Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Flabet Berlingske-anmelders mobning af digter er mærkværdig

Lola Baidel (f. 1951), der i slutningen af 1970erne fik et stort folkeligt gennembrud som lyriker. Hendes digtsamlinger solgte helt vildt, og hun provokerede digtere som Michael Strunge, der kaldte hendes digte fidus-lyrik. Siden gled hun ud af det litterære landskab, selvom hun har skrevet en bog med mange års mellemrum. Hun har de seneste 20 år arbejdet som selvstændig bogholder. Fold sammen
Læs mere
Foto: David Leth Williams

I Søren Jacobsen Damms anmeldelse af »Bøger, der gør en forskel« 10. august er der en besynderlig sætning om »oplæsninger, der lød som en søvndrukken Lola Baidel på en telefon fra 1982«.

Det er ikke godt at vide, hvor mange telefonsamtaler Søren Jacobsen Damm mon havde med en søvnig Lola Baidel for snart 40 år siden. Når jeg har hørt hende læse op, har der været fin overensstemmelse mellem ord og stemme, men hans udfald er desværre i tråd med den Lola Baidel-mobning, der vel fik sit værste udtryk i Michael Strunges uanstændige verbale angreb i et TV-program midt i firserne.

Lola Baidel havde en personlig og sikker tone i sine digte, men som hun selv har udtalt, var det litterære miljø nedladende, og alt for mange fandt det for galt, at hun fandt et stort publikum og solgte godt. Mærkværdigt, at hun nu igen skal nedgøres af en flabet anmelder. Steen Andersen, Gadstrup

Kina udfordrer os

Berlingske havde søndag 2. august et interview med tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (PSM), der udtaler sig om Kinas voksende økonomiske magt. Men han peger også på iht. interviewet, at Kina ikke har tænkt sig at ændre adfærd, når det drejer sig om demokrati og frihed, samt at det ikke er Kina og andre autoritære stater, der truer de vestlige værdier. »Det er os selv, ja, måske også USA med dets identitetspolitik. Men grundlæggende er det ikke Kina, der truer vores værdier. Truslen kommer indefra.«

Sådanne synspunkter får det til at løbe koldt ned ad ryggen på én, for siden Deng Xiaoping slap sine »katte« løs, må det have stået lysende klart for enhver udenrigsminister, at Kinas målsætning var økonomisk, militært og politisk magt i nævnte rækkefølge, hvilket i første række ville blive en udfordring og siden en trussel mod vestlige værdier. For selvfølgelig kan et land med Kinas potentiale ikke pludselig indføre demokrati og retsstat, når det gennem årtusinder kulturelt har været baseret på en centralmagt med i bedste fald ringe respekt for individet.

For Vesten må hele udviklingen i Kina være et deja-vu, for vi oplevede det hele i Tyskland for snart 100 år siden. Angiveri, religiøs og politisk forfølgelse og internering i koncentrationslejre parallelt med opbygning af en imponerende økonomisk og militær kapacitet. Både i 30erne og nu har Vesten været for længe om at erkende, at vores samfundsmodel var og er alvorligt udfordret, og PSM skal ikke have held med - som en anden Chamberlain - at lulle os ind i den vrangforestilling, at »der er fred i vor tid«. Vesten er udfordret, så vi må til stadighed samle os om retsstaten, demokratiet og menneskerettighederne, ellers overlever vores kultur ikke. Aage Peter Ravnsgaard, Sorø

Skæv normering

Som formand for Skole- og børneudvalget i Greve Kommune er jeg glad for, at regeringen har afsat flere penge til bedre normering. Et område man i Greve Byråd har tilført ekstra penge siden 2014 og et af de mange områder, som hvert år skal prioriteres blandt mange kerneområder. Med regeringens nye udligningsreform, som koster Greve 50 mio. kr. over de kommende år, er det ikke nemmere for en kommune at investere i bedre normering.

Greve Kommune har kommunale, selvejende og private institutioner og får 4,7 mio. til bedre normering af regeringen, men beløbet er kun forbeholdt de kommunale og selvejende institutioner.

I Greve har vi tre private institutioner, som gør det godt og er populære, men disse kan ikke få andel i regeringens penge, fordi de har en anden struktur. Det et dybt uretfærdigt. Der bør være ens rettigheder til bedre normering, uagtet om man har børn i kommunal eller privat daginstitution.

Mange private dagtilbud er opstået, fordi en forældregruppe ønsker et andet pasningstilbud end det, kommunen kan tilbyde. Når forældre bliver engageret i deres daginstitution, skaber det en hel anden dynamik. Forældre bidrager til at sætte en retning, få skabt interessante projekter og skaber et særligt sammenhold til gavn for børnene. Dette har en daglig leder svært ved at gøre alene og samtidig passe den daglige drift.

Derfor er jeg forundret over, at børnenes statsminister sammen med regeringen vil lave et A og B børnehold, når det gælder penge til bedre normering landet over. Det er skuffende, at pressen ikke har haft mere fokus på denne sag. Det her handler om forskelsbehandling af børn. Mon der havde været samme tavshed, hvis man havde givet 1.000 kr. ekstra til alle beboere på kommunale plejehjem, men ingenting til de ældre, som bor på private plejehjem?

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi har en vifte af forskellige pasningstilbud med samme normering. Det er godt for både børn og forældre, og i sidste ende bør det altid være forældre, som vælger pasningstilbud ud fra familiens bedste, og det skal en til enhver tid siddende regering aldrig blande sig i eller bestemme over. Claus Jensen, fmd. Skole- og børneudvalget (V), Greve Kommune