Europa med sine 27 medlemslande og en centraladministration i Bruxelles fremstår midt i Trumps voldsomme toldudspil med hele verden som et samfund uden meninger eller mod til at svare igen.

Kina har helt naturligt svaret igen og er blevet hørt. USA har én præsident, Kina ligeledes, og begge lande fremstår i dag som diktaturstater, hvor én person tegner al magt. Demokratiet er nedtrampet, og Trump har vist sit sande jeg med foragt for domstolene inklusive højesteret, hvor han selv har placeret flertallet. Han slipper afsted med det, alle frygter ham, også Europa.

EU har ingen fremtid, som det er bygget op i dag. Det hele sejler, og Ungarn kan med sine evige vetoer styre EU. De hører til under Rusland men er med i EU, fordi de får foræret finansiel sikkerhed. EU er totalt låst fast og styrer derefter.

Aldrig har Europa været mere truet siden Anden Verdenskrigs ophør i 1945 end lige nu.

Med Trumps afskaffelse af frihandel, trussel om udmelding af NATO, aflysning af kamp mod klima og miljøforandringer, ulandsbistand og meget, meget mere, har han lukket USA ude fra omverdenen i øst og vest.

Europa står dermed totalt isoleret med valget mellem pest og kolera. Der findes kun én reel løsning, nemlig et nyt Europa med én præsident, ligeværdigt med USA og Kina.

Aage Winther, Cypern

Godt naboskab er vigtigt for livskvaliteten

Et godt naboskab er alfa og omega for ens livskvalitet, men især for en stor del af os, som bor i socialt alment boligbyggeri, er godt naboskab »en by i Rusland.«

Det er så trist, at en lille minoritet af aggressive verbalt udadreagerende beboere skal spolere majoriteten af beboernes livskvalitet og tryghed i hverdagen.

Hvis vi skal vende den triste udvikling og få livskvaliteten og det gode naboskab genskabt for alle beboere i socialt alment boligbyggeri, så bør vores regering give boligselskaber mulighed for at sætte aggressive og udadreagerende beboere på gaden.

Alle personer i Danmark har ret til en god livskvalitet og tryghed samt et godt naboskab, uanset om de bor et villakvarter eller et socialt almen boligbyggeri.

Jacob Vest, København

Hunde og kaniner

Hvor forfærdeligt at læse i Berlingske forleden, at vores hunde har alvorlig indflydelse på miljøet og klimaet. Så løsningen skal være, at kaniner skal være vores kæledyr i stedet. Jeg glæder mig derfor til at møde førerkaniner, servicekaniner, jagtkaniner, politikaniner, vagtkaniner, vandsporkaniner, redningskaniner og slædekaniner. Jeg vil forberede mig så småt ved at give min labrador en gulerod!

Jette Pagh Stenbjerre, Gentofte

Dødshjælp

»Nu er jeg inderligt imod aktiv dødshjælp – Jeg fortryder inderligt, at jeg ikke gjorde alt for at tale Preben væk fra dødsønsket« fastslår Freja Marie Polonius i Berlingske 21. april. Dette betydningsfulde indlæg bør hun have megen ros og tak for. Endvidere bør hendes klare opfattelse udbredes til »Folket«.

Indlægget kan i efter min mening al beskedenhed tilføjes: Epinions panelundersøgelse for DR i 2023 om aktiv dødshjælp må stadig og umiddelbart anses for sjusk ud fra en lægevidenskabelig synsvinkel. Den brede befolkning har forståeligt ikke tilstrækkelig grundviden til kvalificerede og brugbare svar for et byrdefuldt fagområde.

Epinions undersøgelse kan altså alene bruges til ensidig politisk påvirkning og manipulation.

Fortsat er det grundløst at have stor mistillid til vore lægers kunnen i en sådan byrdefuld situation.

Lægeløftet af Hippokrates er stadig centralt og aktuelt: Stundom helbrede – Ofte lindre – Altid trøste – Aldrig skade

Per Leif Suhr, apoteker emer., Frederiksberg

Forperson, o.l.

Jeg læste indlægget i tirsdagsavisen om kønsbetegnelser, som åbenbart er ved at blive et evigt problem, uden indhold.

Kunne man ikke ganske enkelt, som jeg også har foreslået Dansk Sprognævn, benytte ordet »forman«, altså blot stryge »d’et«? En øvelse, der med held kan bruges i mange sammenhænge og dermed kønsanonymisere et hav af udtryk, lad os bare tage: målman, landman, spilleman, hædersman.

Kun fantasien sætter grænser.

Flemming Hansen, Hellerup

Immateriel kulturarv

En lille arbejdsgruppe blev nedsat til at vælge 20 ord, udvalgt blandt 10.000 forslag, der karakteriserer Danmark og altså er immateriel kulturarv. Det har sikkert ikke været nogen nem opgave for de tre kompetente personer, Ghita Nørby, Søren Ryge og vores kulturminister Jakob Engel-Schmidt. Så respekt for det.

Jeg undrer mig dog over to forhold.

  1. Hvorfor har de ikke valgt sproget som det første? Det, tror jeg, mange andre lande ville gøre som følge af, at de er stolte over deres sprog, som er særegent, og som binder folket sammen til en nation. Kan det tænkes, at det danske sprog ikke blev valgt, enten fordi det bliver taget for givet, eller fordi mange danskere ikke er stolte af vores sprog, siden de spækker det med engelske/amerikanske ord og vendinger?

  2. Hvorfor har de mon valgt håndbold, pølsevogn, smørrebrød og wienerbrød? De fire er materielle og hører efter min mening ikke hjemme under immateriel arv. Jeg savner for eksempel Karen Blixens fortællinger eller Tove Ditlevsens digte for at have en kvindelig pendant til H.C. Andersens eventyr. Og hvad med vores alles »Matador«?

Hvem kan svare på det? En fra arbejdsgruppen måske?

Ingelise Hallengren, Vanløse, medlem af Den Danske Sprogkreds

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk

Få borgerlige råd fra Tom Jensen

I nyhedsbrevet »Borgerlingske« giver ansv. chefredaktør Tom Jensen hver uge sit bud på, hvad borgerlige danskere med fordel kan interessere sig for lige nu.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig nyhedsbreve. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Berlingske Medias nyhedsbreve kan indeholde invitationer til arrangementer, tilbud på abonnementer og annoncer fra tredjeparter. Dine oplysninger kan blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter, og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.