Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Et coronapas skal gå begge veje

Allerbedst ville det være, om danskerne kunne blive enige om ikke at komme de steder, hvor Mette Frederiksen og hendes »følgere« har bestemt fremvisning af coronapas og dermed ekstra overvågning og udlevering af følsomme oplysninger, mener Else Johannessen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Hvis jeg for at besøge en restaurant, café, frisør, massør osv. skal fremvise et coronapas eller vaccinationsattest, må det samme gælde for de ansatte, der skal betjene/servicere mig, ellers har coronspas-vanviddet ingen værdi.

Allerbedst ville det være, om danskerne kunne blive enige om ikke at komme de steder, hvor Mette Frederiksen og hendes »følgere«, her politikere røde som blå – undtaget Nye Borgerlige – har bestemt fremvisning af coronapas og dermed ekstra overvågning og udlevering af følsomme oplysninger.

Hvem skal i øvrigt kontrollere, at de, der skal kontrollere coronapasset, også gør det og ikke lader nogle slippe igennem, som ikke har et coronapas?

Hvem skal udnævne og udnævnes til et korps af overkontrollører, der skal rundt de forskellige steder for at kontrollere, at der er blevet kontrolleret?

Tænk, at de blå undtaget Nye Borgerlige kunne sige ja til det – man må tage sig til hovedet.

Else Johannessen, Kgs.Lyngby

Giv tilbage til naturen post-corona

Mange af os har under coronakrisen, måske for første gang, virkelig mærket, hvor meget naturen kan give os, både mentalt og fysisk. Nu vender hverdagen langsomt tilbage, men vi må ikke glemme alt det, naturen er for os.

Ved at ændre nogle få rutiner kan vi give dyr og planter noget af ånderum, de har givet os.

Her er fem tip (ud af mange) til hvordan:

  • Lad hækkeklipperen stå. Solsort, bogfinke og mange andre vilde fugle har deres reder i hække, buske og træer. Undlad at trimme og fælde mellem marts og slut juli. Bonus: Ved at vente til slutningen af sommeren kan man nøjes med én klipning.
  • Slå kun græs om dagen. Pindsvin og andre dyr færdes om natten, i skumring og ved daggry. Lad (robot)plæneklipperen stå stille her.
  • Red flagermus' liv ved at holde din kat inde ved skumring og daggry, når flagermusene flyver til og fra deres hjem for at søge føde.
  • Sørg for vand i din have til dyrene, særligt om sommeren.
  • Efterlad grene, blade, træstubbe m.m. rundt om i haven. De er hjem for et væld af arter. Bonus: Mindre havearbejde.

En kvadratmeter blomstereng, en træstub der får lov at rådne i fred, en lille kompostbunke eller lidt uslået græs. Det hele giver tilbage til naturen.

Julie Luna Bayer, Natur NGO, London

Påskehilsen fra Mor Mette (mest for sjov)

Mette Frederiksen har efter forhandling med Det Økumeniske Fællesråd fået udvirket, at påsken til næste år kan rykkes i op til tre uger – frem eller tilbage – således, at den ikke karambolerer med den danske corona-planlægning.

Det kunne desværre ikke nås i år, men til næste år kan statsministeren altså egenhændigt flytte påskens placering på kalenderen, således at man ikke kommer i den uheldige situation, at løfterne, om at coronaen er ved at være overstået efter påske, virker utroværdige.

Det har været nogle svære forhandlinger, hvor især pavedømmet var tilbageholdende, men hvor de til sidst måtte bøje sig for argumentet om, at også den katolske kirke havde erfaringer med »hensigten helliger midlet«, og at Mor Mette med sin håndtering af minksagen havde vist sig som »situationens mester«.

Ligeledes havde Frau Merkel sine betænkeligheder, men det kunne man forvente af en tidligere præstedatter, som oven i købet er konservativ og på vej ud af embedet.

Til gengæld har statsministeren lovet ikke at bytte om på påskehelligdagenes rækkefølge – og ikke at blande sig i den katolske uskik med at kysse korset.

Stig Andersen, Hundested

Badning i Københavns Havn

Der er steder i Københavns Inderhavn, hvor man ikke må bade, fordi vandet, man risikerer at få ind i munden, er usundt for maven. Der er steder i Københavns Inderhavn, hvor man må fiske.

Hvad gør man med fisk, man fanger i Københavns Havn? Sætter dem tilbage i vandet? Tager dem med hjem, steger og spiser dem? Nok det sidste, hva’?

Kommer skidtet ikke ned i maven på den ene måde, så sker det muligvis ved hjælp af den anden. Fisk kender nemlig ikke Københavns Kommunes regler. De svømmer bare omkring på jagt efter en bid at spise.

Charlotte Kaiser Stahr, Hellerup