Europa har brug for Ukraine
Ukraine har vist sig at være en formidabel modstander mod Ruslands invasion. Landet har i nu tre år stået imod en af verdens mest aggressive militærmagter, og det med en beslutsomhed, der fortjener Europas dybeste respekt.
Jeg tvivler på, at noget andet europæisk land ville kunne have modstået Rusland i samme grad. Ukraine har ikke blot forsvaret sin egen suverænitet, men også Europas grænser og sikkerhed.
Samtidig har Ukraine udviklet en af verdens mest innovative forsvarsindustrier, ikke mindst inden for dronekrigsførelse, hvor landet har demonstreret en imponerende evne til at omstille sig og udnytte moderne teknologi til militære formål. Europas sikkerhed vil kun være stærkere med en sådan kapacitet integreret i en fælles forsvarsstruktur.
Mens Ukraine har vist sin vilje og evne til at forsvare sig, har USA vist sig som en upålidelig allieret. Med udsigten til endnu en Trump-præsidentperiode, hvor han allerede har ytret absurde påstande om, at Ukraine selv skulle have startet krigen, kan Europa ikke længere basere sin sikkerhed på USA.
Vi har brug for en ny tilgang til europæisk forsvarspolitik, hvor vi selv tager ansvaret for vores sikkerhed.
Europa bør derfor opbygge et europæisk NATO uden USA. Ukraine har bevist sin værdi som en strategisk vigtig forsvarsmagt, og så snart Ukraine med Europas hjælp har sparket Rusland ud af sit territorium, bør landet optages som fuldgyldigt medlem i en europæisk forsvarsalliance.
Sammen med Finland og Polen vil Ukraine danne en stærk østlig flanke, der kan modstå enhver fremtidig russisk aggression.
Europa har mere brug for Ukraine, end Europa har brug for USA. Tiden er inde til, at vi tager vores sikkerhed i egne hænder og bygger et forsvar, der er uafhængigt af amerikansk lunefuldhed.
Søren Peter Kvist, Rødovre
Grænser
Donald Trump har tilsyneladende og desværre, som den første amerikanske præsident, ikke fattet, hvor de liberale demokratiers grænse mod øst befinder sig.
Et Rusland til Atlanterhavet kan aldrig være i USAs interesse!
Ole Borg, Hellerup
Hastværk
Der er et godt dansk ordsprog, der siger, at hastværk er lastværk. Og det er netop det, der kendetegner den danske statsminister Mette Frederiksens (S) regeringsstil.
For nylig meddelte hun i selskab med forsvarsministeren og udenrigsministeren, at 50 milliarder kroner blev afsat til indkøb af forsvarsudstyr de næste to år. »Der er kun én ting, der tæller nu, og det er hastighed.« Men opfordringen til forsvarschefen, »køb, køb, køb«, lignede mere panik før lukketid end rettidig omhu.
Desuden meddelte statsministeren, at hvis vi ikke kan få fat i det bedste forsvarsudstyr, så køber vi det næstbedste. Hvis der er lang ventetid på det, vi allerhelst vil ha’, så vælger vi det, der skal afleveres hurtigere.
Samme aften spurgte Cecilie Beck, studieværten på TV 2 News, statsministeren: »Du har snart i tre år sagt, at du ikke tror, at Putin stopper ved Ukraine. Hvorfor finder I først de store summer frem nu?«
På mødet i koordinationsudvalget 3. november 2020 om aflivning af landets minkbestand, fik deltagerne ikke ordentlig mulighed for at læse de udleverede bilag. Ellers ville de have opdaget, at afgørelsen var uden lovhjemmel. Nu sidder vi med en regning på 30 milliarder kroner.
I juli 2024 bedyrede statsministeren, at »lovmøllen kører for meget og for hurtigt«, således at der ikke er ordentlig tid til refleksion og overvejelse.
På pressemødet 11. marts 2020 meddelte statsministeren, at hun på »myndighedernes anbefaling« havde besluttet en omfattende nedlukning af Danmark, og en hastebehandling af epidemilovens §27 fjernede erhvervslivets ret til erstatning.
I Elbit-sagen, der drejer sig om indkøb af ATMOS-artillerisystemet fra den israelske våbenproducent Elbit, blev afgørelsen hastet igennem på få dage i stedet for det halve år, der var til rådighed. Statsministeren afviser at stille op til samråd i Folketingets granskningsudvalg om hendes rolle i sagen.
Nu har forsvarschefen fået frie hænder til at foretage indkøb, tilsyneladende uden politisk indblanding.
Robert Ellis, Birkerød
Donér ATPs værdier til Ukraine
ATPs formue er på cirka 700 milliarder kroner. ATP genererede i 2024 et negativt afkast på i alt 169 millioner kroner. Mine samlede indbetalinger rækker til en udbetaling før skat på cirka 20.000 kroner pr. år, nogle tusinde kroner mindre hvis afkastet bliver lavt.
ATP-pensionen vil for nogle være et væsentligt bidrag til pensionisttilværelsen, for (de fleste?) andre nærmest umærkelig. For de yngre generationer, som ifølge visse økonomer sparer alt for meget op til pension, er den vel nærmest ligegyldig, når de kan blive pensioneret om 30-40 år.
Ukraine mangler, ikke mindst efter Trumps rablende udmeldinger, midler til at vinde krigen. Danmarks bidrag til Ukraine, ekskl. donationer via EU, har siden den russiske invasion i 2022 været på cirka 59 milliarder kroner
Jeg foreslår, at vi udfaser ATP-pensionen, for eksempel over 15 år, realiserer de fleste aktiver nu og donerer midlerne til Ukraine til våbenindkøb og på længere sigt genopbygning. Det er en lille pris at betale for den frihedskamp, som er hele Europas. Det er dog vigtigt at handle hurtigt.
Samtidig vil det være et markant signal til USA og præsident Trump om, at USA ikke har nogen hævdvunden ret til at agere hele verdens hersker. Kun den suveræne stat Ukraine kan forhandle fred på Ukraines vegne.
Jette Nielsen, Skibby
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
