Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fjern fortidens smuds, så historien bliver fin og ren som en babynumse

En statue af den dansk-norske missionær Hans Egede ved Marmorkirken i København er blevet udsat for hærværk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Vikinger, romere og andre bøllekulturer

Vikingeskibe er sørøverskibe. Slå dem i stykker. Tænk, at vi stadig bryster os af vores vikingearv, der er intet at være stolt af, medmindre man begejstres over brutale og liderlige bøller med hjelm og over dræbermaskiner på svampe, der plyndrer og voldtager, som de lyster. Tænk bare på Lindisfarne, hvor det hele begyndte, hvor forsvarsløse munke blev hakket ned af de nordiske djævle, utilgiveligt – ud med vikingerne.

Intet Romerrige uden slaver. Det er sandheden, og den er grusom. Et verdensrige, der nok har givet os retspleje og ingeniørkunst, men som er bygget på et fundament af råddenskab, slaveri i sin reneste form. Lad romerne blive en parentes i skolebøgerne, den slags vanvid kan aldrig gøres til sund lærdom.

Og de gamle grækere, de holdt også slaver. I den grad. Ja, ja, filosofi og demokrati og lidt søjler, men grækerne var jo dybest set afskyelige mennesker, som lod slaverne arbejde sig ihjel, mens de selv filosoferede over arbejdets natur. Farvel Sokrates, farvel Pythagoras.

Eller egypterne? Tak skæbne! Hvor mange stakkels sjæle er ikke blevet mast under pyramidernes stenblokke? Hvor mange uskyldige liv er ikke gået tabt under det uhyrlige byggearbejde? En turistattraktion, Vorherre bevares, groteske monumenter bygget i blod, er det, hvad man kommer for at se? Der er kun ét at gøre; illuminér pyramiderne med et stort »Undskyld« på hver side. Andet er umenneskeligt.

Heldigvis er revolutionen godt i gang. Man har hærget statuer af Winston Churchill, Thomas Jefferson og Ghandi og herhjemme af Knud Rasmussen, Hans Egede og Den lille havfrue. Logikken bag havfruens racisme er måske svær at forstå, men man behøver heldigvis ikke forstå alt for at deltage i en revolution. Det gælder om at fjerne fortidens smuds, så historien bliver fin og ren som en babynumse, og der er nok at tage fat på. »Kvinder skal tie i forsamlinger,« sagde Paulus, ud med ham. Napoleon og Cæsar var måske udmærkede taktikere, men massemordere, ud med dem. Jesus var ikke hvid, han var jøde, så ned med Kristus-statuen i Rio, lidt mørk maling kan måske også gøre det. Nye tider, nye regler. Thomas Johannes Erichsen, cand.mag. i moderne kultur, Allerød

Pinligt forløb

Selvom der i det offentlige system skal meget til, er det alligevel lykkedes en departementschef i Forsvarsministeriet at gøre sig så uheldigt bemærket, at man har fundet det nødvendigt at forflytte ham. Nu skulle man jo tro, at hændelsesforløbet, som allerede er udførligt beskrevet i Berlingske, ville få konsekvenser for departementschefen – men der tager man grueligt fejl. Modsat det private arbejdsmarked kan man i det offentlige system slippe afsted med lidt af hvert, og endda ende op med en »forfremmelse«.

Temmelig overraskende er samme departementschef efterfølgende stillet i udsigt at kunne fortsætte sin »karriere« i diplomatiet og skifte chefposten i ministeriet ud med en betydningsfuld ambassadørpost i Berlin. Guderne må vide, hvem i det offentlige system der har ansvaret for at tiltro en så vigtig post til en person, der ikke har vist sig opgaven som departementschef i Danmark voksen.

Ikke alene er det en politisk skandale, men det er især særdeles pinligt over for vores største handelspartner, Tyskland. Med denne udnævnelse kunne man i Tyskland godt få den opfattelse, at man fra dansk side betragter ambassadørposten i Berlin for mindre betydningsfuld, hvilket nok langtfra var meningen.

Uden en rettidig indgriben bliver det derfor en afsat departementschef, der fremover skal varetage Danmarks interesser over for vores vigtigste handelspartner. Det kan hverken Tyskland eller vi ganske enkelt ikke være tjent med. Forhåbentlig er der politikere på Christiansborg, der vll træde i karakter og gøre deres indflydelse gældende. Bjarne Jagd Nissen, Gilleleje

Hvor er forargelsen?

Nu har jeg i flere uger læst om folks oplevelser ved racisme, og jeg kan nikke genkendende til det hele. Jeg er også blevet mobbet af skolekammerater og lærere. Med et danskklingende navn er jeg blevet kaldt til jobsamtale mange gange, men er blevet fravalgt på grund af mit udseende. Jeg er også blevet tiltalt på uhøflig måde i det offentlige, men jeg er ikke af anden etnisk herkomst, jeg er »bare« overvægtig.

Nu har man oven i købet fra det offentlige givet udtryk for, at man vil starte en klapjagt på de overvægtige for »at hjælpe dem til at tabe sig«. Nu vil jeg gerne se lidt af den forargelse, der normalt breder sig, når en befolkningsgruppe bliver forskelsbehandlet. Ann-Mari Raahauge, Stenstrup