Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fejlagtigt syn på velfærd

Formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard efterlyste i Berlingske mere arbejdskraft til at løfte velfærdsopgaverne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Berlingske (v/ journalisterne Bent Winther og Tobias Reinwald) videresender 13.1. socialdemokraten Jacob Bundsgaards »nødråb« til Folketinget, at »der om otte år mangler 90.000 personer« for at kunne bibeholde »offentlig service af høj kvalitet«, og videre, at »vi skal bruge over 50.000 flere, hvis vi skal levere den velfærd, vi har i dag til flere ældre og andre med behov«.

Med udtrykket »vi« menes nok landets kommuner, da Bundsgaard er både formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Aarhus. Men den præmis, som Bundsgaard – og Berlingske – tilsyneladende baserer disse bastante udmeldinger på, er en socialdemokratisk forudsætning om, at velfærd er lig med skatteyderbetalte ydelser, som det offentlige leverer til borgerne.

Intet kan – heldigvis – være mere fejlagtigt. Både Bundsgaard og Berlingske glemmer at pege på de åbenbare løsninger på både arbejdskraftmangel og levering af velfærd, der ligger i en frigørelse af en del af de personer, der i dag er offentligt ansatte i kommuner, regioner og stat samt en effektivisering af den offentlige sektors ydelser.

Med den tilsyneladende overbeskæftigelse, der nu er i samfundet, er det rette tid til at få allokeret ressourcer tilbage til den private sektor og få den offentlige sektor samt de offentlige udgifter og skat reduceret. Tiden er kommet til et opgør med den socialdemokratiske forståelse af, hvad velfærd er, og hvorledes vi tilvejebringer den. Flemming Bækkeskov, Gentofte

Afgift på elektricitet

Tilbage i tiden blev der indført en afgift på 40 procent på elektricitetsprisen af hensyn til betalingsbalancen for at holde forbruget af olie nede. Det var de gang, hvor elektriciteten blev produceret på kraftværker drevet af olie og kul. I dag er situationen en anden med de mange vindmølleparker, som producerer elektricitet. Derfor bør afgiften på elektriciteten reduceres eller fjernes helt.

Afgiften på elektricitet er en skjult skat, som tiden er løbet fra. Hvorfor fjerner regeringen ikke elafgiften i en tid, hvor man satser på at få befolkningen til at skifte til elbiler? Afskaf de 40 procent afgift på el og send de 25 procent moms til grøn omstilling. Holger Hagelberg, Hellerup

Kommunikation og forståelse

Jeg nød læserbrevet i Berlingske 12. januar, hvor de værste sproglige misforståelser blev endevendt,  nemlig forskellen mellem ligger / lægger, hængte / hang med videre.

Men der manglede én misforståelse, som irriterer mig rædsomt –  forskellen på af og ad, som for eksempel, »han gik hen ad fortovet«, ikke »han gik hen af fortovet«. »Ad« bruges i forbindelse med retning. Det er ofte galt ved underteksterne, men kan være svært at høre. Steen Bundsgaard, Maribo

Hav, holm og havnefront

Verdens klimaeksperter har varslet fortsatte stigninger af havniveauet. Selv når FNs klimamål nås, vil havene fortsætte stigningen. Permafrosten i klodens nordlige tundraområder er ikke »perma« mere, og klodens befolkning vil stadig være i vækst, måske tre milliarder flere mennesker i dette århundrede.

Med denne viden må det være rimeligt at stille følgende spørgsmål til Folketinget og Københavns Kommune:

– Er det forstandigt, at bygge en holm i Øresund, hvor havniveauet vil være stadigt stigende langt ind i næste århundrede?

– Er det rationelt, at hælde i alt 80 millioner ton overskudsjord ud i Kongedybet og ud over Københavns gamle ankerplads øst for Trekroner for at skabe en holm med et areal på cirka tre kvadratkilometer, når man ved, at der i fremtiden vil blive stor efterspørgsel på jord til digebyggerier langs mange af Danmarks kyster?

Efter min overbevisning burde svarene være: Nej til begge spørgsmål.

Lynetteholmprojektet udspringer af en kommunalpolitisk idé, der virker brutal og kommunalegoistisk i alarmerende grad. Endvidere er de økonomiske beregninger af anlægsomkostningerne behæftet med så store usikkerheder (if. hemmeligholdt rapport), at der vil være risiko for, at bygningen af Lynetteholmen, inklusive den nye bydels infrastruktur, metrotunneler under havnen, nyt spildevandsrensningsanlæg (men hvor?), nedrivning af Lynette rensningsanlægget samt heraf affødte kloakeringsarbejder, sandsynligvis vil føre til budgetoverskridelser, som også staten vil komme til at hænge på. Cancel Lynetteholmen. Bevar den åbne havnefront. Sven Pauner, Birkerød

Arne-pension handler om realisme

Hårdtarbejdende danskere, som startede på arbejdsmarkedet i en meget tidlig alder, kan nu vælge at gå et, to eller tre år tidligere på pension, og det er kun retfærdigt.

Det handler om at anerkende, at nogle mennesker har et hårdere og længere arbejdsliv end andre. Og det handler om at tage ansvar for vores økonomi og et stærkt velfærdssamfund, som i høj grad afhænger af, at danskerne bliver flere år på arbejdsmarkedet. Det er netop det, hele velfærdsaftalen bygger på. Og jeg synes også sagtens, at vi kan bede danskerne om det i takt med, at vi generelt lever længere og har et bedre helbred. Men så har vi også et ansvar for, at der er en ordning for dem, der har været på arbejdsmarkedet, siden de var helt unge. Ellers mister vi den folkelige opbakning til velfærdsaftalen og den stigende pensionsalder.

Og nej, regeringen er ikke en flok nationalister, som kæmper for en mindsket arbejdsstyrke, hvor raske i ét væk forlader arbejdsmarkedet før tid, som politisk kommentator Jarl Cordua har fået galt i halsen i et ihærdigt forsøg på at angribe Arne-pensionen.

Hvis håndværkere og slagteriarbejdere er så raske og rørige, som Jarl Cordua åbenbart mener, at de er efter mere end 40 år på arbejdsmarkedet, tvivler jeg på, at Arne-pensionen, hvor man maksimalt kan få cirka 13.500 kroner om måneden, er så attraktiv, at de fluks pakker arbejdstasken sammen og smutter på pension. Men hvis de fra tidlig morgen til sen aften har tiltagende smerter i knæene, ryggen eller skuldrene, kan Arne-pensionen være et godt alternativ. Og det er dem vel undt, at de også kan få nogle gode år på pension – ikke mindst i lyset af, at de har taget deres tørn og betalt til velfærdssamfundet i op imod et halvt århundrede.

Arne-pension handler ikke om nationalisme, Jarl Cordua. Den bygger på et nøje kendskab til danskernes arbejdsliv og ikke mindst mekanismerne i velfærdsaftalen. Peter Hummelgaard, beskæftigelsesminister (S)

A-kraft kan også være grøn

Vedrørende grøn energi udtaler klimaminister Dan Jørgensen, at atomenergi producerer farligt affald. Det er korrekt, hvis man bruger uran, men ikke hvis man anvender thorium.

Ifølge nobelpristager Carlo Rubbia (Cern) er Thorium billigt, rent og et sikkert alternativ til uran.

Thorium producerer kun lidt affald og kan ikke løbe løbsk i en kædereaktion. I Grønland er der store forekomster af thorium.

Med hensyn til elbiler vil der komme til at mangle strøm. På Amager, hvor jeg bor, er der i to gader syv standere til opladning, men i hundredvis af biler. Hvor skulle de få strøm fra, kan ministeren svare på det? Dorrit Wejen, København

​Minister i saunaen

»Vi savner at stå til en koncert med svedige mennesker omkring én, men det må vi vente med lidt tid endnu på grund af coronasituationen,« udtaler kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen til Berlingske 13. januar. Kan hun ikke blot tage en tur i sauna Frederik Anker Heegaard, Holte