En af de vigtige kerneopgaver for et borgerligt Danmark må være at få stoppet den eksplosive vækst i antallet af statslige administratorer, som man senest kunne læse om i Berlingske Business 3. december. Ifølge Dansk Industri er udgifterne til administration i staten steget med hele 1,8 milliarder kroner – på trods af regeringens løfte om at spare 1,4 milliarder i 2024. Det er et markant løftebrud og en skæv prioritering, der underminerer tilliden til politiske løfter.

Vi ser desværre, at pengene går til flere skriveborde og flere kontrolfunktioner – ressourcer, der kunne være brugt på at skabe reel værdi for danskerne enten som velfærd eller som lettelser af skatter og afgifter.

Det er ren administration, der vokser. Papirskubberi, der hverken gør livet nemmere for borgerne eller de ansatte i den offentlige sektor, og som ikke skaber nogen egentlig værdi.

Når Danmark igen får et blåt flertal, må og skal en af de første opgaver være at rydde op i dette voksende bureaukrati. At skære ned på antallet af statslige administratorer er ikke bare en økonomisk nødvendighed, men også et ideologisk anliggende. 

Borgerlig politik handler om at sikre, at borgerne får mest muligt for deres skattekroner – og det får de ikke ved at finansiere en oppustet administrativ sektor.

Peter Kofod, MF og gruppeformand (DF)

Er de hyklere?

Danske erhvervsledere er dybt bekymrede over EUs lovmaskine. De bakkes op af Draghi-rapporten, som dokumenterer, at EU-bureaukrati og reguleringer ødelægger EUs konkurrencekraft. 

Sjovt nok støttes de nu af de danske EU-politikere. Men hov – de har jo de sidste fem år været med til at beslutte disse regulativer, som de nu selv advarer imod. Men bør vi så ikke forvente, at de går i gang med at deregulere på fuld kraft? Nej, desværre ikke. Det bliver sikkert ved snakken.

Sven Kolstrup, Birkerød

Et alvorligt forklaringsproblem

Man kan nærmest sætte sit ur efter dem. Hvert år siden Ninna Thomsen i 2018 blev direktør, har Mødrehjælpen været i medierne med historier om, at ansøgerne til julehjælp var »rekordmange« (2018), »flere end tidligere« (2019) højere »end året før« (2020), »rekordmange« (2021) »eksploderet« (2022), på niveau med sidste års »rekord« (2023) og »stiger år for år« (2024). 

I år tilføjede Thomsen, at det stigende antal ansøgere er udtryk for et »samfundsproblem«. Og i en klumme 4. december underbyggede Thomsen sin påstand med, at antallet af relativt fattige børn steg fra 2022 til 2023 med 2.000 børn.

Det er en opsigtsvækkende position fra en ellers respekteret organisation.

For det første fordi data fra Danmarks Statistik viser det modsatte. I den periode, hvor Thomsen har været direktør, er antallet af fattige børn faldet både relativt (-12.000) og absolut (-8.000).

For det andet fordi Thomsen tror, at indkomstforskelle (relativ fattigdom) kan sige noget om børnenes mulighed for at gå til spejder eller fodbold (absolut fattigdom). Husk på: Man er relativ fattig, hvis man har en ækvivaleret disponibel indkomst på under halvdelen af medianen. Målet siger meget om indkomstforskelle – intet om fattigdom.

Det er ikke klædeligt, når en organisation hensynsløst forsøger at fremme egen sag. Særligt ikke, når det handler om børnefattigdom. Vi skal selvfølgelig hjælpe de børn, der har det svært. Men glædes over, at udviklingen går i den rigtige retning.

Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS

Seniorer på arbejdsmarkedet

Beskæftigelsesministeren har på tv brokket sig over, at seniorer diskrimineres på arbejdsmarkedet, mens Dansk Industri har afvist, at der er et problem med henvisning til arbejdsløshedsstatistikken for seniorer. Jeg er imidlertid overbevist om, at begge dele kan være korrekt. 

Seniorer har af naturlige grunde i kraft af et langt arbejdsliv typisk flere relationer og benytter sig af disse relationer, hvis de i øvrigt har relevante erfaringer. Så har de gode muligheder for at skaffe sig job via disse. Er de imidlertid i en situation, hvor de skal søge om job via jobansøgninger, er jeg ikke i tvivl om, at alder udgør et frasorteringskriterium. 

Derfor kan Dansk Industri ikke på baggrund af ledighedsstatistikken afvise, at der er et problem. Man skal i den forbindelse huske, at der kan være gode grunde til manglende relevante relationer – for eksempel udlandsjob, eller den branche, man har sine erfaringer fra, er på hastig nedtur.

Steen Ehlers, Birkerød

Retssikkerhed

Den »retsusikkerhed«, som borgere, der har fået bevilget fri proces, står i over for staten, kan såre let afhjælpes ved, at borgerens advokat til enhver tid tilkendes samme salær som Kammeradvokaten. Hvor svært kan det være?

Hans Knudsen, København

Reducer netsvindel

Når man modtager mail via e-Boks, kan man stole på, at afsenderen er den, som man udgiver sig for. Man skal være offentlig virksomhed eller registreret virksomhed for at kunne sende mail via e-Boks.

Hvis man tilsvarende udstyrede alle borgere med en »officiel« e-mailadresse, som man skulle autoriseres til, så ville vi nemt kunne ignorere de forsøg på svindel, som vores mailbokse i dag flyder over med.

Systemet anvendes allerede af for eksempel Den Blå Avis. Her kan sælgere lade sig »autorisere« med MitID, og på den måde ved man, at man handler med et rigtigt menneske, som man vil kunne finde tilbage til, hvis handlen udvikler sig i uheldig retning.

Et sådant offentligt autoriseret mailsystem vil kunne indføres og driftes med meget begrænsede omkostninger. Det ville spare borgere, politi og banker for mange ærgrelser og udgifter.

Erik Palsbo, Vig

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk