Nu har Donald Trump igen luftet USAs interesse i Grønland, så lad os gribe chancen!

Den kommende præsident Trump har fuldstændig ret i, at Grønland ligger helt inden for USAs interessesfære. Derudover er Danmark med sit kronisk udsultede forsvar på ingen måde i stand til at forsvare landet, og vi er trods alt bedre tjent med, at Grønland har amerikansk ejerskab, end at russerne indtager det.

At Ruslands militære formåen er ret begrænset, er ganske vist blevet klart på slagmarken i Ukraine, men Grønland er trods alt ubeskyttet nok til, at russerne bare kunne tage det, hvis de ville. Vi er som nation fuldstændigt afhængige af, at USA er parat til at forsvare os for amerikanske midler, og Danmark har leget kolonimagt længe nok.

At afgive Grønland ville spare Danmark milliarder i såvel økonomisk støtte som militært beredskab, og Grønland ville få et tæt bånd til verdens stærkeste militære og økonomiske magt. 

Prisen for afgivelse af Grønland burde fra dansk side sættes til en uopsigelig frihandelsaftale med USA uden begrænsninger såsom told, skat og afgifter. Hvad grønlænderne ville stille som krav – såsom amerikansk statsborgerskab – må de jo selv finde ud af, men det er dumt ikke at tage imod tilbuddet.

Bjarke Mørch, Slagelse

Danglish

Med henvisning til Søren Pinds meget fine og relevante kommentar om for meget engelsk i det danske sprog, må jeg dog korrigere en ting, nemlig at det ikke kun er Jarl Cordua, der har været på banen vedrørende dette emne.

Vi i Den Danske Sprogkreds har gennem lang tid med adskillige læserbreve og kronikker forsøgt at gøre opmærksom på den samme tendens med for meget engelsk i vort sprog.

Vi er meget glade for at få Søren Pind med på holdet – og måske med i vores sprogkreds.

Jette Pagh Stenbjerre, medlem af Den Danske Sprogkreds' bestyrelse

Metro

»Det er ikke rimeligt at 'tørre' hele regningen af på københavnerne for udbygningen af Metroen«, mener Socialdemokratiets overborgmesterkandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil.

Det er dog et besynderligt standpunkt. Her har vi endelig fået offentlig transport, som er velfungerende, og som har gjort hverdagen meget lettere for os, der bor eller arbejder i byen. Aldrig har det været nemmere at komme byen rundt på ganske kort tid, så lad os endelig få mere af det.

Og hvem andre end os, der har alle fordelene i dagligdagen, skal betale? Så lad alle turister og besøgende få fornøjelsen ved at komme billigt rundt i byen (og frem og tilbage til Lufthavnen), og lad os glædes over alle de penge, der bliver lagt på museer, forlystelser, restauranter og butikker.

»Keep it simple, stupid«, og fri os for dumsmarte forslag, der vil koste mere at administrere end provenuet fra forslaget.

Otto Langhorn, København

Ferie for kontanthjælpsmodtagere

Det siges, at det er sundt for sjælen at rejse og opleve verden. Den slags kræver dog ferie. Ferie er noget, som vi alle værdsætter. Men i Danmark har vi skabt et system, hvor skatteborgerne tvinges til at betale for, at kontanthjælpsmodtagere kan holde fire ugers ferie – vel at mærke uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hvis det ikke er urimeligt over for den samlede danske arbejdsstyrke, så ved jeg ikke, hvad der er.

I dag kan borgere, der har været på kontanthjælp i 12 måneder, tage fire ugers ferie, mens de fortsat får deres ydelse. Det betyder, at de kan tage på ferie på bekostning af dem, der går på arbejde hver dag og betaler den skat, som de skal. Men ferie er nu engang ikke en menneskeret – og slet ikke, når det sker for andre menneskers penge.

Kontanthjælp er, og bør altid være, en midlertidig håndsrækning, ikke en permanent forsørgelse. Det skal sikre, at ingen står uden tag over hovedet eller mad på bordet i en vanskelig tid, indtil man har mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Men det er ikke meningen, at denne ydelse også skal finansiere ferier. Hvad siger vi til dem, der knokler hver dag for at kunne lægge lidt til side til deres egen ferie? Skal de bare betale endnu mere, så andre kan holde fri på deres regning?

Det skal selvfølgelig ikke være forbudt for kontanthjælpsmodtagere at tage på ferie, men ferien må de spare op til selv. Hvis man har råd til ferie, har man også råd til at undvære kontanthjælp i den periode. Det privilegie skal ikke betales af andre.

Søren Nørgaard, uddannelsesordfører, Venstres Ungdom

Fornyelse for fremtiden

»Nu har vi jo en lang tradition for at fyre fyrværkeri af, så det mener jeg faktisk ikke, at dyrene skal bestemme« – ordene kommer fra en fyrværkerisælger, der op til nytår fremtonede på TV 2.

Tradition er én ting. Fornyelse og omtanke er fremtiden.

Traditioner kan have værdi, men de bør også udvikles, så de afspejler vores nutidige forståelse og medfølelse. At holde fast i skadelige vaner kun fordi »sådan har vi altid gjort«, er ikke en stærk begrundelse.

Hvis ikke vi kan forny vores traditioner, fordi vi bliver bevidste om, hvad traditionen har af konsekvenser for dem, der ikke selv vælger festen, så er vi et usselt folkefærd.

Nytåret handler om fællesskab og fejring, og at inkludere dyrene i denne tanke er blot en udvidelse af, hvad vi allerede værdsætter – nemlig samvær og respekt for hinanden.

Nytåret kommer uanset hvad. Lad os sige slut med fyrværkeri af respekt for dyrene.

Det er op til os at sikre, at det bliver en fest for alle og ikke kun dem, der selv har valgt at deltage.

Lise Rovsing, dyrlæge, Hellerup

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk