Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Et simpelt husmoderregnskab om vikarer i Københavns Kommune

vito
Udgifterne til vikarer i Københavns Kommune kan anvendes mere fornuftigt, mener en læser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vibeke Toft

Et simpelt regnestykke: I 2014 havde Socialforvaltningen i Københavns Kommune udgifter til vikarer på 25,6 millioner kr. Et beløb, der i mine ører lyder meget højt, men det er måske meget normalt, så lad nu det ligge.

I 2018 er disse udgifter steget til intet mindre end kr. 73 millioner (treoghalvfjerds millioner!) Det er en forøgelse på kr. 47,4 millioner.

Hvis vi leger med, at en pædagog på et bosted i gennemsnit får kr. 400.000 om året i løn alt inklusive, og hvis vi antager, at det beløb, der hvert år skal sættes af til vikarer pga. sygdom, graviditet, ferie etc. skal være på 30 millioner kroner (jeg har valgt 30 millioner for at overdrive i forhold til de 25,6 millioner, der blev brugt i 2014, bare for at være på den sikre side), er der stadig 43 millioner op til de 73 millioner kroner, kommunen har brugt på vikarer i 2018.

Når jeg dividerer de 43 millioner med mit sjussede gæt på en pædagogs årsløn på kr. 400.000, når jeg frem til, at man kan ansætte 107 pædagoger yderligere i kommunen. Altså fastansætte - og dermed skabe bedre vilkår for de borgere, der bor på opbevaringspladserne og dermed igen gøre dem til et hjem.

Måske skal der slet ikke bruges 107 fastansatte for at hæve standarden, måske skal der kun bruges 50. Jamen, så er der pludselig 21,5 millioner tilbage, som man så kunne bruge til at genindføre muligheden for vores borgere for at komme på ferie og/eller festival.

Og selvom mine beregninger skulle være 50 procent forkerte, er der stadig penge nok til at hæve standarden således, at vi igen kan tiltrække pædagoger og gøre det attraktivt for dem at være på vores bosteder og dermed mindske vikarforbruget.

Et meget simpelt regnestykke, som sikkert kan smadres af en økonom, som kun har til opgave at kigge på her-og-nu tal og ikke tænke langsigtet. Jeg siger det bare... Mitzie Pitzner, København S