Syd For Solen – i Sydhavnen

Festivalpladsen for »Syd For Solen« blev i år flyttet fra Søndermarken til Valbyparken i Sydhavnen efter intensivt pres fra festivalens tidligere naboer. I stedet for at bruge den intensive kritik til at reflektere over om konceptet med en tredages festival midt i byen er rimeligt, har man altså valgt at forsætte ufortrødent i et nyt område.

Valbyparken blev ovenikøbet foreslået af en af de tidligere støjplagede naboer. Så meget for solidaritet beboere imellem. For i modsætning til hvad denne nu tidligere nabo til Syd For Solen forestiller sig, så er vi også i Sydhavnen glade for nattesøvn og en hverdag uden tis i gaderne.

Men som ny nabo til festivalen forstår jeg godt den tidligere nabo. Det er nemt at blive fristet til at tænke, at naboskabet nok ikke vil være så slemt for nogle andre. Men et alternativ kunne jo være at overveje, om en tredages musikfestival hører til så tæt på beboelse. Syd For Solen mener nok ja, det er trods alt en festival for hovedstaden – midt i din by – som de flot beskriver det.

Men i stedet for at afveje beboernes ønske om nattesøvn med at musik (og tis) må forventes, når man har valgt at bosætte sig i en hovedstad, så kunne man påpege, at kulturarrangementer ikke ligefrem er en mangelvare i København. Heller ikke i Sydhavnen eller i Valbyparken, hvor det oftest ikke fører til de store gnidninger.

Men Syd For Solen skiller sig fra først dag ud med deres støjniveau på en torsdag aften. I Søndermarken førte støjniveauet til, at dyr i den nærliggende Zoologiske Have blev stressede og måtte medicineres. Mon ikke det samme gælder alpakaerne, fårene og det øvrige naturlige dyreliv på Tippen, hvis man undersøgte det nærmere?

Mange i Sydhavnen er stolte af at bo i en rummelig og mangfoldig del af København. Men også her er der grænser, og når jeg ser, hvordan Syd For Solen tidligere har negligeret kritik, har jeg ikke meget håb om, at dialog gør en forskel. Må jeg i stedet opfordre til, at Københavns Kommune overvejer, om Syd For Solen hører til »midt i vores by«?

Maria-Louise Clausen, København

Berlingske og Kristian Lindberg gør sig til dommere over kvindekroppen

Der er ingen, der tvinger dig til at få tatoveringer, hvis ikke du bryder dig om dem – til gengæld frabedes uopfordrede kommentarer om kroppe stadig. Og det burde ærlig talt ikke være for meget at bede om, Berlingske.

I et indlæg fra i tirsdags lægger Berlingske endnu en gang spalteplads til kommentarer om kvinders kroppe, uden at der er blevet bedt om det. Denne gang er det verdens bedste kvindelige atleter, der forsøger at slå verdensrekorder til OL, som står for skud.

For mens OL burde handle om sportspræstationer, gør Berlingske med Kristian Lindbergs indlæg sig til dommer over kvindekroppen. Lindberg finder det åbenbart nødvendigt, passende og relevant at kritisere de kvindelige atleters tatoveringer – og i særdeleshed dem, der er placeret på barmen, da det simpelthen ifølge ham »ødelægger æstetikken« ved legene.

Men kære Kristian Lindberg og i særdeleshed kære Berlingske. Vi befinder os ikke i Oldtidens Grækenland, heldigvis har vi trods alt bevæget os længere væk fra kvindeundertrykkende patriarkater. Kvinders kroppe – tatoveringer eller ej – er ikke til fri diskussion eller fri kritik. De bør have lov til at være i verden i fred og ro.

Og ja, det er stadig et sexistisk indlæg, selvom Lindberg holder ryggen fri ved at sige, at for mange tatoveringer heller ikke er klædeligt på mandekroppen, når fokus gennem hele artiklen er på kvinders kroppe. Og nej! Det vigtige er ikke, som med Lindbergs egne ord; »hvad man(d) tænker ude bag skærmene«. Vi har at gøre med verdens absolut bedste atleter. Deres primære formål er ikke at være noget »æstetisk« og flot at kigge på. Og nej, det handler ikke om, at »du ikke må mene noget, fordi du er mand eller gammel«. Det handler om, at kvinders kroppe (og alle mulige andres kroppe) ikke skal være et emne for debat. Efter massiv kritik af indlægget på sociale medier siger Lindberg til B.T., at »tatoveringer er kultur. Hvordan, kultur og æstetik kommer til udtryk, skal diskuteres«. Og den del kan vi godt blive enige om. Fordi tatoveringer er fascinerende og interessante – særligt fra et kulturelt perspektiv. Problemet er bare, at det ikke er det, som Berlingskes kultursektion her bliver brugt til. I stedet bliver vigtig spalteplads brugt på at objektivisere kvinders kroppe.

Det er bekymrende og skuffende, at et medie som Berlingske fortsat udgiver sexistiske kommentarer, når der er så meget andet i verden og samfundet, der er mere relevant og passende at debattere.

Julie Buchwaldt, København, og Anna Katrine Windt Courbin, København

Læserbreve om Lindbergs kommentar

I Danmark må man gerne mene noget – uden først at spørge om lov.

Ole Davidsen, Ejstrupholm