Fatter DR ikke noget?

Mandag (30.03) spurgte teaterchef Jon Stephensen her i avisen under overskriften »Hukommelsestab i DR: »Er der ikke gået for meget reality og amatører i den på DR1?« Og han fulgte op med at spørge, om ikke tiden er inde til at redefinere DR1 og DR2. Tirsdag morgen (31.3) uddybede han kritikken i P1 Morgen med eksempler. DR svigter sin public service-forpligtelse, var hans budskab.

Det kan man kun give ham ret i. Ånden bag DRs programvirksomhed - ikke blot på de to TV-kanaler, men i hele DR - har i de seneste år i stigende grad taget farve af de (kommercielle) konkurrenter, man er oppe imod. Man kommer med andre ord mere og mere til at ligne dem, man er sat i verden for at adskille sig fra.

Det er der unægtelig mange, der har sagt og skrevet efterhånden. Uden nogen som helst lydhørhed hos DRs ledelse. Senere i P1 Morgen tirsdag »interviewede« Mette Walsted Vestergaard således mediedirektør Gitte Rabøl, og Rabøls svar på Stephensens kritik formede sig - som altid, når DRs ledelse udtaler sig om ligegyldigt hvad i disse år - som en lind, olieret strøm af selvros, plusord og superlativer. Ikke en eneste flig af en åbning var der i hendes floskeltunge festtale. ALT var såre godt.

Fatter man ikke i DRs ledelse, at den voksende kritik af DRs virksomhed udspringer af en grundlæggende kærlighed til DR, og fatter man ikke, hvor meget man skader sig selv ved at optræde lige så magtfuldkomment som for eksempel Skat?

Og fatter man slet ikke, at den segmentering af lyttere og seere, som man praktiserer på de mange kanaler og andre platforme, som man er så begejstret for - og som DR1 er det sørgelige resultat af - netop ikke styrker fællesskabet, men splitter det og derved fremmer hukommelsestabet - eller historieløsheden om man vil?