I mange år har vi danskere ikke formået at reproducere os selv. Og fødselsraten for kvinder i Danmark fortsætter nedad. I 2023 kom den helt ned på 1,5. Uden indvandring skal hver kvinde føde 2,1 barn for at opretholde samme befolkningsstørrelse. For kloden kan det måske være godt, at der bliver færre storforbrugere af de knappe ressourcer, men hvis vi ønsker, at det danske folk skal bevares, så skal fødselsraten op.

Indtil 1870 tog under 200 mænd årligt studentereksamen i Danmark. Og vel er der mange historier om deres lange studier, men de var få. Det er anderledes i dag. Som alle andre folk i de velhavende lande uddanner danskerne sig længe. Uddannelsen er selve forudsætningen for vores velstand og dermed Danmarks grundstof.

Kvinders frugtbarhed topper omkring de 22 år med 34 procent sandsynlighed for at blive gravid inden for en måned – hvis hun forsøger. Herefter falder den hurtigt. Allerede ved 30 år er frugtbarheden halveret, og ved 35 år er sandsynligheden nede på 12 procent. Også mænds alder spiller ind i spørgsmålet om deres fertilitet, om end det ikke går lige så stærkt nedad som for kvinden.

Siden slutningen af 1970erne er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Danmark steget fra 24 år til 30 år, og stigningen ser umiddelbart ud til at fortsætte.

Det er ikke så underligt, at der fødes så få børn, samt at flere og flere får problemer med at få børn. Den cocktail af kemikalier, som moderne mennesker udsættes for, gør kun ondt værre.

Vi skal stadig uddanne os, men vi skal også tidligere i gang med at få børn. Der er kun én løsning. Unge, der er klar til at sætte børn i verden, skal kunne stole på, at det nok skal gå, også under uddannelsen. Derfor foreslår jeg, at forældre under uddannelse skal have samme rettigheder til støtte fra det offentlige, som havde de været på arbejdsmarkedet. Det vil sige fuld dagpenge i sammenlagt et år.

Men er det ikke dyrt? Næppe! Forældre, der først får børn, når de er på arbejdsmarkedet, nøjes typisk ikke med dagpenge, en god del af orloven holdes med fuld løn for statens og arbejdsgivernes regning. Hertil kommer, at tidligere fødsler vil spare mange udgifter til fertilitetsbehandling.

Med den stærke uddannelseskultur vi har her i landet, risikerer vi næppe, at de unge forældre ikke får en uddannelse. Tværtimod kan børnene virke som en katalysator for at få uddannelsen færdig.

Bedre vilkår for unge under uddannelse er, som jeg ser det, en simpel løsning, der bare venter på at blive sat i værk.

Mette Reissmann, MF for Socialdemokratiet, erhvervsordfører