Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

EU-kemi slører Ellemann-Jensens dømmekraft

sdasdfs
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har fuldstændig ret, når han siger, at EU er alt for langsom, når det kommer til at beskytte os mod skadelig kemi, i dette tilfælde i børnelegetøj. Det har jeg og Folkebevægelsen mod EU sagt igen og igen. Og nu gør jeg det gerne endnu en gang.

Jakob Ellemanns løsning på problemet er at skrive et brev til en EU-kommissær for Industri- og Indre Marked, hvor han beder hende gøre det bedre fremover.
Det er slet ikke nok. Som minister er det Jakob Ellemanns pligt at gøre mere. Der er ikke tid til at ministeren også sover i timen når det handler om vores børns sundhed.

Danmark kan ikke vente på EU. Vi kan ikke spille hasard med vores helbred, og vi bliver nødt til at bestemme selv, når EU ikke kan beskytte borgerne.
Sandheden er jo, at vi er bundet på hænder og fødder af EUs regler. Regler, der er lavet for at tage hensyn til kemikalieindustrien og dens mange lobbyister, snarere end for at beskytte folkesundheden. Så kære Jakob Ellemann-Jensen: Vågn op! Danmark kan og skal gå forrest, alt andet er uansvarligt. Rina Ronja Kari, spidskandidat for Folkebevægelsen mod EU

Folkeligt engagement?

Med henvisning til Bent Winthers udmærkede debatanalyse og Ulla Dahlerups passende indspark er det vist en offentlig hemmelighed, at stillinger inden for det offentlige og inden for folkelige institutioner altid er besat på forhånd, også inden man – formentlig i overensstemmelse med loven – indsætter jobannoncer i diverse aviser.

I en mere og mere politisk polariseret verden er det således ikke mærkeligt, at Enhedslistens Maria Reumert Gjerding og Johanne Schmidt-Nielsen meget passende med deres afgang fra Folketinget har fået højt placerede og formentlig højt gagerede stillinger, som henholdsvis præsident i Danmarks Naturfredningsforening og generalsekretær i Red Barnet.

I disse halv- til helrøde organisationer kan man selvfølgelig ikke ansætte tidligere borgerlige politikere; ganske vist har disse også hjertet siddende i venstre side, men…
Så hvis nogle ansøgere har været til jobsamtale i de ovennævnte organisationer, kan man kun beklage, at de har spildt deres tid på dette politisk betonede mummespil.
Gud ved, hvad Pelle Dragsted skal beskæftige sig med? Topjob i Mellemfolkelig Samvirke? Erik Pedersen, Espergærde

Hvem er det nu?

En ganske almindelig tirsdag skal man »nyde« fire sider i vor avis om den politiske afviger Rasmus Paludan. En journalistisk helside, opinion ditto og en næsten to-sidet kronik. Det er mere end nok!
Vi er vist mange, der er fed up til brækstadiet med den person. Så jeg synes, han skal have presseforbud. Ti ham ihjel, nul kommentarer, skriv ikke et eneste ord fremover. Og han vil forhåbentlig gå i alles glemmebog.
Rasmus Paludan, hvem var det nu? Bent Møller, Sakskøbing

Populisme virker

For at vinde regeringsmagten lover Socialdemokratiet vælgerne en lavere pensionsalder skønt det reducerer arbejdsstyrken på et tidspunkt, hvor vi mangler arbejdskraft. Arveafgiften og skatten på kapitalindkomst vil partiet sætte op skønt det er gift for antallet af arbejdspladser i den private sektor som vi alle sammen lever af. Forslagene er lige så populære som de er urealistiske, hvis vi vil bevare velfærden, for velfærd forudsætter velstand, og velstand forudsætter, at mennesker arbejder. Det betyder, at Mette Frederiksen (S) som ny statsminister efter valget enten laver en ’Helle Thorning (S)’ ved at bryde alle løfter, eller laver en ’Anker Jørgensen (S)’ ved at køre Danmark ud over den økonomiske afgrund. Populisme virker, og det ved Frederiksen og hendes hold af spindoktorer. Michael Thestrup, Brønshøj

Der er kun én sikker vinder

Det grænser til det usmagelige. Omfanget af platte danske TV-reklamer der lokker med at spille og gamble har nået kvalmegrænsen! Tilsyneladende især koblet op på sportens verden. Men hvem siger, at det at nyde en god fodboldkamp foran skærmen absolut skal skylles ned med en fadbamse og tilsættes »bet mig her og bet mig der«? Er der mon påvist en genetisk sammenhæng mellem sportsglade danskere og et svagt punkt for ludomani?

Et af annoncørernes fristende argumenter lyder »for nogen skal jo vinde«. Det er korrekt. Nogen skal altid vinde, og ifølge enhver matematisk kalkule er det kun spil-udbyderen, der med sikkerhed kan regne med økonomisk udbytte. Så tænk dig om, og vælg dit spil med omhu!

Hvis du holder af spændingen ved at spille, kan du jo tilsætte en ekstra dimension og vælge at støtte de spil og lotterier, der sikrer, at deres lov-regulerede overskud går ubeskåret til sygdomsbekæmpelse og lignende humanitære formål. Peter Kauffeldt, Kgs. Lyngby