Jeg lagde en blomsterbuket ved den israelske ambassade i København forrige søndag. Det er trist, at det er nødvendigt. Heldigvis var jeg ikke den eneste. Min buket føjede sig til et blomsterhav.
Men hvorfor dog? Det jødiske samfund har været del af Danmark i over 250 år. Jøder, der kom, fandt beskyttelse her. Danmark var for mange det sidste stop i en flugt fra ydmygelser og forfølgelser.
Gennem årene har det jødiske samfunds medlemmer fundet en respektfuld plads ved siden af majoriteten af danskere med hver deres tro, historie og livsstil. Ved både at integrere sig og samtidig holde på egne traditioner er jøderne i Danmark et samfundsbevarende, bidragende og koloristisk bidrag til landet.
Nu ser vi i Europa hagekors malet på jødiske beboelser, trusler mod deres skoler og synagoger samt gravskændinger. Den israelske ambassade, jødiske skoler og synagoger i Danmark er 24/7 under bevæbnet politibeskyttelse. I dele af København kan man ikke færdes, hvis man bærer synlige jødiske symboler. Blomster lagt ved ambassaden blev fjernet af aggressive hætteklædte folk. Nogle vil de danske jøder ondt.
En konflikt langt herfra er begrundelsen for deres had. Mange, der raser mod jøderne, kom selv til Danmark og fandt beskyttelse her. Beskyttelse fra en konflikt, de øjensynligt stadig lader deres had næres af. Samtidig ser vi selvsamme grupper have svært ved at finde deres plads i Danmark. Den plads, hvor de kan finde beskyttelse ved at lade sig respektfuldt integrere og samtidig holde på egne traditioner.
De kunne simpelthen vælge at være samfundsbærende kræfter, der deltager positivt. Tager plads og giver plads.
I stedet lader de fejheden være drivkraften. De viser en skamfuld mangel på vilje og evne til at bruge deres nye hjemland konstruktivt. De kaster brændsel fra den konflikt, de er flygtet fra, på et bål, de selv har antændt i Danmark.
Derfor lægger jeg blomster ved den israelske ambassade i København.
Tomas Dyrbye, Rungsted Kyst
