Er vi virkelig miljø-trendsættere her i Danmark?

Foto: Søren Bidstrup

Madspild på Frederiksberg

I dag skulle jeg ud at handle, og mellem det, jeg skulle bruge, var ti kartofler, en sellerirod, en gulerod, et rødløg, en porre, en stængel bladselleri, en ingefær og en økologisk citron. Hvis jeg havde været i Nice, hvor min hustru og jeg tilbringer en måned hvert år, havde jeg i et af vores lokale supermarkeder fået nøjagtigt det og ikke mere. Alt sammen pakket ned i brune papirsposer.

Men jeg var ikke i Nice. Jeg var hjemme i det miljøbevidste Danmark nærmere betegnet Føtex i Frederiksberg Centret. Så jeg kom hjem med to kilo kartofler, et kilo sellerirødder, et kilo gulerødder, et kilo løg, tre porrer, et helt bundt bladselleri, tre ingefær og otte økologiske citroner – sidstnævnte fløjet eller sejlet hertil fra Chile. Havde jeg opdaget det, da jeg stod i Føtex, havde jeg sat liv og helbred på spil og valgt en traditionelt dyrket citron fra Spanien. De blev nemlig solgt enkeltvis. Til gengæld skulle den citron så have været lagt ned i en separat plasticpose. Det samme gjaldt bundtet med bladselleri og de tre porrer, for hvad det angår, tilbyder Føtex og alle andre danske supermarkeder kun plasticposer i ruller og ikke som i Frankrig brune papirsposer. Så udover plasticposer kom jeg hjem – og vi er kun to personer i husstanden – med mere end fem kilo grøntsager.

Så er det, man spørger sig selv: Har man i et land, der gerne vil betragtes som »trendsætter«, hvad angår miljøet, nogensinde beregnet, hvor meget madspild det medfører, at man tillader supermarkederne at pakke så mange af vores grøntsager ned i bundter eller kilotunge plasticposer? Og dermed i mængder der sikkert er yderst fornuftige indkøb, hvis man bor i et kollektiv eller er del af en storfamilie?

Kåre Lauring, Frederiksberg C.

Klima- og miljøfrelseren, Elbæk

Alternativets leder, Uffe Elbæk, agerer, som om han var Venezuelas leder, Nicolas Maduro, når han først beskylder S, SF og Enhedslisten for at være visionsløse og siden hen udråber sig selv som »frelseren« af Danmark, som kan løse hele klima- og miljøproblematikken med et fingerknips.

Derudover prøver Uffe Elbæk at bilde befolkningen ind, at det er Alternativet, som er i førersædet, når det handler om den grønne dagsorden. Sandheden er en helt anden, nemlig at det var Socialdemokratiet og Svend Auken som miljøminister i 1990erne, der introducerede en visionær grøn klima- og miljøpolitik i Danmark.

Jacob Vest, København S

Terror-drikkepenge-knappen

Steen Fuglebjerg forsøger i Berlingske 2/9 at forkludre drikkepengedebatten. Fuglebjerg redegør nemlig for, hvorledes restauratørerne aflønner sine tjenere, som ikke (som jeg læser det) har drikkepenge inkluderet.

Som kunde i en restaurant kan man af prislisten læse, at betjening på 15 pct. er inkluderet i priserne. Det er det, der er relevant for gæsterne. Man kan jo ikke forlange, at gæsterne skal sætte sig ind i tjenernes lønaftaler.

I øvrigt håndterer tjenerne »terrorknappen« (ja/nej til ekstra drikkepenge) meget forskelligt. Kunne branchen ikke få indført ensartede ikke-intimiderende måder at håndtere »knappen« på? Jeg kan i øvrigt finde på selv at give ekstra drikkepenge ved særlig god betjening.

Steffen Bjarnø Hansen, Snekkersten

Udbetaling af folkepension

I Berlingske 2. september gør hr. Kviesgaard, Korsør, opmærksom på, at mange folkepensionister får udbetalt under 5.000 kr. om måneden, og at det er et levebeløb, man ikke engang ville byde studerende. Jeg kender flere, der ikke får udbetalt hverken pensionstillæg eller grundbeløb, og det er et antal, der vokser i disse år.

Er de personer så fattige, ja, tilsyneladende efter hr. Kviesgaards mening. Men det er lige omvendt. Jo større den personlige indkomst fra egne pensioner og investeringer er, jo mindre folkepension udbetales, og alt andet lige er rådighedsbeløbet større end for den borger, der er afhængig af den fulde folkepension.

Med hensyn til betaling af kørsel til og fra sygehus og behandlingsinstitution, er der næppe mange, der selv betaler for transporten, da borgeren vurderes ud fra mobilitet. I region Sjælland bruger man i omegnen af svimlende 700 mio. kr. om året til patienttransport.

Bent Bekker, Næstved

Klimakompensation

Ifølge dagspressen vil Fredensborg Kommune plante træer som kompensation for de flyrejser, kommunens ansatte måtte foretage fremover. Det er en overmåde sympatisk tanke, selvom skeptikere anser metoden for at være usikker.

Når klimaproblemet nu alligevel er oppe at vende, kunne det være interessant at få belyst, hvad de kommuner, som den københavnske letbane kommer til at gå igennem, har tænkt sig at gøre for at klimakompensere for de hundredvis af buske og træer, der må lade livet for at gøre plads for skinnelegemet i vejmidten.

Hans J. Blokmann, Kongens Lyngby