Jeg troede, at reglerne var ens for alle

Det er da interessant, at Venstre og Konservative mener, at Støjberg godt kan blive minister i en kommende regering. »Hvis man har udstået sin straf, så er man så at sige renset,« siger Troels Lund Poulsen. Inger Støjberg peger på, at hun har afsonet sin straf, og at vi »i Danmark har et princip om, at så er man videre i livet.«

Det er sandelig nye principper i et land, hvor en ung ikke en gang kan blive flaskedreng i Irma, hvis han har en plettet straffeattest. Jeg forventer også, at de blå partier snarest vil tage skridt til ændring af bestemmelsen om, at man aldrig kan blive dansk statsborger, hvis man har en dom, herunder en betinget dom. Eva Smith, professor emerita

Mænds forældreorlov

Med risiko for at lande i en shitstorm tvinger dagens artikel i Berlingske AOK om mænds forældreorlov mig til at tage bladet fra munden.

I udgangspunktet er det en hel utidig indblanding i forældres privatliv, at Folketinget overhovedet lovgiver på området. Jeg syntes, der er utallige andre betydningsfulde opgaver, de folkevalgte med fordel kunne kaste sig over som for eksempel psykiatrien, sundhedsvæsenet, Forsvaret, politiet, skat, den grønne omstilling mv. Her sejler det big time, det er svære opgaver at løse, og løsningen er der nok heller ikke det store antal stemmer i.

Jeg havde ingen barselsorlov i 1977, min hustru blev efter gensidig aftale hjemmegående. Vi fravalgte aktivt en lønindkomst, for at hun kunne blive hjemmegående, og det var ikke, fordi min løn som nybagt ingeniør var noget at prale af. Dengang gik der 20 ingeniører på dusinet, da jeg tilhører de store årgange efter Anden Verdenskrig. Udbud og efterspørgsel var afspejlet i lønfastsættelsen.

Der var masser af ting, vi måtte sige nej til, al den stund, at vi ikke havde råd, men vore børns glæde over, at mor altid var hjemme, er kommet til udtryk gang på gang. Savnede jeg barsel? Det ved jeg ikke, al den stund, at jeg aldrig har prøvet det, men jeg har til gengæld haft snart 50 års vidunderligt samvær med vore børn, et samvær der ikke kun er et forældre/børn samvær, men ligeså meget et samvær mellem meget nære fortrolige venner, fælles dyrkning af fritidsinteresser etc. Så jeg føler på ingen måde, at jeg har haft et mindre nært forhold til mine elskede børn.

Lad nu familierne selv finde ud af, hvad der er bedst for dem, og det holdes bedst inden for hjemmets fire vægge. Søren Jansen, Allerød

Hummelgaards tese

Inspireret af Peter Hummelgaards reaktion på Kraka direktør Peter Mogensens kritik samt af Minkkommissionens brug af ordene subjektiv og objektiv, har jeg formuleret en ny tese, som burde blive pligtstof på filosofi og polit-studierne.

Hummelgaards tese lyder: »Den person, der modtager betalinger fra en interesseorganisation, vil efterfølgende udelukkende udtrykke sig subjektivt, og personens fremlagte synspunkter kan derfor ikke tillægges objektiv sandhedsværdi.«

Som med andre filosofiske teser skal man muligvis læse det to gange. Ud fra denne tese er det indlysende, at Hummelgaard uden videre affejer Mogensens argumenter.

Spørgsmålet er så, om en person, der modtager betydelige tilskud til sin politiske karriere fra fagforeningerne på Amager, også burde være omfattet af Hummelgaards tese. I givet fald forklarer det, hvorfor en række af Hummelgaards øvrige argumenter for finansiering af Arne-pensionen savner objektiv sandhedsværdi. Jan Flodin, Næstved

To statsministerkandidater er en blå styrke

Tilhængere af rød blok har travlt med at gøre Søren Papes statsministerkandidatur til et udtryk for kaos og uenighed i blå blok. Men det kan da kun være en fordel for blå vælgere, at de har alternative kandidater at stemme på.

Hvis der på forhånd kun var én statsministerkandidat, som man af en eller grund ikke brød sig om, ville man stå med en rodløs fornemmelse og måske vælge sofaen frem for valgurnen.
Men rød politisk spin har jo sin berettigelse i at skabe mistro til et evt. politisk alternativ. Sådan er det. Vi må lade det være op til vælgerne at støtte deres favoritkandidat – og ikke lade politiske forhåndsaftaler låse den demokratiske proces. Peter Bøgelund, Dragør