I sidste uge havde rådmand på Frederiksberg Freja Fokdal et indlæg i Berlingske, hvor hun argumenterede for et behov for større kønsdiversitet i foreningslivet. Dog afslørede hun blot, hvor langt politikere nogle gange er fra den virkelighed, som de vil bestemme over.

Foreningslivet har nemlig brug for frivillige. Derfor vil langt de fleste, som tilbyder sig, blive taget imod med kyshånd. At forsøge at tegne et billede af et frivilligt foreningsliv, hvor kvinder ikke har samme mulighed for at få indflydelse som mænd, giver absolut ingen mening.

Som 17-årig var jeg fodboldtræner for et drengehold i min lokale fodboldklub, hvor jeg selv havde spillet fodbold i mange år. Da jeg tilbød min hjælp, var der ingen tvivl om, at der var behov for den – og jeg fik hurtigt alle de opgaver, som jeg kunne blive overtalt til.

Var der tale om noget glasloft, som en kvinde ikke kunne komme igennem? Det tvivler jeg på. Der var brug for hjælp, uanset hvilket køn der havde tilbudt den.

Inden for kort tid sad jeg også med til bestyrelsesmøderne, for der ville man også meget gerne have nye med ind. Der var nemlig hårdt brug for frivillige, der ønsker at forpligte sig, ikke kun som trænere, men for eksempel også som bestyrelsesmedlemmer. Og det samme gør sig stadig gældende rigtig mange steder i det lokale foreningsliv.

Rent faktisk så viser frivilligrapporten 2019-2021 fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde, at der er en udvikling i gang, hvor de frivillige i højere grad foretrækker kortvarigt og lejlighedsvist frivilligt arbejde. Dermed må bestyrelsesarbejde siges at være en udfordring. Samme undersøgelse viser også, at byområder (som for eksempel Frederiksberg) er de områder, der har færrest frivillige pr. indbygger.

Lignende tendenser kan man også finde i undersøgelse fra VIVE, der fra 2004 til 2020 viser, at de frivillige bruger færre timer, selvom mængden af frivillige er stort set uændret. Et lidt nyere eksempel er Danmarks Statistik, der med tal fra 2023 blandt andet viser, at der er flere frivillige i landområder.

Hvis man som kvinde ønsker at være en del af bestyrelsen i en frivillig forening eller et andet lokaldemokrati, så burde der altså være gode muligheder for det. Uanset om det gælder frivilligt socialt arbejde, en skolebestyrelse eller den lokale idrætsklub. Men det kræver selvfølgelig, at man ønsker at forpligte sig på det frivillige arbejde i en længere periode. Både før man bliver valgt til bestyrelsen, men især også efter.

Johan Emil Sevelsted (K), medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Svendborg Kommune, folketingskandidat