Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fattigdom i Danmark er et reelt problem

Foto: Linda Kastrup

I en leder 23. oktober fremfører Ole P. Kristensen på vegne af Berlingske en tese om, at debatten om fattigdom »misbruges politisk« og også kan være »åndelig«. Problemet er dog, at lederen bliver udtryk for en negligering af de samfundsmæssige udfordringer, som en gruppe mennesker i Danmark har.

Alene Berlingskes betragtning om at der er uenighed om, hvordan fattigdom »skal defineres«, er en våd klud i ansigtet på de mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen herhjemme. For disse er der ikke plads til filosofiske diskussioner om, hvorvidt den fattigdom de lever i er reel eller »åndelig«. For disse mennesker handler det om at få en hverdag - med råd til mad og bolig - til at hænge sammen.

Det mest bekymrende er, at der selv under den nye regering er 57.000 børn, der står til at leve under fattigdomsgrænsen. Det viser beregninger fra den liberale tænketank Cepos. De nuværende små 300 millioner, som regeringen sammen med støttepartierne har afsat til bekæmpelse af fattigdom, rækker alene til at løfte 6.000-7.000 børn over fattigdomsgrænsen.

Danske organisationer som Frelsens Hær og Mødrehjælpen bemærker desuden, at den rå fattigdom tager til. Ifølge organisationerne har flere fattige ikke råd til mad. Derfor er Berlingskes forfladigelse af en debat, som mestendels vedrører børn der lever under fattigdomsgrænsen, en meget uheldig omvej, i forhold til et problem som kræver en akut løsning. For det er ikke holdbart, at børn lever under fattigdomsgrænsen. Det er pinligt i et land som vores - henset til de disponible statsbudgetter og det dertilhørende råderum, som ikke har været stærkere siden finanskrisen i 2008.

Øvelsen med at flytte debatten til alene at omhandle »åndelighed«, er derfor alene en øvelse. Det er en teoretisk diskussion, som er ude af trit med den virkelighed, flere børnefamilier lever i. Selv er jeg naturligvis enig i, at den daglige tilfredsstillelse kommer af at være en integreret del af samfundet. Altså at have et arbejde, en velfungerende dagligdag og en god social tilværelse. I min optik er det definitionen på et »åndeligt tilfredsstillende« liv. Berlingskes sammenblanding af den begrebsverden med benhård statistisk virkelighed for de mange børnefamilier, der lever under fattigdomsgrænsen, er derfor langtfra hensigtsmæssig. Petar Socevic, Hellerup

Forbyd partihop

Så skete det igen. Ofte sker det efter et kommunalvalg - denne gang i Folketinget. En indvalgt person, Simon Emil Ammitzbøll-Bille fra Liberal Alliance, skifter parti og bliver løsgænger. Derved snyder han alle de personer, der har stemt på ham i forvisning om, at de har stemt på LA.

Borgerlige vælgere, der med deres stemme nu risikerer at støtte de Radikale - måske Enhedslisten.

En prioritering af folketingsmedlemmet over partiet burde ikke være lovligt. Selvfølgelig skal en suppleant indkaldes. Ole Borg, Hellerup

Prins Joachims rundrejse i Danmark

Der går en lige linje fra Erik Kjersgaards danmarkshistorie fra firserne over Lars Mikkelsens forrige år til prins Joachims i år. Kjersgaards var meget nyskabende i sin tid, hvor han fortalte om historien fra selve de historiske steder. Mikkelsen fortsatte den personlige stil, men blev meget kritiseret for historiske prioriteringer, som faldt mange for brystet. Disse kom især til udtryk gennem fortællinger om enkeltpersoner, hvilket gjorde historien mere vedkommende, men også unuanceret, især i de to sidste afsnit.

Prins Joachim fortsætter den personlige stil, og det gør han godt i det første afsnit. Nyskabelsen er her bl.a. de små animationer, som viser vandprøven med heksene i Rugård og dissektionen på Frederiks Hospital. Og så er der, ikke mindst, nogle herlige enkeltindslag, som giver serien en skøn, folkelig dimension. Især priorinde Marjams referat af en samtale om sex kontra tro med den unge rocker i aftenbussen hjem til Holte efter Black Friday i København. Og udsagnet fra konfirmanden i Grenå, som i hvert fald ikke skulle i kirke igen lige med det første.

Men hvorfor skal så meget af billedsiden foregå i eller ved prinsens Peugeot 308 stationcar? Hvis jeg var direktør for Peugeot, ville jeg fryde mig. Product placement? Peter Christensen, Odense C

Mangel på arbejdskraft

»Der skal skaffes mere arbejdskraft – her og nu« stod der i sidste uge i Berlingske. Der er dog en gruppe, som bliver totalt overset, og det er de seniorer, som hellere end gerne vil have et job, men på grund af deres alder ikke engang får et svar på en ansøgning. Der er så meget potentiel arbejdskraft i dem over 60, men de har dåbsattesten imod sig. Jeg var selv fantastisk heldig at få et super job, da jeg var over 60, og jeg er der stadig ti år efter og nyder hver dag. Så min bøn til erhvervslederne er: Gør brug af det grå guld! Grete Stener Eriksen, Kokkedal