Fhv. overvismand: Der er en tredje udvej i debatten om differentieret moms

Debatten om differentieret moms er igen kommet på dagsordenen efter Moderaternes forslag om nulmoms på frugt og grønt.

Differentieret moms har naturligvis positive sider, men desværre også mange og store negative sider: blandt andet administrative, manglende målrettethed mod lavindkomstgrupper, betydelige negative budgetvirkninger og relativ lang gennemførelsestid.

Derfor må det være relevant at overveje alternative muligheder, hvis fødevarepresset på lavindkomstgrupper skal lettes: 

Forøg personfradraget med for eksempel 25 procent, dvs. fra 54.100 kroner til 67.725 i 2026, og aftrap det med fem procent af skattepligtig indkomst over 300.00 kroner. 

Det vil betyde, at personfradraget bliver fastholdt på 54.100 kroner for en skattepligtig indkomst på 570.500, og derefter vil falde til, det forsvinder ved en indkomst på 1.654.500 kroner og derover.

Dette er naturligvis kun et eksempel. En anden forøgelse end 25 procent kunne vælges ligesom en anden aftrapningsgrænse end 300.000 kroner. 

Hvis aftrapningsprocenten på fem får den sammensatte marginalskatteprocent af indkomstskat og bortfald at tillæg til at blive for høj, kan den reduceres.

Dette forslag vil medføre minimale administrative omkostninger og er målrettet. De budgetmæssige omkostninger er begrænsede og kan justeres ved at ændre tillægget til personfradraget, aftrapningsgrænsen samt aftrapningsprocenten, og det kan gennemføres allerede for 2026.

For god ordens skyld: jeg forstår ud fra det fremlagte simpelthen ikke, hvorfor en nulmoms på frugt og grønt skulle være lettere administrativt at gennemføre end en lavere momssats end 25 procent. Problemet er jo at afgrænse frugt og grønt. Om disse varer skal ganges med 0 procent eller for eksempel 10 procent kan ikke være et stort problem.

Christen Sørensen, fhv. overvismand, Frederiksberg

Stop hetzen og mistilliden

Jeg er enig med SF og Enhedslisten i at Liberal Alliance og andre partier fra højrefløjen øjeblikkeligt bør stoppe hetzen mod nydanske borgere på førtidspension.

Vores sagsbehandlere og sociale medarbejdere, som har med sårbare borgere at gøre, er kompetente nok til at kun at indstille borgere til førtidspension, såfremt de har en psykisk diagnose eller fysiske nedsat funktionsevne.

Liberal Alliance og andre partier på højrefløjen bør have tillid til nok til vores dygtige sagsbehandler og sociale medarbejdere på kommunerne, som kun tilkender borgere førtidspension, hvis der er fagligt belæg for det.

Jacob Vest, København

Kriminelle udlændinge

Hinnerk Frech glemmer i sit debatindlæg her i avisen, at mange af de udlændinge, der er sendt til Kærshovedgård, er dømt for alvorlig kriminalitet, såsom drab, vold, voldtægt. overfald og meget andet.

Jeg har ikke noget imod udlændinge, men de kriminelle har jeg intet tilovers for.

De bør ikke være i Danmark.

Dorrit Wejen, København

Socialdemokratiet, der afskaffede Socialdemokratiet

Jeg er ikke socialdemokrat, men jeg er ked af, at det parti, der i over 100 år har holdt hånden under mennesker, der har haft det svært og hånden over mennesker, der slog en skævert.

Det har været betryggende at vide, at det store parti var der, når det ikke rigtig lykkedes for en.

Man kunne altid i gunstige tider lægge afstand til dem, når de troppede op med deres røde seler og tykke maver med faner i hånd og blomstrede kjoler i stor mode.

Ja, latterliggørelsen lå lige for, når en selv var kommet en meter eller to foran. Men nu er de der ikke til at redde en, når livet går ned ad parabelbuens vej, ned fra optimum til det slutter. Her er Socialdemokratiet ikke til at gribe en. Det er trist, og det er jeg ked af.

Skrevet af en flipproletar med en tidligere ironisk distance til det rigtige og nu savnede socialdemokrati.

Henrik Pohl, Sjællands Odde

En radiostation skal turde at blive husket

Her på det seneste er der i mediebranchen blandt andet talt om kommerciel radios særlige evne til at respektere lytterens tid. 

At stationerne ikke kræver opmærksomhed, men følger os, mens vi lever vores liv. At de ikke forstyrrer, men ledsager. Det lyder sympatisk og bliver ofte fremhævet som radioernes største styrke i en tid, hvor næsten alle medier kæmper om opmærksomhed.

Men fortællingen fungerer også som en bekvem undskyldning. For hvad sker der, når et medie i så høj grad insisterer på ikke at forstyrre, at det ender med ikke at sætte spor. 

Meget traditionelt radio er blevet ekstremt forsigtig. Musikflader er stramt styrede, stemmer er neutrale, og indholdet er afmålt og ufarligt. Ikke fordi det nødvendigvis er bedre radio, men fordi det passer ind i et system, hvor stabilitet og annoncevenlighed vægtes højere end gennemslagskraft. 

Resultatet er radio, man kan have tændt i timevis uden at kunne nævne ét øjeblik bagefter. Den er til stede, men sjældent nærværende. 

Det bliver ofte kaldt respekt for lytterens tid, men respekt handler ikke om at fylde mindst muligt. Respekt handler om at give noget, der er værd at huske. Noget, der kan bæres videre i samtaler og tanker.

Hvis kommerciel radio igen vil tages alvorligt, må den turde tage plads. Ikke ved at larme mere men ved at mene mere. Ikke ved at forklare sit fravær som en kvalitet, men ved at insistere på relevans. 

For hvis lytteren ikke kan huske én stemme, én historie eller én tanke fra i går, er det ikke respekt for tiden. Så er det bare lyd, der forsvandt.

Lars Rytter Sørensen, radiochef, Radio Kristrup, Randers

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk