Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Folkesundhed er individuel frihed

Jeg vil leve i et samfund, der rummer både dem, der finder livskvalitet i løbeture og broccoli, og dem, der finder det i cigaretter og rødvin og alle dem midtimellem, skriver Sebastian Stentoft. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Som ikke-ryger og sportsentusiast burde det måske glæde mig, når politikerne ønsker at lovgive af hensyn til folkesundheden - eksempelvis ved at sætte afgiften på cigaretter op.

Det burde det, fordi jeg selv ved hvilken livskvalitet, de valg jeg har truffet, dagligt tilfører mit liv, og fordi den nærliggende og umiddelbart sympatiske slutning herefter ville være ønsket om, at andre måtte opleve samme livskvalitet.

Det glæder mig dog så langtfra, fordi jeg mener, at der er grund til at reflektere bredere over idéen om folkesundhed end blot at fastslå, at rygning, fedme og alkoholindtag er negativt for befolkningens generelle helbredstilstand i lægelig forstand.

Refleksionen kan rettelig føres tilbage til oplysningstiden, hvor ønsket om at påvirke hele befolkningens sundhedstilstand opstod som udtryk for en ide om, at befolkningens sundhed er en værdifuld ressource for samfundet. Denne tankegang er siden fulgt op gennem historien og netop heri findes problematikken.

Det centrale spørgsmål er nemlig, om man ønsker at fratage borgerne deres individuelle frihed til at leve som de vil, også i tilfælde hvor det ikke fører til sund levevis, for at tilgodese statens ønske om et samfund med fysisk sunde borgere, som naturligt er de økonomisk bedste ressourcer. Såfremt man nikker bekræftende til sidstnævnte, er det værd at genoverveje, om man vitterligt ønsker at leve i et samfund, hvor mennesker behandles som simple midler og ikke som et mål i sig selv. Sikkert er det, at jeg ikke vil.

Jeg vil leve i et samfund, hvor mennesker har frihed til selv at vælge, hvad der beriger deres liv med mest mulig livskvalitet - fysisk såvel som mentalt. At antage, at det i ethvert tilfælde er det samme, som beriger mit liv, ville være udtryk for en uklædelig arrogance. Jeg vil leve i et samfund, der rummer både dem, der finder livskvalitet i løbeture og broccoli, og dem, der finder det i cigaretter og rødvin og alle dem midtimellem. Jeg vil leve i et samfund, hvor folkesundhed er individuel frihed.

Sebastian Stentoft, København