Der har været en diskussion om de danske europaparlamentarikeres mangel på gennemslagskraft i Danmark. Den har vi haft før. Ingen ved, hvem de er. Nogen, som S-kandidaten Christel Schaldemose, skyder skylden på medierne. Andre dukker bare hovedet. Bent Winther skriver lidt uklart her i avisen (3. februar 2024), at parlamentarikerne skal vise, at de føler noget og sætter noget på spil.

Men desværre er det rigtige problem, at, ikke alle, men langt de fleste danske parlamentarikere aldrig har forstået, hvordan man får indflydelse i Bruxelles på centrale spørgsmål – eller har gjort sig den umage at prøve at forstå det.

Man får ikke indflydelse ved at sidde i mere eller mindre perifere udvalg eller være ordfører for rapporter, som ingen læser. Man skal slide fodsålerne tynde i Bruxelles’ gader og sparke døren ind dér, hvor det betyder noget. 

Det er lidt slemt at erkende for en, der holder af EU, men Folkebevægelsen mod EUs Jens-Peter Bonde var med sin facon og indsigt i de store EU-spørgsmål en langt mere indflydelsesrig parlamentariker end nogen fra de »store« partier som Socialdemokratiet, De Konservative og Venstre. Kommissionens formænd som Delors og Juncker vidste godt, hvem Bonde var.

Jeg sad selv i 20 år som kabinetschef og direktør i EU-Kommissionen på afgørende områder som miljø, klima, det indre marked, økonomisk styring osv., og ikke en eneste gang i alle de år havde jeg en dansk parlamentariker i mit kontor for at forsøge at påvirke eller bidrage til udviklingen af EU-politikken og -reguleringen, og jeg havde ellers rigtig, rigtig mange besøg.

Hvis parlamentarikerne gjorde deres arbejde og skaffede dansk indflydelse på vigtige områder, ville de ikke have problemer med medieinteresse eller kendthed.

Laurs Nørlund, cand.scient.pol., tidligere kabinetschef og direktør i EU-Kommissionen, kandidat til Europa-Parlamentet (M)

Live and learn

Det er altid godt at lære noget nyt og blive klogere. Jeg fandt for eksempel ud af via medierne, at samtlige landmænd i EU er højreekstremister, det var jeg faktisk ikke klar over, og det var jo nyt for mig, men live and learn, som man siger.

Nej, helt ærligt, kære medier og redaktører, hvordan kan protesterne fra landmænd over hele EU ikke være en nyhed, der dækkes af medierne? Og måske kunne man bruge lidt tid på andet end blot at sætte et mærkat på alle landmænd. Jeg ved, at det kan lyde helt vildt usandsynligt, men måske kunne de have en pointe i nogle af deres protester.

Kim H. Jensen, København

Gratis frokost

De Radikale vil indføre gratis skolemad. Og det lyder jo godt. Næsten for godt til at være sandt. Så det er det heller ikke. Hvad, De Radikale mener, men ikke vil sige, er, at skatteyderne skal betale for skolemaden.

Nils Sjoegren, Rungsted Kyst

Bjarne Corydon har ret

»Ideologi er noget bras,« sådan sagde daværende statsminister, Poul Schlüter, det for 40 år siden. Det var en kontroversielt ytring, især fordi konteksten var det politiske. Nu har Bjarne Corydon udtrykt, at ideologi heller ikke hører nogen steder hjemme i journalistikken.

Uagtet af Corydons formål og intention med udmeldingen er det ifølge mig forrykt, at en sådan holdning i journalistisk sammenhæng er kontroversiel.

Ideologi kan ikke forenes med journalistik.

Ideologier er universalistiske og tager derfor ikke forbehold for kontekst og empiri. Er man ideologisk, går man fra holdning til fakta, ikke omvendt. Det er derfor journalistikkens modsætning, og som jeg ser det; sådan set også politikkens. Dette betyder ikke, at medier nødvendigvis skal afholde sig fra at facilitere og promovere ideologiske debatter i opinionsspalterne osv., men det skal da for pokker ikke drive journalistikken!

Den amerikanske journalist Matt Taibbi har afdækket, hvordan ideologi har eroderet det journalistiske fundament i en amerikansk kontekst. Dette har betydet, at journalister er gået fra at være blandt dem, som borgerne havde størst tillid til, anført af Walter Cronkite, til at være blandt dem, som borgerne har mindst tillid til.

Det ville være katastrofalt, hvis det samme skete i Danmark – et punkt, vi dog er langtfra, hvilket Corydon også understreger. Generelt skal der være mindre fokus på ideologi, hvorfor jeg også er ærgerlig over Martin Ågerups nye bog, der udtrykker det modsatte. Ideologi er en dårlig substitut for religion. Schlüters citat er derfor lige så gyldigt i dag, som det var for 40 år siden. Ideologi er stadig noget bras.

Frederik Christensen, Charlottenlund