Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Erhvervsministeren tager fejl – igen

»Allerede før krigens udbrud i Ukraine var priser på forbrugsvarer og energi i stigning, så det er ikke en ekstraordinær situation,« skriver Aase Hellemann. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Erhvervsminister Simon Kollerup forstod ikke bankernes negative renter, som hang sammen med, at bankerne selv skulle betale for at have penge i Nationalbanken.

Kollerup har heller ikke forstået Nationalbankens indlæg i debatten om varmechecks til udvalgte (vælger)gruppers forbrug. Nationalbanken foretrækker af to onder disse engangschecks fremfor en generel nedsættelse af energipriserne, fordi det sidste ville fremme energiforbruget og føre til stigende priser på energi som en mangelvare. Men i begge tilfælde skal de statslige merudgifter modsvares af besparelser, for ellers puster staten til mere inflation i det danske samfund. Budgetloven bør overholdes.

Allerede før krigens udbrud i Ukraine var priser på forbrugsvarer og energi i stigning, så det er ikke en ekstraordinær situation. Krigen kommer med omkostninger for os allesammen, som vi må indrette vores forbrug efter. Regeringen bør koncentrere sig om forsvar af vor frihed, så Danmark yder sit militære bidrag nu, hvor der er brug for det (og ikke en gang i 2033).

Aase Hellemann, Hellerup

Dårlig fatteevne?

Det lader til, at såvel Paven som barbaren i Kreml ikke fatter, hvad NATO er, nemlig en FORSVARSalliance. Tilsyneladende opfatter det umage par NATO som en potentiel angrebsalliance, hvor de så end får den fejlopfattelse fra?

Det må være ethvert suverænt lands soleklare ret at tilslutte sig enhver alliance, militær eller med andet formål, som det pågældende land anser som fordelagtig. Vel at mærke uden at en tilfældig diktator føler sig trådt over de ømme tæer.

Intet, absolut intet, kan undskylde den russiske diktators brutale fremfærd i Ukraine, og vi bør støtte Ukraine på enhver måde, til diktatorens krigsforbryderiske militær er trængt tilbage bag egne grænser – helst nedkæmpet til et punkt, hvor det ikke længere udgør en trussel for landets naboer.

Niels B. Larsen, Svenstrup

4. maj på TV 2 News

Jeg blev helt frustreret over reportagen fra Rådhuspladsen 4. maj.

En smuk, smuk aften, hvor vi fejrede vores frihed og viste vores sympati med det ukrainske folk. Og noget af det smukkeste var,  efter den ukrainske præsidents tale, det minuts stilhed og derpå smuk, smuk fællessang.

Tænk, hvis vi havde fået lov til at sidde stille og høre/se denne smukke oplevelse. Meeen journalisterne på TV 2 skulle absolut skvaldre og give deres politiske bud, der kun gik ud på én ting: Se og hør os. Shame on you, journalister.

Der er et gammelt ordsprog: Tale er sølv, men tavshed er guld. I ødelagde et smukt, smukt event for os, der ikke havde mulighed for at være personlig til stede.

Inge Nøhr, Nærum

Sjov prioritering ...

Israel er meget tilbageholdende med kritik af Putins invasion af Ukraine. Men da Ruslands udenrigsminister Lavrov i et italiensk TV-interview udtalte, at Hitler nok havde jødisk blod i årerne, afstedkom det et ramaskrig fra den israelske regering. Lavrovs tidligere trusler om atomkrig i en officiel regeringsudtalelse, derimod, tog samme regering roligt.

Jørn Hendel, Hørsholm

Gør ratepensionens udløb frivilligt

Pensionsalderen er hævet, fordi vi kan forvente at leve længere. Af samme grund bør udbetalingsperioden for ratepension også hæves eller gøres frivillig. Mange benytter sig af opsparing til alderdommen ved at indbetale til en frivillig ratepension.

Det er helt individuelt, hvornår og hvor længe man indbetaler. Men når man skal have den udbetalt, så er det IKKE frivilligt! Tidspunkterne bør gøres helt frivillige. Pengene er ikke mistet, hvis man dør tidligere end forventet. Det, der er tilbage på ratepensionen, overgår til arvingerne. Hvis man til gengæld lever længere end 90 år, så er der ikke flere penge på ratepensionen i den nuværende ordning.

Jeg opfordrer til, at regeringen giver ratepensionsreglerne et eftersyn.

Holger Hagelberg, Hellerup