Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fallerede franske forsøg

»Regeringens sigte er næppe at underminere (kristne) traditioner, men sådan tolkes det af menigmand. Store bededag er en kær tradition blandt danskerne,« skriver Anne Albinus. Fold sammen
Læs mere
Foto: EVA SEIDER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Har regeringen undersøgt reaktioner i andre lande inden ideen om at fjerne en helligdag?

Flere forsøg i Frankrig er nemlig gået i vasken. Både under to præsidenter fra højrefløjen og senest en tidl. borgmester. En fast debattør ved den konservative avis Le Figaro, Maxime Tandonnet, beskriver ideen om fjernelse af helligdage (7. september 2020) som magthavernes specialitet i at udløse unødvendige hysterikriser for at dække blandt andet over deres magtesløshed.

Tandonnet mener, at helligdagsjagten er sigende for skellet mellem den styrende klasse og det tavse flertal. Fordommen i den styrende klasse er, at man ikke arbejder nok i Frankrig. På den måde, siger Tandonnet, kan en regering frifinde sig selv, når den vil fjerne en helligdag.

I Frankrig har stat og kirke været adskilt siden 1905, og forslag om at fjerne for eksempel Kristi himmelfartsdag og Allehelgensdag kan tolkes som forsøg på at fjerne Frankrigs kristne historie. Men disse og andre helligdage udgør en tradition, et symbol på enhed. Så ønsket om at fjerne helligdage svarer ifølge Tandonnet til at bortviske fortiden, rive statuer ned eller ændre titlen på klassiske litterære værker.

Den danske regerings forslag indeholder nogle af de samme aspekter: at danskerne ikke arbejder nok. Regeringens sigte er næppe at underminere (kristne) traditioner, men sådan tolkes det af menigmand. Store bededag er en kær tradition blandt danskerne med konfirmation eller sammenkomst i sommerhuset.

Anne Albinus, Herning

Medicin og sanktioner

Som gammel læge ved jeg, at det er en kendsgerning, at indenfor alle lægelige specialer – kirurgiske som medicinske – er al lægelig behandling totalt afhængig af medicinalindustriens produkter. I hvor høj grad Rusland modtager og har modtaget medicin fra Vesten, og i hvilket omfang medicineksport til Rusland er omfattet af sanktioner, ved jeg ikke. Når man ser, hvilke krigsforbrydelser og mafiametoder den russiske stat begår overfor Ukraine, må det være nærliggende, at Vestens institutioner og nationer indfører sanktioner vedrørende medicinleverancer til Rusland. Humanitære hensyn må tages, men de bør vel også i nogen grad afhænge af sværhedsgraden af de krigsforbrydelser, som Rusland begår i Ukraine-krigen. Desværre støtter et flertal af den russiske befolkning stadig krigen. Måske ville denne støtte formindskes, hvis russiske læger fik problemer med medicinsk behandling af deres patienter med vestlig medicin.

Finn Gyntelberg, Hørsholm  

Store bededag 2026

HVIS regeringen virkelig gør store bededag til almindelig arbejdsdag, bliver det interessant at opleve 1. maj 2026.

Den dag er nemlig også store bededag! – Mon store bededag som arbejdsdag trumfer 1. maj som »helligdag«?

Arne Holm, Stenmagle

Hvem er den store bede?

Afskaffelsen af store bededag er Djøf-regnedrengenes sejr over de lalleglade. Tænk, at nogen kan synes, at forårsfridagene er et højdepunkt i årets cyklus. Og tænk, at nogen kan finde på at ville fejre livsglæden ved at holde en forlænget weekend om foråret, når man i stedet kan tage på arbejde og yde sit til at maksimere BNP. Skam jer dog. Bøj nakken i usle fæstebønder og glæd jer over konkurrencestatens succes!

Måske et lille tip til fagforeningerne: Forlang en ekstra fridag i overenskomstforhandlingerne som kompensation for den mistede store bededag. Den kan passende lægges samme dag som den hedengangne store bededag og benævnes »store fagforeningsdag«. Det vil blive en mægtig sejr, og I kommer til at få enorm goodwill i mange år fremover.

En bede er som bekendt en kastreret vædder. Om det så er Lars, Jakob eller Mette, der fremover vil bliver kaldt store bede, bliver spændende at se.

Med bedende hilsen

Bjarne Bech, Birkerød