»Der er altid en der vil erobre Europa. Hitler, Cæsar, Vikingerne, Napoleon. Der er altid en, også i dag. Hvem ved, om Putin ikke bliver den næste i rækken.«
Det siger min far på 91.
Hans ord falder, efter jeg har været i biografen og set filmen om Napoleon.
En film og et vidnesbyrd om, hvordan Europa gennem århundreder har været i krig og bekriget hinanden. Det er svært at fatte, hvordan vi selv i sidste århundrede myrdede løs mere end nogensinde i to kæmpe verdenskrige.
To krige i en oplyst tid med el, olie og biler på gaden. Det virker ufatteligt, at min far var en stor dreng, mens det skete sidste gang. Længere tid er det ikke siden.
Min far er den sidste generation. Snart på vej væk. Men den sidste generation, som stadig lever, der har oplevet krig for alvor. Vi andre får det fortalt.
Vi andre har lukket øjnene for, at det nogensinde kan ske igen. Noget så vanvittigt. For selv om det er sket i periferien af Europa, som da Jugoslavien gik i opløsning, og der lige nu er krig i Ukraine, så er der jo ingen, der for alvor forestiller sig en ny krig, der omfatter det meste af Europa, som historien ellers er fulde af.
Hvor er det godt, at vi har det sådan. Og hvor er det samtidigt skræmmende, at vi ikke tager det mere alvorligt, at det kan ske igen.
Til sommer skal vi stemme til Europa-parlamentsvalget. Stemmeprocenten bliver ofte lav og lavere end til de valg, vi ellers stemmer til. Den burde være den højeste. For uden EU er det min klare overbevisning, at vi ikke kunne leve i tryghed og fred. At lande, der i dag samarbejder, ville bekæmpe hinanden med alle midler, også krig.
Hvordan ville Europa have set ud, hvis ikke EU, først som en stålunion, siden som EF og sidst som det, vi kender i dag, ikke var opstået?
Vores fælles historie og min far har et klokkeklart svar. Krig og splittelse.
Det er det, vi stemmer om 9. juni. Et fælles Europa, der står sammen og ikke bekriger hinanden.
Det er derfor Danmark lige nu åbner ambassader i nye lande, der i fremtiden kan blive en del af det fællesskab, som EU er. Og det er derfor vi står sammen om at støtte Ukraine militært og økonomisk i landets kamp mod Rusland – og Putin. Danmarks og befolkningens støtte til Ukraine er stærk, men i dele af Europa er den vigende.
Et nyt erobringstogt mod Europa kan kun modstås ved sammenhold, og at vi vedbliver at stå sammen – også om at støtte Ukraine og ved at der ikke opstår revner i det europæiske fundament.
EU er vigtigere end nogensinde som garant for, at vi fortsat kan leve i fred. Det er det valget 9. juni handler om. Et stærkere og styrket fælles Europa. Det vigtigste valg længe.
Jon Stephensen, uafhængigt medlem af Folketinget, medlem af Udenrigsudvalget