Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Følelser og tanker fra en 83-årig omkring sexisme

»I Folketinget lyver man om tingenes tilstand om 'håndspålæggelse', og man har ikke format og dermed lederegenskab til at tackle situationen på en rimelig måde,« skriver Frank Hansen. Arkivfoto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Vi mister mange værdier for øjeblikket. Et tab er de menneskelige værdier.

I Folketinget lyver man om tingenes tilstand om »håndspålæggelse«, og man har ikke format og dermed lederegenskab til at tackle situationen på en rimelig måde. En helt igennem forfejlet krisestyring

Nu melder filmbranchen sig på banen omkring sexisme, og sådan vil det gå slag i slag.

Der skal ikke herske tvivl om, at det er befriende, at der er taget hul på denne syge kultur.

Jeg selv sidder med en angst i mig, om man pludselig retter anklagerne mod dem, der har lagt hånden på en andens skulder. Selvfølgelig ikke nu i en coronatid – men førhen. Er det tilfældet, bliver der blå blink til undertegnede, for det har jeg brugt meget gennem hele livet.

Hverdagen, hvor man møder mennesker, er jo livsbekræftende. En hverdag, hvor vi er i kontakt med andre med humor, glimt i øjet og nærkontakt. Handlingen med hånden på skulderen kan symbolisere meget. Varme, sympati, anerkendelse osv.

Man kan godt undre sig over de mennesker, der ikke forstår og indser, at tiden ikke står stille. Den passerer stille og roligt ens »havelåge«. Hvad der blev begået for ti år siden, kan godt have været forkert, men det var en anden tid med andre normer. Med det mener jeg bare, at man bør give det hele en tanke, og passe på ikke at dyrke det grimme ord, der hedder: »Heksejagt«.

At vi ændrer adfærd og efterhånden bliver lidt tandløse, er jeg selv et godt bevis på:

Jeg mødte en køn ung mor med sin dejlige unge i en klapvogn på vej ud af Brugsen for to dage siden. Der var lidt tæt ved udgangen, så jeg fik et dejligt varmt smil fra moderen og et tegn om at gå først.

Hvad siger den gamle mand, idet han holder sig tilbage? »Damerne først«. Jeg havde ikke mod til at sige: »Beauty before age« (Skønhed før alder).

Det, der gør mest ondt, er, at for mindre end et år siden havde man haft en god oplevelse ud af hændelsen. Et smil, en latter og måske en håndspålæggelse – på skulderen.

Frank Hansen, Værløse