Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fem ting vi har lært af corona-pandemien indtil videre

»Hvis du ikke mærker forskel på før og efter coronavirus, så kommer du for lidt ud. Hvis du ikke savner fyldte restauranter, menneskemængder og store arrangementer, så er der noget galt,« skriver Thomas Johannes Erichsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

1. Sygepersonale får for lidt i løn. Kort og godt. Ikke bare for deres ekstraordinære arbejde under coronakrisen, hvor de har måtte løbe dobbelt så stærkt i smittezoner, men generelt. Intet under at der mangler sygepersonale i dag, få gjort noget ved det manglende klap på skulderen, ikke bare inden næste pandemi, men nu!

2. På trods af den manglende anerkendelse af sygeansatte, så har Danmark tacklet krisen flot. Det skyldes lederskab, eksperter, sund fornuft, forsigtighedsprincipper og en befolkning, der har været villige til at ofre noget af deres frihed for det fælles bedste. Godt gået, Danmark.

3. Naturen er tilbage! Her er smittefaren minimal og vandringerne vidunderlige. Åben himmel og knasende skovstier. Duften af løv og myriader af markblomster. Sandet mellem fingrene og det sukkende hav. Naturen er saliggørende, opkvikkende, vi hænger sammen med den, vi er en del af den.

4. En ny kommunikationsform er slået igennem. Det får vi aldrig op at køre, tænkte mange om Zoom, Hangouts og Meet, men det var langt lettere end forventet. Undervisning, møder, jobsamtaler, så meget kan foregå gennem videokommunikation, og det er godt. Man behøver ikke køre 30 kilometer for at deltage i en seance, der reelt varer 20 minutter, når danskvand er knappet op og smalltalk er overstået. Tak for det.

5. Hvis du ikke mærker forskel på før og efter coronavirus, så kommer du for lidt ud. Hvis du ikke savner fyldte restauranter, menneskemængder og store arrangementer, så er der noget galt. Fra pakkede barer til bragende koncerter, hvis ikke man som rask og rørig længes efter det, så er coronakrisen er glimrende wake-up call. Livet er derude, så gør dig bare klar til at verden vågner igen.

Thomas Johannes Erichsen, Allerød

Læser DF Berlingske?

Kristian Thulesen Dahls og Morten Messerschmidts monomant ensidige syn på Danmarks deltagelse i og kontingentbetaling til EU-samarbejdet luftes ofte nok i Berlingskes spalter. Men læser de herrer også avisen? Hvis ja, må jeg anbefale Ole P. Kristensens leder 22. juli: »Dansk økonomi er stærkt afhængig af den europæiske. Derfor kan det give mening at hjælpe andre.« Kort og klart. Og Mogens Lykketoft påpeger dagen efter, at statslån og lån garanteret af alle EUs medlemmer »kan optages til en rente omkring nul og uden afdrag. Der er ikke tale om en regning, der kommer hurtigt efter os«.

Så DF kan pakke sine bekymringer over den store genopretningsaftale ind – men gør det næppe.

Ib Grønvalt, Rødvig

Lad folk tænke selv

Da jeg gik i folkeskolen, drejede seksualundervisningen sig primært om, hvordan man undgik at få børn. »Make love – not babies« var kampråbet. Og så skulle alle tro på det. Man skulle bruge sine ungdomsår på at uddanne sig, få et godt job og blive skatteborger, og slet ikke tænke på at få børn. Det var politisk bestemt, og dermed var det selvfølgelig korrekt.

Da min hustru og jeg ventede vort tredje ønskebarn, spurgte lægen min hustru, om vi nu også virkelig ønskede endnu et barn. Jo, da. Det gjorde vi. Men jeg syntes, at spørgsmålet var lidt besynderligt. Hvis vi ikke ønskede at få flere børn, vidste vi jo alt om, hvad man skulle foretage sig. Jeg syntes, at det var vort helt eget valg, og det kunne vi godt selv administrere og finde ud af.

Så kom den tid, hvor alle skulle realisere sig selv, og hvor parolen lød, at børn kunne man da altid få. Så tænk ikke på det, men bliv endelig ved med at tro, at I kun er 20 år. Ungdommen varer evigt, sagde man. Det passede bare ikke. Tiden går, og det biologiske ur går med, men det biologiske ur er ofte i strid med alle de politiske fordomme, og så ender det galt en dag.

Det har man så endelig fundet ud af, så nu skal seksualundervisningen i skolen handle om, hvordan man får børn. Måske bliver kampråbet nu: »Make babies – not love«. Underligt som stemninger og politisk ønsketænkning skal styre menneskene. Lad folk tænke selv. De kan godt!

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Tophemmelig tjeneste

I Berlingske 20. juli udtaler Lars Findsen, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, sig om flytningen af »den tophemmelige tjeneste«. Er det noget, befolkningen og »andre« bør og skal vide noget om?

Vi har ytringsfrihed  – men er der ingen grænser for vores meddelsomhed?

Mogens Olsen, København