Folkeskolens store fallit
Gang på gang kan vi læse om nye undersøgelser, der tydeligt viser, at store dele af børnene i folkeskolen ikke lærer matematik og dansk, så de kan bestå folkeskolens afgangsprøve i disse centrale fag efter 9. klasse.
For nylig har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gennemført endnu en af disse undersøgelser, og den viste, at omkring 20 procent af afgangseleverne ikke kan bestå prøven i matematik og/eller dansk. Dette er en lige så stor andel af eleverne som i 2012, hvor rekordmange elever ikke bestod disse fag.
Enhver bør kunne indse, at dette er en national katastrofe og en total falliterklæring for undervisningen i folkeskolen. I nogle kommuner er dumpeprocenten oppe på 30, mens den i andre er nede på cirka fem. Men konklusionen er altså, at omkring hver femte elev forlader folkeskolen uden at have tilstrækkelige kundskaber i to så basale fag som dansk og matematik.
Dette og lignende tidligere resultater burde give anledning til politisk handling. Men det sker ikke. Blandt skolepolitikere fortsætter man den gamle påstand om, at folkeskolen er alt for boglig, og vi skal have mindre boglig undervisning.
Men det er en gammel løgn (fra 1930erne), som ikke bliver sand af at blive gentaget i det uendelige. Folkeskolen mangler faglig dybde og kvalificerede lærere. Folkeskolen skal indeholde boglige fag, som kan engagere eleverne.
Så når undervisningsministeren vil nedtone undervisningen i matematik og naturfag og øge undervisningen i visse humanistiske fag, så tager han grueligt fejl og gør kun ulykken endnu større.
Men vi må ikke tillade, at flere elever i praksis intet lærer i folkeskolen. Når man fra politisk hold tømmer folkeskolen for intellektuel viden og kunnen (og dermed for dannelse), gør man skolen ligegyldig for eleverne, så det er i høj grad en serie af politiske fejltagelser, som har ødelagt folkeskolen.
Det må man erkende, men det bliver selvfølgelig uhyre svært for politikerne at indse, at de har fejlet stort og gør det stadig. Samtidig fortsætter den teknologiske udvikling med stigende fart, og da er det særdeles vigtigt, at børnene lærer dansk og matematik, så de kan forstå denne udvikling.
Folkeskolens store fallit må standses, hvis vi vil forhindre et meget opsplittet samfund med store sociale forskelle og problemer.
Mogens Nørgaard Olesen, scientific adviser, videnskabsteoretiker, Frederiksværk
Overvågning
»Hvis du intet har at skjule, har du intet at frygte,« angiver John Michael Foley (JMF) her 25. maj som et ofte hørt argument for den stadig stigende overvågning.
»Mere overvågning giver mere tryghed,« sagde en fhv. justitsminister.
Den totale tryghed findes altså i Kina og Nordkorea!
Jeg kunne selv fortsætte: »Jeg siger jo ikke noget, så for min skyld kan vi godt droppe ytringsfriheden.«
Nej, vore frihedsrettigheder skal ikke, som JMF så rigtigt anfører, udhules – og slet ikke med så populistisk og tom argumentation.
Klaus Wichmand Larsen, Vordingborg
Ordentlig tone udbedes
Jeg er nok én af de få, der følger de lange debatter i Folketinget, senest afslutningsdebatten. Jeg oplever en statsminister, der både er nedladende og arrogant, når hun svarer oppositionen og nedgør deres politik, og så har hun jo den fordel altid at have det sidste ord.
Medlemmer af Folketinget er alene bundet af deres egen overbevisning og er derfor ikke forpligtet til at sige ja og amen til regeringens fremlagte politik. Men man efterlades med det indtryk, at når nogen ikke siger »javel« og klapper hælene sammen, tager statsministeren det som en personlig fornærmelse.
En regering, der må skrabe støtter sammen fra nord, syd, øst og vest for at redde en helt igennem talentløs minister, burde måske være en lille smule ydmyg.
Vi overvældes af lovgivning eller forslag til lovgivning, der måske får effekt om 10-15 år, hvis der til den tid stadig er »råderum« – og det får i hvert fald mig til at tænke: Tror de virkelig, at vi alle sammen er idioter?
Ønsket er derfor: Lad os få en ordentlig tone tilbage, statsminister, og lad meningerne brydes, ellers ender du som »Konen med æggene«.
Ada Monrad Hansen. Gl. Holte
Er Danmark værre end Trump?
Trump blokerer for, at udenlandske studerende kan læse på Harvard.
Danmark blokerer for børn født uden for EU af danske forældre. De kan kun få et dansk B- og C-statsborgerskab med endelig svartid om 10- 20 år.
Vores fire børn har nu tre forskellige juridiske danske statsborgerskaber, og vi skal vente 20 år, før vi ved noget med det sidste barn. Det er meget lang tid i et land, hvor denne lov ændres løbende og med tilbagevirkende kraft.
Kan du slå den, Trump?
David Stray Jørgensen, Rio de Janeiro, Brasilien
5-stjernet sygehus
Skal man indlægges på et sygehus, vil man vælge et sygehus med høj lægefaglighed, god sygepleje og sund kost. Det er dog ikke altid muligt for den enkelte patient at vide hvilket sygehus eller afdeling, der bedst passer til ens behov og ønsker.
Patienten har derfor ikke mulighed for at træffe et valg på et oplyst grundlag, hvorfor patienten ofte bliver henvist til nærmeste regionale sygehus.
Patienten ville være meget bedre stillet, såfremt hvert sygehus/afdeling blev vurderet løbende af tidligere indlagte patienter, og hvor denne vurdering blev offentlig tilgængelig med et tal, en smiley eller som »god«. Det kan enkelt gennemføres ved, at alle patienter ved udskrivningen digitalt eller på papir vurderede sit ophold.
Restauranter, hoteller og mange andre virksomheder har i årevis gennemført lignende »rating« for derigennem at måle og forbedre kvaliteten af deres indsats, så hvorfor ikke også sygehuse, hvor menneskers helbred er på spil?
Aage Ravnsgaard, Sorø
Det kan lykkes at komme videre, på trods
Professor i mental sundhedsfremme ved Københavns Universitet Vibeke Koushede beretter her i Berlingske i en meget fin artikel, renset for alt, hvad der kunne pege i retning af selvmedlidenhed og floskler, om, hvordan hun kom videre i livet, efter at have være i et voldeligt forhold gennem nogle år, da hun var i 20erne.
Hvad det betød for hende dengang, og hvordan hun kom videre i livet. Det er lige her, man kan høste af de erfaringer, som Vibeke Koushede har gjort sig i forløbet som voldsramt. Modstand i livet, som vi alle møder på forskellige planer, er med til at gøre os robuste, såfremt det lykkes os at håndtere krisen, naturligvis.
Jovist, Vibeke Koushede har haft en kærlig barndom, og dér ligger kimen til at kunne rejse sig på ny. Men det kræver alligevel et stort mentalt overskud, en jernvilje og nogle gode sociale relationer at nå så langt. Alt det har Vibeke Koushede tydeligvis, og hun har været god til at bruge det.
Hjælp kommer af selvhjælp.
Irene Bjerrehuus, København
Korstog
Morten Sølling mener 23. maj, at »Danmark er ikke og har ikke på noget tidspunkt været et 'korsfarerland'«. Jo da: Paven velsignede i 1095 korstog mod muslimerne, der havde erobret Jerusalem i 638. Der deltog sikkert danske riddere/krigere, omend ikke i kongens navn. Men han og bisperne fandt nærmere »hedninge« at kaste sig over:
Danske konger bekrigede venderne i 1100-tallet og erobrede Rügen i flere omgange (husk guden Svantevit). Valdemar Sejr og ærkebiskop Anders Sunesen (m.fl.) erobrede Estland i 1219 (Dannebrog »faldt ned fra himlen«). Begge dele var erklærede »korstog«.
Esterne fejrer selv slaget ved Lyndanisse (Tallin). Ved 800-års jubilæet i 2019 deltog vor egen dronning Margrethe og Estlands præsident Kersti Kaljulaid i en stor højtidelighed på Frihedstorvet. Givetvis også pga. Danmarks, og især Uffe Ellemanns, utrættelige støtte til Estlands frigørelse fra USSR (han var selv til stede).
Men ja: Det er dumt nu at inddrage kirken i dansk forsvar. Der er så rigeligt med gode, demokratiske grunde til at opruste mod en despot som Putin, der selv får superpatriark Kirill til at velsigne hærene, der begår bestialske krigsforbrydelser i Ukraine, med enorme bidrag fra lande som Nordkorea og Iran.
Knud Larsen, Hvidovre
Sygefravær blandt pædagoger
Der er penge at hente, hvis alle kommuner havde samme sygefravær blandt deres pædagoger som de kommuner, hvor det er lavest. Det har CEPOS fundet ud af ifølge en artikel i Berlingske søndag. Tænk, hvis det var så nemt.
Ifølge artiklen ser det ud, som om det høje sygefravær er på Sjælland og det lave i Jylland, så det må have noget med kulturen at gøre, får man indtryk af. Men fordi CEPOS har taget øerne ud af analysen, ændrer konklusionen sig.
Øerne er nemlig godt repræsenteret både blandt de fem kommuner med højest hhv. med lavest sygefravær. CEPOS sammenligner desuden tal fra Danmarks Statistik med tal fra kommunerne og regionernes løndatakontor. Det kan man ikke ifølge Danmarks Statistik.
For at nedbringe et højt sygefravær skal løsningen findes på den enkelte institution. Sygefravær bunder som regel i meget forskellige årsager knyttet til den konkrete arbejdsplads. Man kan se på nøgletallene, at fraværsprocenten er højere det ene sted end det andet, men ikke hvorfor og hvad man kan gøre for at få fraværet ned.
Det må man ud på den enkelte institution for at afdække årsagen til og ad den vej finde løsningen til at få det ned.
Henrik Valentin Jensen, Helsingør
Sprogforvirring
Man rider sine kæpheste, til de er både halt og bovlamme. Og en af mine kæpheste er, at journalister gang på gang tager fejl af at benytte ordet forholde og ordet foreholde.
Det er altså ikke så svært. Forholde: Der skjules oplysninger. Foreholde: Man gør nogen opmærksom på noget. Sværere er det ikke. Og slå dog så op i ordbogen, hvis der hersker tvivl. Problemet er måske, at den pågældende journalist ikke er i tvivl … og det er straks værre.
Morten Riise-Knudsen, København
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
