Morten Messerschmidt har stort set gentaget den handling, hvori han blev dømt strafskyldig for 22 år siden, hvor han i en reklame gjorde gældende, at en uforholdsmæssig stor del af voldtægter blev begået af ikkeetnisk danske personer, idet han vil efterprøve, om racismeparagraffen fortolkes på samme måde nu som da.

Hans handling er legitim, men den lokale anklagemyndighed har ligeledes handlet legitimt og fornuftigt ved straks at rejse sigtelse. Jeg havde gjort det samme, hvis jeg stadig havde været vicepolitimester, men jeg ville ikke have taget videre skridt uden efter rådslagning med den overordnede anklagemyndighed. Kun en ny dom eller en udtrykkelig påtaleopgivelse kan afgøre det intrikate lovfortolkningsspørgsmål.

Ældre jurister og kunstnere kan huske en lignende sag: Maleren Wilhelm Freddie blev i 1937 dømt for pornografi, og to malerier og en bemalet buste blev ved dommen konfiskeret og derefter indlemmet i kriminalmuseets samlinger.

Årene gik, og pornografi, særligt i kunstnerisk udfoldelse, blev ikke længere anset som strafbar, men Freddie fik afslag på genudlevering af de konfiskerede værker med henblik på udstillinger også i udlandet.

Så fremstillede han nøjagtige kopier af de konfiskerede værker og udstillede dem som kopier af de gamle værker og blev prompte tiltalt på ny. Han blev delvis dømt i byretten, men frifundet i landsretten i 1963, og derefter blev de i 1937 konfiskerede værker genudleveret til ham. 

Også i dette tilfælde var en fremprovokeret gentagelse af den gamle sag nødvendig for begge parter. Lige så her.

Peter Garde, fhv. kriminaldommer, Hillerød

Elementær hygiejne

Det er mig en gåde, hvad der skal til for at få befolkningen til at interessere sig for elementær hygiejne – navnlig her i det gryende efterår, hvor alskens sygdomssmitte breder sig med lynets hast med den manglende omtanke, der er fremherskende.

Ikke engang en årelang coronapandemi har lært folk ikke at hoste og nyse i håndfladerne. Om det er mangel på opdragelse eller simpel omtanke, står hen i det uvisse, men uanset årsagen er der grund til at fokusere på begge forhold.

Det vil kunne betale sig for Sundhedsstyrelsen at etablere en massiv oplysningskampagne om simpel hygiejne for at forbedre hygiejneniveauet og reducere samfundstab samt ubehag ved sygdom.

Der skal meget små vaneændringer til for at opnå omfattende positive påvirkninger af sundhedsniveauet og samfundsøkonomien – og husk: Bliv hjemme, så du ikke smitter andre!

Nils Thygesen, Nivå

Usikre efterretningstjenester

Pierre Collignon kritiserer i Berlingske 12. oktober efterretningstjenesterne for ikke at have forudset Ruslands invasion af Ukraine. Vi burde være blevet klogere, skriver han.

Men vi kan konstatere, at vestlige efterretningstjenester ikke var specielt gode, hverken i forbindelse med Irak eller nu Rusland/Ukraine. Tilsvarende fejlede Israels efterretningstjeneste i oktober sidste år.

Bemærk imidlertid, at Ruslands efterretningstjeneste var lige så uvidende om den faktiske situation i Ukraine på trods af, at de faktisk forstod sproget, og Ukraine var et naboland og ikke en stat flere tusinde kilometer væk.

Ja, vi burde være blevet klogere, men hvad hvis nu situationen er, at efterretningsopgaver er meget komplicerede, og at beslutningstagerne må besinde sig på, at der er enorme usikkerheder i indhentede efterretninger og tilsvarende usikkerheder i analysen af samme.

Hvis det er konklusionen, så falder kritikken af USAs beslutning om at invadere Irak fuldstændig til jorden. Ihukommende Saddam Husseins tidligere ageren ville det være katastrofalt ikke at reagere, selvom sandsynligheden for, at Irak besad masseødelæggelsesvåben, var lille, men reel.

Steen Ehlers, Birkerød

Arbejde og ræs

Elevers solide arbejde i Folkeskolen – det højt besungne ansvar for egen læring – bliver i dag negativt betegnet som »karakterræs«.

Hvornår bliver boldklubbers intense træning af de samme elever i deres fritid mon til udskældt »målræs«?

Og hvorfor ikke? Fordi konkurrence er sund. Også når man konkurrerer med sig selv om at blive endnu bedre.

Ib Grønvaldt, Rødvig Stevns

Taxameter

Blandt de fleste med særlig indsigt i det faglige niveau på gymnasier og universiteter forekommer der at være enighed om, at »taxametersystemet« animerer uddannelsesinstitutioner til 

  1. at lade elever/studerende bestå eksamener, de ikke burde bestå og 

  2. at sænke det faglige niveau.

Hvordan kan det så være, at det ikke bliver lavet om?

Henrik Elmelund, Odense

Værn om sproget

En landsdækkende forening har foreslået en vedtægtsændring, der indeholder det stående udtryk (idiom) »handle på«.

Udtrykket er ukendt i Den Danske Ordbog. Man kan »handle på« internettet, og engang kunne man »handle på« klods eller bog.

Udtrykket er formentlig en uegentlig eller skjult anglicisme jf. udtrykket »act on/act upon«.

Sprog kan synes uvæsentligt i en verden af lave, men som Jacob Rosenkrands så rigtigt skriver i lederen 13. oktober: »Tal om sproget og diskuter det. Ellers bliver vi alle fattigere«. Og jeg vil tilføje, at vi også bliver dummere.

Jørgen Rasch, Strib

Infantilt tv

Har I lagt mærke til, at journalister med respekt for sig selv nu om dage altid interviewer børn, når de mener, at de skal lave spændende, normbrydende og progressivt tv?

Det sker dagligt i alle nyhedsudsendelser. Uanset om det er klima, krig, politik eller kultur, skal vi høre en barnestemme forklare verdens problemer.

Bevares, det kan da være rørende og af og til morsomt at høre de små udtale sig, men det er banalt, og man bliver sjældent klogere.

Jeg ser nyheder for at få information og viden, ikke for at få sniksnakkende infantil pludren.

Oplys mig i stedet, tak.

Peter I. Hinstrup, Nærum

Gift i spalterne

Jeg kan forstå, at realityserien »Gift ved første blik« er overstået for denne gang.

Et er, at DR bruger ressourcer på noget så ligegyldigt, men jeg vil gerne høre om Berlingskes motiver. Uge efter uge har avisens fremmeste kulturskribenter beskrevet tv-seriens indhold i stedet for at bedrive journalistik.

Hvis man er interesseret i fremmede menneskers kunstige kærlighedsliv, kan man se det hos DR. Hvem gider også at læse om det? Jeg tvivler på, at det er Berlingskes læsere, men skribenterne har sikkert hygget sig med et langt afbræk fra rigtige arbejdsopgaver.

Klaus Nygaard, Virum

Barsel.dk

Som jeg læser de politiske budskaber fra de borgerlige partier, bør vi blive længere på arbejdsmarkedet.

Derfor havde jeg egentlig også troet, at jeg i en alder af 82 år og efter mere end 60 år på arbejdsmarkedet ville blive påskønnet for min indsats, men nej. Seneste chikane er, at jeg skal betale bidrag til Barsel.dk. Som der står i følgebrevet: Derfor skal du også betale, selvom du ikke selv kan få glæde af ordningen. Hvad har i egentlig gang i?

Ejvind Alf Jensen, Skive

Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk