Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fakta om uranmalm i Kvanefjeld og Risø

»I Kvanefjeldet/Kuannersuit i Sydgrønland blev der i 1979-80 brudt 20.000 ton uranmalm, hvoraf 4.200 ton blev sendt til Risø. Der kom uranmalm før og senere til Risø,« skriver Anne Albinus. Fold sammen
Læs mere
Foto: John Rasmussen / Ritzau Scanpix

Hans Kloster skriver fejlagtigt 24. april om Risøs uranmalm og affald, de såkaldte tailings.

I Kvanefjeldet/Kuannersuit i Sydgrønland blev der i 1979-80 brudt 20.000 ton uranmalm, hvoraf 4.200 ton blev sendt til Risø. Der kom uranmalm før og senere til Risø.

Det er rigtigt, at Dansk Dekommissionering har haft problemer med uranmalmen og tailings, men i 2019 blev der taget hånd om det.

Kloster blander uranmalm og tailings sammen. Det korrekte er, at der resterer 3.760 ton uranmalm på Risø. Resten 1.130 ton er tailings fra udvinding af uran af malmen. Drømmen var, at Danmark med atomkraft kunne blive selvforsynende med uran til brændselsstave.

Tailings er langlivet lavradioaktivt og danner de såkaldte uranefterkommere til evig tid. Derfor vil Kvanefjeldsmineprojektet udgøre en stor risiko for det sårbare arktiske miljø. Hvis alle ressourcer i Ilímaussaq komplekset bliver udvundet, vil det generere op til en mia. tons urantailings.

Kloster skriver: »Folketinget kan ikke blive enige om, hvor Risøs uranmalm skal flyttes til«.

Det korrekte er, at Folketinget 15. maj 2018 enstemmigt vedtog beslutningsforslag B 90 om en langsigtet løsning for Danmarks radioaktive affald. Affaldet skal på et nyt mellemlager, inden det slutdeponeres.

Vedrørende de 15.000 ton uranmalm, der ligger nedenfor Kvanefjeldet, skriver Kloster: »Der har aldrig været miljøproblemer fra den brudte malm.« Kan Kloster henvise til nogle undersøgelser? Mig bekendt har det aldrig været undersøgt.

Det er bekymrende, at noget af de 15.000 ton uranmalm fra Kvanefjeldet ifølge Kloster er »delvis brugt til bygning og vedligeholdelse af den otte kilometer lange vej til Narssaq.« Jorden under uranmalmbunkerne på Risø var kontamineret/forgiftet. I Frankrig var det en skandale, at uranmalm, gråbjerg og tailings er brugt som underlag for blandt andet p-pladser og sundhedsstier.

Sagen om det radioaktive affald og uranmalmen på Risø er indviklet, så det er forståeligt, at der indsniger sig fejl i offentligheden og i pressen.

Anne Albinus, medstifter af Atom Posten, Herning