EUs beslutning om at ophæve sanktioner mod centrale personer i Syriens nye magtstruktur er ikke bare forhastet – den er dybt uansvarlig. Det handler ikke om Syrien som land eller det syriske folk. Det handler om personer med dokumenterede forbindelser til jihadistiske miljøer, som nu bliver behandlet som legitime statsledere.

Ifølge internationale medier har EU valgt at lempe sanktionerne mod Syriens forsvarsminister Murhaf Abu Qasra – og indenrigsminister Anas Khattab som led i en ny politisk strategi over for Damaskus. 

Problemet er, at de personer har en fortid i Hayat Tahrir al-Sham (HTS), en organisation med rødder i al-Qaeda. Flere af lederne omkring Ahmed al-Sharaa – tidligere kendt som Abu Mohammad al-Jolani – har i årevis været centrale figurer i jihadistiske grupper i Syrien.

Når EU vælger at normalisere forholdet til sådanne personer, sender det et farligt signal: At ekstremisme kan belønnes politisk, hvis blot man venter længe nok og skifter jakkesæt. Europas ledere ville aldrig acceptere, at personer med lignende baggrund fik centrale sikkerhedsposter i europæiske lande. Hvorfor gælder der så andre standarder i Syrien?

Det mest bekymrende er, at EU forsøger at fremstille dette som »realpolitik«. Men realpolitik uden principper bliver til opportunisme. Europas kamp mod terrorisme mister troværdighed, når man samarbejder med personer, der tidligere har været en del af grupper med jihadistisk ideologi.

Der findes millioner af syrere, som har kæmpet for frihed, demokrati og et civilt samfund uden diktatur og ekstremisme. Disse mennesker bliver nu overset til fordel for stærke mænd med militær magt og radikale forbindelser. Det er et svigt – både af Syriens demokratiske kræfter og af Europas egne værdier.

Ingen ønsker, at Syrien forbliver isoleret eller ødelagt af krig. Men stabilitet kan ikke bygges på at legitimere personer med baggrund i terrorbevægelser.

EU burde have stillet klare krav om gennemsigtighed, retsopgør og afstandtagen til jihadistisk ideologi, før man ophævede sanktioner. I stedet handler man forhastet og risikerer at give international legitimitet til personer, der stadig vækker alvorlig bekymring i store dele af verden. Det er ikke fredsskabende politik. Det er et farligt politisk eksperiment.

Jakar Mnla, Roskilde

Skaber datacentrene værdi svarende til deres forbrug?

Tænder du ovnen for at varme en enkelt bolle? Ifølge fagbladet ingeniøren, er der alene i Region Syddanmark ansøgt om at opføre 18 datacentre, der skal bruge over 7 Gigawatt.

Det svarer cirka til det samlede danske elnets nuværende kapacitet. Siden 1980erne har vi sparet på strømmen og løbende i vores dagligdag vurderet, om brug af strøm var rimeligt i forhold til formålet.

Hvem vurderer, om de planlagte datacentre skaber værdi svarende til hele det danske samfunds behov for strøm?

Sebastian Frische, Aalborg

Digitalt nyvalg

I et gennemdigitaliseret land som Danmark, hvor vi overlader al data i fuld tryghed til sundhedsvæsnet, SKAT, tinglysning, banker og selv kan tilgå langt de fleste oplysninger via MitID, var det nærliggende at overveje et nyvalg uden fremmøde på byens skole, men helt simpelt ved at logge sig på hjemme fra sin egen computer i et begrænset tidsrum og kvittere med sit personlige MitID. Det kunne oven i købet medføre en højere valgdeltagelse og formentlig være betydeligt billigere, mere miljørigtigt og lettere og mere præcist at tælle op.

Ved succes kunne man i fremtiden forestille sig flere folkeafstemninger i samme modus i forhold til store emner som pensionsalder og økonomiske prioriteringer.

Morten Randløv Andersen, København

Fungerer den »fungerende« regering overhovedet?

Tænk engang, jeg anede ikke, at den fungerende erhvervsminister Morten Bødskovs (S) deltagelse i forhandlingerne om regeringsdannelsen var så vital, at han umuligt kunne undværes to-tre dage til noget så inferiørt som deltagelse i forsvaret af rigsfællesskabet under præsident Trumps intriger i Grønland.

Jeg tiltræder fuldt ud, at grønlandske politikere deltager i væsentlige udenrigspolitiske forhandlinger i fællesskab og på lige fod med danske ministre, men jeg havde ikke forestillet mig, at Jens Frederik Nielsen skulle forhandle enemand med Trumps personlige udsending.

Det kan Mette Frederiksen ikke være bekendt.

Da Trumps udsending pludselig ankom, burde hun have sendt en minister til Nuuk med det første afgående fly til deltagelse i mødet i stedet for, at en anonym embedsmand var Danmarks repræsentant.

Vi har jo stadig en såkaldt fungerende regering, hvor Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Troels Lund Poulsen har sæde for at virke til gavn for kongeriget Danmark.

Peter Garde, Hillerød

Ejendomsvurderinger

Hvordan mon det går med Vurderingstyrelsens egne ejendomsvurderinger? De må da være lige så fortvivlede som tusindvis af andre boligejere over at være fanget i skærsilden af algoritmer som ingen tilsyneladende kan bryde, eller måske (pga. deres dybe indsigt) har de løst dem på eget matrikelnummer? I så fald må de meget gerne dele deres »uvurderlige« nøgle til mysteriet med os!

Anne Hansen, Stokkemarke

Ingen adgang

Det er evident, at adskillige personer er nægtet indrejse i USA.

Hvad forhindrer Grønland/Danmark i at forhindre Trumps særlige udsending Jeff Landrys adgang til Grønland med den simple begrundelse, at hans formål er at skabe uro og splid i befolkningen?

Ole Borg, Hellerup

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk