Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Er vi i Danmark kommet så langt ud, at ingen får kvalme over Knuths skelnen?

Marcus Knuth Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Marcus Knuth (V) ville ønske, at Danmark tog kristne flygtninge frem for muslimske. Det var da godt, at svenskerne ikke havde et tilsvarende synspunkt under krigen.

Da Frankrig i 2015 sagde ja til at modtage 24.000 ekstra flygtninge over to år, udtrykte nogle franske borgmestre det samme som Knuth. Det skabte voldsom polemik. Den daværende indenrigsminister Bernard Cazeneuve (socialistpartiet) fordømte det. Den skelnen forstår jeg ikke, og jeg fordømmer den, sagde han. Frankrig er det universelle. Enhver, der er forfulgt, har ret til at blive modtaget her (TV kanalen/France 2). Og en anden socialistisk politiker sagde: Republikken får kvalme.

I Frankrig er det ikke lovligt at diskriminere, og hvis der kommer en klage, kan en kommune, der kun vil have kristne flygtninge, blive dømt for diskrimination. Spørgsmålet er, om man i Danmark er kommet så langt ud, at ingen får kvalme over Knuths skelnen. Anne Albinus, Herning

Alternativets demokratiske fantasier

For at være med i sundhedsreformen forestiller Alternativet sig mere demokratiske fora end de fem regionsråd, der kunne være borgerråd med reel indflydelse, som det hedder. Regionsrådsarbejdet er omfattende, og man tilegner sig som politiker enorm viden om sammenhænge, drift, beredskab, patienter og forskellige interesser samt får overblik over sundhedsvæsenets mange facetter, så man med forskellig baggrund kan skille skidt fra kanel, modstå særinteresser og træffe beslutninger, der gavner helheden. Mens ikke-folkevalgte borgere typisk vil deltage ud fra hver sin kæphest, der i nogle sammenhænge er fint. Her vil det dog være pseudodemokrati og som at tisse i bukserne for at holde varmen. Torben Kjær (EL), medl. Danske Regioners Sundhedsudvalg og Hovedstadens Regionsråd

Cirkusvalg

Danmark går en meget spændende tid i møde. Der skal afholdes folketingsvalg senest juni 2019. Desværre må vi indstille os på, at vi også får lidt af et cirkus at se, og vi vil blive mødt med alverdens kunster. Gamle som nye folketingskandidater vil optræde med seriøse såvel som useriøse numre for at netop de får opmærksomhed, og at vore stemmer falder netop hos dem. Det vil blive et rent bombardement, og vi skal virkelig være skarpe for at vælge ud blandt de mange tilbud og træffe det rette valg.

Der er dog en gruppe politikere, som relativt nemt kan skilles fra. De adskiller sig ved at forklare deres uheldige eller dårlige situation med, at det er de andres skyld. Det kunne ikke falde dem ind at kigge indad. Det var måske deres egen skyld, deres egne holdninger og deres troværdighed, som er den egentlige årsag. Gennem nogen tid har en af dem trådt meget tydeligt frem. Lur mig, om der ikke vil komme flere på banen. Lad os holde dem fra livet og ud i meget lang strakt arm, de er ikke værdige at være vore repræsentanter i det nye folketing. S. Heede Møller, Holte

Stop Letbanen

Tak til Berlingske for artiklen »Danmarkhistoriens værste trafikinvestering« 1. marts. Analyserne taler for sig selv, og man må undre sig over, at man først nu, hvor projektet er sat i gang, fra forskellig kompetent side for alvor er begyndt at betvivle projektets berettigelse. Der tegner sig i horisonten et omrids af en kommende skandale, der i omfang vil få skandalerne omkring Herlev Hospital og IC4-togene til at ligne små bump på vejen. Man må derfor glæde sig over, at der endelig er nogle politikere, der har taget sig sammen til at anbefale, at man stopper projektet, inden det er for sent, selvom der på nuværende tidspunkt allerede er investeret betydelige millionbeløb i projektet. En fortsættelse vil imidlertid over tid betyde tab i milliardklassen. Hans J. Blokmann, Kongens Lyngby

Christiansborgs nøgletalstyranni

I øjeblikket raser debatten om, at kommunerne bruger 25 pct. færre kroner pr. ældre end for ti år siden. Det gør kommunerne, fordi staten lægger et stigende pres på kommunernes økonomi. Kommunerne er ikke ligeglade med de ældre. Men kommunerne må prioritere og fordele sol og vind mellem ældre og børn, handicappede og psykiatri så godt vi nu kan.

Det er anstrengende, når Christiansborgpolitikere kritiserer kommunerne for at handle inden for de rammer, som de selv har været med til at udstikke. Endnu mere anstrengende er det, når de selvsamme nøgletal anvendes under økonomiforhandlingerne. Så hedder det, at vi kommuner bør lære af hinanden. De med høje nøgletal for f.eks. ældre burde lære, hvordan de med laveste nøgletal har »effektiviseret«. Det er mindre end et halvt år siden, hvor Simon Emil Ammitzbøll-Bille var ude med lige netop det budskab.

Hvis man mener, at ældreområdet fortjener et løft, må kommunerne have den økonomiske frihed til at gøre det. Fremtidens udfordringer kræver nytænkning og prioritering. Øremærkede puljer og detailstyring er ikke vejen frem. Miki Dam Larsen (S), viceborgmester og folketingskandidat, Allerød