Hvad skal der til for, at danskere spiser mere frugt og grønt?

I Lidl Danmark kender vi svaret. I februar og marts fjernede vi momsen på frugt og grønt, og resultatet taler for sig selv: Salget steg med 13 procent på landsplan, og i kommuner såsom Lolland, Vesthimmerland og Faxe – hvor livsstilssygdomme som diabetes og hjertesygdomme er særligt udbredte – så vi stigninger på over 22 procent.

Der er med andre ord klare sundhedsmæssige effekter ved at fjerne momsen på frugt og grønt.

Dette var også konklusionen, da Skatteministeriet i oktober præsenterede sin længe ventede analyse af fordelene og ulemperne ved at nedsætte momsen på frugt og grønt. Blandt andet vil det føre til en årlig besparelse i sundhedsvæsenet på 25 millioner kroner samt en årlig besparelse på 1.400 kroner for en familie med to voksne og to børn.

Så hvorfor ikke bare få sat momsen ned, så vi hurtigt kan plukke de lavthængende frugter, der både kan komme danskerne og samfundet til gode? Indtil nu har det været et spørgsmål om økonomi. Ifølge Skatteministeriet vil det koste erhvervslivet 270 millioner kroner som følge af ekstra administrative omkostninger.

I Lidl Danmark er vi enige i, at der kan være en omkostning ved at gøre sundere valg mere attraktive, men vi kan ikke genkende, at der skulle være administrative forhindringer, der skulle stå i vejen for at fjerne momsen.

I Lidl arbejder vi med differentieret moms i flere end 30 europæiske lande, og vi oplever ingen tilfælde, hvor det er forbundet med en øget administrativ byrde. Vi har allerede nu de rette it-systemer klar til at varetage opgaven, og vi er klar til at vise vejen, men det kræver, at der er fælles regler for hele branchen.

Vi håber derfor, at Christiansborg er klar til at gøre frugt og grønt billigere for forbrugerne, hvilket kan bidrage til at forebygge både overvægt og kræft og mindske uligheden i sundhed.

Det skal ikke være systemerne og de administrative byrder, der bestemmer, hvad vi kan lægge i indkøbskurven. Sundhed skal være tilgængeligt for alle, og prisen på frugt og grønt er et godt sted at starte.

Og alt imens vi venter på, at Christiansborg beslutter sig for, hvad de skal gøre, så fortsætter vi med at køre kampagner med at tage momsen på frugt og grønt i 2025.

Jens Stratmann, ceo, Lidl Danmark

Vind- og soltørke

Så oplevede vi igen en vanvittig pris på el.

Energipriser, der konkurrerer med Putins gas, da det var som værst.

Hvornår kommer vores fodslæbende politikere til fornuft og indser, at vi ikke kan klare os uden atomkraft?

Nul vind, nul sol, ingen energi. Vi kan håbe på, at julens stearinlys kan hjælpe.

Steen Bøge, Charlottenlund

Jul på danglish

I 1991 så vi for første gang »The Julekalender« i fjernsynet. 24 underholdende afsnit med tre finurlige fyre, der blandede dansk (jysk) med engelsk. I dag sker det hele tiden, at engelske ord og vendinger sniger sig ind i det danske sprog. Jeg har skrevet udtryk ned, som jeg har hørt i udsendelser i Danmarks Radio og tv. Det er der kommet følgende danglish-sang ud af:

Mel.: Nu tændes tusind julelys

Nu her er X-Mas top of mind,

en nice begivenhed!

What’s not to like, vi owner den,

for den er big time fed.


Ja, sec’nd to none er denne hype.

We love it, den er cool,

og vi embracer, so to say,

all over op til jul.


Og ingen fucker julen op,

for den er mega sej,

vi liner up til den event

og framer den med steg.


Se, efter Christmas er der sale.

Be in it to win it!

Der’ need to have og nice to have,

så lad os blot commit.


Den Danske Sprogkreds ønsker vi

en merry Christmas time

og happy super fedt New Year.

Vi håber, den må shine.

Ingelise Hallengren, Vanløse.

Fremtiden for landdistrikterne skabes netop lokalt

Snedsted, en lille stationsby i det nordvestlige Thy, er godt på vej til at blive et forbillede for småbyer i hele Danmark. Her tager man affolkningens udfordringer i stiv arm og omdanner dem til muligheder – med stærkt lokalt engagement og en ukuelig tro på egen kraft.

Alt for ofte bliver landdistrikterne fremstillet som ofre: steder, der skal »reddes« fra tomme bymidter og stilstand. Det er på tide, at vi vender logikken om. Vores landsbyer kan selv.

Jeg er derfor stolt af at komme fra Snedsted – et lokalsamfund, der gør noget ved sine drømme og beslutninger. Her tager man ansvar for egen fremtid, uanset hvad politiske beslutninger og demografiske skift måtte diktere. Efter det lokale plejehjem lukkede, skabte borgerne på rekordtid et friplejehjem. Når der er brug for fællesskab, mødes både unge og gamle i aktive foreninger, der organiserer alt fra spejdermøder til byens traditionsrige juleoptog.

Det seneste initiativ, Revitalisering af Snedsted 2030, viser endnu en gang, hvad fællesskabet kan udrette. Omkring 200 borgere mødtes for nylig for at drøfte byens fremtid og bakke op om projektet, der med hjælp fra Thisted Kommune og Arkitektskolen Aarhus udvikler modeller for, hvordan byen kan tilpasse sig en fremtid med færre indbyggere. Målet er ikke blot at bevare, men at skabe en bæredygtig, velfungerende by – en planlagt revitalisering, der også inspirerer andre småbyer. Og så tegner det jo godt, når mere end 50 arkitektstuderende deltager i et informationsmøde, hvor interessen er overvældende.

Projektet rækker nemlig ud over Snedsteds grænser. En national konference i 2025 skal samle repræsentanter fra op til 600 småbyer i hele Danmark for at diskutere, hvordan vi bedst tilpasser os de strukturelle udfordringer, som mange lokalsamfund står overfor. Snedsted bliver dermed et fyrtårn for andre byer, der søger realistiske og langsigtede løsninger.

Jeg er ikke i tvivl: Dette er vejen frem. Landdistrikterne behøver ikke længere at stå med hatten i hånden. Med den rette støtte – som Thisted Kommune har givet i det her tilfælde – kan lokalsamfund tage teten og selv skabe fremtiden. Det kræver, at vi pakker offermentaliteten væk og stiller os bag de frivillige og engagerede kræfter, der gør en forskel.

En by som Snedsted beviser, at det kan lade sig gøre.

Martin Dommerby, medlem af Venstre, fhv. landsnæstformand for Venstres Ungdom

Syrien har brug for syrerne

Egentlig er diskussionen om, hvorvidt syriske flygtninge skal rejse hjem, absurd.

For selvfølgelig må enhver, der er flygtet fra sit hjemland, forventes at rejse frivilligt hjem igen, når diktaturet er væltet.

Enhver flygtning bør være med til at bygge sit krigshærgede land op, være med til at sikre fred og stabilitet og udvikle landet. Det er menneskets opgave at være menneske og hjælpe dér, hvor der er brug for det.

Og Syrien har brug for hver eneste syrer, der flygtede. De kompetencer, som flygtningene har skaffet sig i udlandet, mens deres folk blev og kæmpede, bør nu også komme deres eget land til gode. 

Det skylder de syriske flygtninge deres folk og de lande og mennesker, der hjalp dem, da de havde brug for det.

Elisabeth Houe Hansen, Farum

Store tals navne

I Berlingske Business 12. december kan man læse om effektiviteten af Googles ny kvantecomputerchip. Til fortællingen hører et tal bestående af et 1-tal efterfulgt af 25 nuller, som omtales som »ti septillioner«.

Dette er imidlertid det forkerte talord på dansk, men skyldes nok en ret normal fejl blandt journalister, hvor amerikanske talord for store tal oversættes direkte til dansk. Det amerikanske »ten septillion« er således korrekt om tallet, men på dansk hedder tallet ti kvadrillioner.

Ordet »septillion« består af prefixet »sept«, som betyder syv, og »illion«, der henfører til tallet »en million«, som er et 1-tal efterfulgt af seks nuller. Septillion er således et tal, hvor et 1-tal efterfølges af 7 gange 6 nuller, mens en kvadrillion indeholder 4 gange 6 nuller og en billion 2 gange 6 nuller.

På amerikansk betyder »septillion« derimod 7+1 gange 3 nuller, »quadrillion« betyder 4+1 gange 3 nuller, og billion betyder 2+1 gange 3 nuller. Forskellen opstår, fordi amerikanerne ikke bruger »illiard«-talord. For eksempel milliard for 1000 millioner, trilliard for 1000 trillioner og deciliard for 1000 decisioner.

Kasper Bjering, cand.scient., ph.d., lektor i matematik ved Roskilde Katedralskole

Fra aldrig at kunne skrive til nu at skabe tekster

Jeg har altid kæmpet med ord. Som ordblind har det at skrive været en nærmest umulig opgave. At få tanker fra hovedet og ned på papir føltes som at kravle op ad et bjerg med bundne hænder.

Gennem livet har jeg hørt det igen og igen: »Du skal lære at skrive.« Og jeg har prøvet. Men ordene ville bare ikke flyde.

Sådan var det, indtil jeg opdagede ChatGPT.

For mig er ChatGPT som en gave, jeg aldrig troede, jeg ville få. Det føles, som når en person, der har været bundet til en stol, endelig får lov til at rejse sig og løbe. Jeg kan nu formulere mig på skrift – noget jeg aldrig før har kunnet.

Jeg skulle for nylig skrive et regelsæt for en grundejerforening. Før ville det have været en uoverkommelig opgave. Jeg vidste præcis, hvad jeg ville sige, men det at få det ned i ord på en klar og forståelig måde var umuligt for mig. Med ChatGPT forklarede jeg mine tanker, og det omdannede dem til præcis den tekst, jeg havde brug for.

Jeg har skrevet fondsansøgninger, e-mail og dokumenter, jeg aldrig før kunne skabe. Nu kan jeg fokusere på mine ideer og lade ChatGPT hjælpe mig med at gøre dem til virkelighed.

For mig er ChatGPT det værktøj, jeg har drømt om hele mit liv. Det gør det muligt for mig at deltage, kommunikere og skabe – præcis som jeg altid har ønsket.

Nogle siger måske, at det er snyd. At jeg snyder, fordi jeg bruger en maskine til at hjælpe mig med det, jeg ikke selv kan. Men jeg er ligeglad. For mig handler det ikke om, hvem der skrev ordene, men om, at mine ideer og tanker endelig bliver hørt og forstået.

Så er det snyd? Er det svindel?

Og ja, dette læserbrev er skrevet med hjælp fra ChatGPT – faktisk har det taget mig fem forskellige udkast at nå frem til denne færdige version.

Lasse Mørch, Melby

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk