EU er som en dårlig restaurant

Skal vi nøjes eller skal vi lade de andre lande spise resterne, mens vi finder et bedre alternativ?

Forestil dig, at du sidder ved et bord med din kammerat fra Storbritannien og lige har spist din første tallerken og skal til at gå op igen, men opdager til din skræk og rædsel, at der er en masse mennesker på vej ind i restauranten, nogle springer køen over og andre kommer ad bagindgangen, selvom stedet i forvejen er godt proppet. Der er nu en lettere stemning af kaos i restauranten, ja, nogle får endda lov til at få penge i stedet for at betale.

Samtidig kan du se, at personalet er begyndt at fjerne dine livretter – alle de dybstegte rejer og blæksprutter – som jo dybest set var grunden til, du kom derind i første omgang, hvis vi nu skal være helt ærlige, samtidig med at de er begyndt at servere alt muligt, du ikke kan lide. Det vil sige, at der nu er mindre mad og særligt af den mad, du kan lide, men flere folk, der vil have buffeten.

Hvad gør du?

1. Forlader restauranten og finder en anden løsning med din ven fra Storbritannien?

2. Prøver at forhandle buffetprisen ned, men må finde dig i køen og det smallere udvalg?

3. Du vælger at blive siddende, men må nok sande, at du hverken bliver mæt eller tilfreds – køen, servicen og maden er pludselig meget skuffende.

Det er jo dybest set det valg, Danmark står over for, hvis det ender med, at briterne stemmer for at forlade EU. Skal vi nøjes eller skal vi lade de andre lande spise resterne, mens vi finder et bedre alternativ?

Personligt er jeg ikke i tvivl, jeg ville have afholdt en afstemning ved bordet om, hvad vi nu gør, og jeg ville argumentere for, at vi forlader restaurenten med vores gode ven fra Storbritannien og tage ud i gaderne og finde en pub, hvor vi kunne sidde ned og diskutere, hvor vi skulle spise i fremtiden. For nogle er til fish and chips, mens andre er til stegt flæsk, men det vigtigste er, at vi begge bliver mætte i noget mad, der er værd at spise.

Ja, det havde jeg nok gjort!