Flere penge – flere kvindelige forskere

»Det er godt, at ministeren og Danske Universiteter adresserer behovet for, at universiteternes personalepolitik skal sikre gode og lige vilkår for ansættelse og forfremmelse af både kvindelige og mandlige forskere. Men skal indsatsen for alvor batte noget, kommer man ikke udenom at sikre flere basismidler til universiteterne.«

Det er glædeligt, at Danske Universiteter og uddannelses- og forskningsministeren ønsker at fremme, at alle talenter uanset køn kommer i spil.

I dag er kun 18 pct. af professorerne ved danske universiteter kvinder, selv om flere kvinder end mænd gennemfører en lang videregående uddannelse, og lige mange kvinder og mænd opnår en ph.d.-grad. Som samfund udnytter vi langtfra det fulde forskningspotentiale.

Det er godt, at ministeren og Danske Universiteter adresserer behovet for, at universiteternes personalepolitik skal sikre gode og lige vilkår for ansættelse og forfremmelse af både kvindelige og mandlige forskere. Men skal indsatsen for alvor batte noget, kommer man ikke udenom at sikre flere basismidler til universiteterne. Unge talenter, mænd som kvinder, er udsatte, fordi universiteterne i stor stil benytter sig af midlertidige ansættelser. Bevillingssystemet bør ændres, så forskerne ikke tvinges til selv at finde midler til at finansiere deres forskning og opretholde deres ansættelse.

Kvinder er særligt udfordret i det nuværende system. Når de danske forskningsinstitutioner i så høj grad er afhængig af eksterne bevillinger, er der indbygget en væsentlig barriere for ansættelse af kvinder, da udgifter til barselsorlov alt andet lige gør ansættelse af kvinder mere bekostelig. I en tid, hvor midlerne til forskning svinder ind, er det derfor særligt påkrævet at modarbejde, at måden, som midlerne fordeles på, i sig selv lægger hindringer i vejen for de bedste talenter.