i mange år, fordi man ikke har taget retssikkerheden alvorligt.
Lotte Kenvig, Charlottenlund
Hvorfor kalder vi fibromyalgi en funktionel lidelse?
Søren Harboe, formand for Fibromyalgi- & Smerteforeningen, stiller i sit svar til den kommentar, som jeg og andre har skrevet her i avisen, et relevant og helt centralt spørgsmål: Hvis fibromyalgi er forbundet med genetiske og neurobiologiske mekanismer, hvorfor kalder vi det så en funktionel lidelse?
En diagnose er en beskrivelse – ikke nødvendigvis en forklaring på årsagen.
Fibromyalgi diagnosticeres ud fra patientens symptomer og sygehistorie. Der findes endnu ikke en blodprøve, scanning eller anden biomarkør, som kan stille diagnosen. Det samme gælder andre funktionelle lidelser, hvor diagnosen stilles ud fra et karakteristisk mønster af symptomer.
Vores forskning viser, at patienter med de muskel- og skeletsmerter, som kendetegner fibromyalgi, meget ofte samtidig har symptomer fra andre organsystemer – eksempelvis mave-tarm-symptomer, træthed eller hjerte-lunge-symptomer. Det er blandt andet dette samlede symptombillede, der ligger bag forståelsen af fibromyalgi inden for rammen af funktionelle lidelser.
Det siger ikke, at sygdommen har en psykisk årsag. Og det står ikke i modsætning til, at genetiske eller andre biologiske mekanismer kan spille en væsentlig rolle.
Derfor hilser vi også den nye genetiske forskning velkommen. Hvis den kan bringe os tættere på at forstå mekanismerne bag fibromyalgi og i sidste ende føre til bedre behandling, er det godt nyt for både patienter, behandlere og forskere.
Vi er således ikke uenige med Søren Harboe om betydningen af at blive klogere på biologien. Uenigheden handler om, hvorvidt biologiske fund i sig selv betyder, at fibromyalgi ikke kan forstås som en funktionel lidelse. Det mener vi ikke, de gør.
Per Fink, ph.d., dr.med., ledende professor, Aarhus Universitet
Hastværk er ofte lastværk
Der tegner sig i min optik et generelt problem med vores politikeres ageren på dagsaktuelle begivenheder og episoder.
Senest har vi set det i forbindelse med PISA og fregatsagen. Andre eksempler kunne nævnes.
Mange politikere udtaler sig tilsyneladende nærmest per refleks, førend de har givet sig tid til at sætte sig ordentligt ind i sagerne.
Politikere og en sensationshungrende presse agerer her symbiotisk, så der ofte piskes en stemning op, der fører til forjagede pressemøder, forhastede udtalelser på sociale medier osv.
Der efterlyses nøgterne vurderinger fra fagfolk, som politikerne burde gøre mere ud af at inddrage i deres overvejelser, inden de udtaler sig skråsikkert om dette og hint, særlig i komplekse sager.
I de to aktuelle episoder kunne politikerne passende have afventet synspunkter fra erfarne skolefolk og besindige militærstrateger. Sådanne kompetencer kan der givetvis med kort varsel trækkes på.
Ro og omtanke borger sædvanligvis for mere sikre og kloge handlinger end forhastede ditto.
Politikerne træffer selvfølgelig deres egne valg, men kan omvendt ikke tillade sig blindt at ignorere gode råd. De har her et stort ansvar for ansvarlig handlemåde over for os borgere.
Eigil Waagstein, Roskilde
Chaplin som diktator
Charles Chaplin spillede i »Caught in a Cabaret« en svindler, der udgav sig for at være Grønlands premierminister. Og han jonglerede med en globus i en berømt scene i »Diktatoren«. Var han år forud for sin tid?
Carsten Seeger, Ishøj
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
»Dannelsestab« dukker op her, der og allevegne. Senest har vi diskuteret det i forbindelse med PISA-undersøgelsen. Der er bekymring for, at sociale medier og kunstig intelligens gør os dummere. Og der efterlyses åndelig oprustning og demokratisk dannelse, så vi ved, hvad vi kæmper for, når danske og vestlige værdier er under pres. Så hvordan holder vi fast i, hvem vi er, og hvad vi kommer fra – uden at blive kontrære og bange for fremtiden? Hella Joof mærker dannelsestabet i mødet med unge mennesker, men er optimistisk. Gæst: Hella Joof, filminstruktør og forfatter Vært: Jacob Rosenkrands
Del:
