Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fodfejl i Berlingskes leder

»Pronominerne han og hun har vist sig utilstrækkelige til at beskrive verden, og vi tvinges derfor til at indoptage et eller flere andre pronominer, så sproget igen kan bruges meningsfuldt,« skriver Kristian Juul Ørbæk. Her Copenhagen Pride 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Berlingskes leder 6. oktober om sprogbrug i forhold til non-binære indeholder argumentatoriske fodfejl, som jeg er nødt til at kommentere:

#1: »Ikke fordi vi ikke respekterer non-binæres valg..«

Her sparkes debatten tredive år tilbage til dengang homoseksualitet omtaltes som et »valg«. At indse sandheden om sin seksualitet eller kønsidentitet er ikke et »valg«.

#2: ».. men fordi det for os er vigtigt at værne om et af vores vigtigste fællesskaber: Sproget.«

Sproget er det redskab vi bruger til at erkende, beskrive og samtale om verden omkring os. For at være dette, må sproget forandre sig i takt med, at vores forståelse af verden udvides. Således indeholder vort sprog i dag ord som »atom«, »kvark« og »boson«, ligesom vi er enedes om, at betegnelsen »indianer« ikke er korrekt til at betegne en indfødt amerikaner, da denne er netop dette og ikke indbygger i »Vest-Indien« som Columbus troede.

#3: »I den danske ordbog findes det svenske ord for intetkøn »hen« ikke. Derfor skal vi ikke bruge det.«

Ordbogen over det danske sprog er ikke formativ, men deskriptiv. Ordbogen »bestemmer« ikke, hvilke ord, der findes i sproget, det er derimod sproget der »bestemmer« hvilke ord, skal findes i ordbogen.

#4: ».. i det offentlige rum må vi kunne tale sammen på lige vilkår, uden at flertallet bliver rundforvirret over, hvad personen overfor os helst vil kaldes.«

Har Berlingske for lave tanker om »flertallet« eller blot glemt at netop det faktum, at vi taler sammen på lige vilkår, holder sproget opdateret? I den ligestillede samtale bidrager vi alle til sprogets udvikling.

Det er skræmmende når virkeligheden viser sig mere kompliceret end vore forestillinger om den, og reaktionen fra Berlingskes redaktion er i tråd med reaktionerne ifb. andre samfundsudviklinger.

Men det er ikke så kompliceret: Pronominerne han og hun har vist sig utilstrækkelige til at beskrive verden, og vi tvinges derfor til at indoptage et eller flere andre pronominer, så sproget igen kan bruges meningsfuldt.

Kristian Juul Ørbæk, Frederiksberg