Kort før jul beskrev Berlingske tendensen, at nogle af de grupper på arbejdsmarkedet, som har haft længst arbejdstid, begynder at trække i den modsatte retning. Færre har arbejdsuger på +45 timer, og flere nærmer sig arbejdsuger på i gennemsnit 40 timer.

Det gælder ikke mindst IDAs medlemmer. Det er et udbredt ønske blandt ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater at arbejde mindre, end de gjorde for bare ti år siden.

Men tendensen rummer også nogle nuancer, som arbejdsgiverne bør skrive sig bag øret. Vores undersøgelser viser nemlig, at høj arbejdstid og en lang gennemsnitlig arbejdsuge i sig selv ikke har den store betydning for at gå ned i tid. Det har til gengæld lav fleksibilitet.

Eller sagt på en anden måde: Behovet for fleksibilitet stiger i takt med, at arbejdstiden øges. Så hvis man som arbejdsgiver tilbyder den mængde og den type fleksibilitet, som medarbejderen ønsker sig, så er medarbejderen også villig til at lægge flere timer om ugen.

Så de arbejdsgivere, som eksempelvis tilbyder medindflydelse på opgaveløsningen og fleksibilitet i form af gode muligheder for hjemmearbejde, har fanget tidens tendens og har fat i den lange ende.

Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA

Journalistsprog 2024

Forleden dag viste DR »En særlig samtale« med Thomas Helmig og efterfølgende med Mette Frederiksen. Journalisterne var en gruppe fra TV Glad. Alle i gruppen har funktionsnedsættelser. De stillede spørgsmål til deres gæst. Meget fine eksistentielle spørgsmål. Gæsterne kom dem fint i møde og svarede dem på bedste vis.

Jeg tænkte i mit stille sind: De interviewer mere nuanceret end de journalister, vi ellers ser og hører i radio og tv, hvis sprog benytter mange slidte klicheer, som ikke lægger op til en egentlig samtale.

Her kommer nogle eksempler på de traditionelle journalisters interviewstil:

  • Hvad betyder det for dig, at …

  • Kan du sætte ord på …

  • Kan du folde det ud …

  • Bare lige for at forstå …

  • Hvad tænker du om …

  • XX har været ude og sige …

  • Det, jeg hører dig sige, er …

  • Lad os kigge ind i …

  • Jeg vil spørge ind til …

  • Hvordan føles det at …

  • Hvad gør det ved dig …

  • og endelig: Det her med …

Prøv selv at lægge mærke til det. Det er trættende og lægger ikke op til gode svar. Det kan være godt at blive mindet om, hvad vi siger til hinanden, så vi har en chance for at ændre på udtrykkene.

Ingelise Hallengren, Den danske sprogkreds, Vanløse

Forudbetaling af grundskyld

Her sidder man ved morgenkaffen og får pludselig et brev fra Skattestyrelsen, hvor det koldt meddeles, at nu begynder man at trække grundskylden hver måned som en forudbetaling.

Hvad er det, der sker i vores samfund, hvordan kan andre pludselig sidde og disponere over borgernes likviditet?

Retfærdigvis skal det siges, at man får tilbud om en indefrysning – men man skal lige huske, at det koster renter – nu mister jeg renter, fordi jeg kunne oparbejde pengene over et år. Jeg synes simpelthen, at vores samfund er ved at gå for langt

Kjeld Wiinblad, Ballerup

Ungdom og uvidenhed

Igen skal man læse, at unge politikere, i dette tilfælde Christin Bihl Winum, Unge Moderater, og Cecilie Vest, Venstres Ungdom, fører sig frem med, at folkepensionen skal »gentænkes«. 

Det er nok for meget forlangt, at de unge overhovedet havde sat sig ind i det, de gør sig kloge på, men så skal jeg prøve det her: Oprindeligt var folkepensionsbidraget opført som en selvstændig post på skatteopkrævningen, men da alle betalte til det, blev det simpelthen indregnet i skatten. Vi har derfor alle betalt til folkepensionen og har derfor ret til den. 

At de to til deres massive uvidenhed føjer en uforskammethed om, at »velstillede folkepensionister sipper sherry på Solkysten«, viser deres forstemmende åndelige armod. 

Brug: »Gennemtænk« i stedet for »Gentænk«, såfremt I vil tages alvorligt.

Hans Knudsen, København